Dansk skole passer dårligt til mange drenge

Motivation og relation til læreren har afgørende betydning for, hvordan eleverne klarer sig i skolen. Det viser en undersøgelse, som skolens rejsehold har sat i gang. Men det kniber gevaldigt at få især en stor drengegruppe med.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Piger scorer på alle områder bedre end drenge, viser undersøgelsen. Det gælder social kompetence, skolefaglige præstationer, karakterer og motivation.

Drengene kan få det svært på arbejdsmarkedet

Knapt en tredjedel af drengene har ifølge undersøgelsen problemer i skolen, og især en gruppe af drenge med baggrund i en ikke-vestlig kultur klarer sig rigtig dårligt i den danske folkeskole. Faktisk har de så dårligt et læringsudbytte, at de med stor sandsynlighed vil få problemer i et videre uddannelsesforløb og dermed få problemer med at komme ind på arbejdsmarkedet, står der i rapporten.

Det er lærerne, der har vurderet eleverne i undersøgelsen, der er udarbejdet af folkene bag LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse) professor Thomas Nordahl fra Norge og forskere fra University College Nordjylland.

122 skoler er undersøgt med i alt 24.663 elever. Undersøgelsen er en del af den kortlægning, som skolerne skal gennemføre, før de begynder at bruge LP-modellen, så der er ikke tale om skoler, der har arbejdet med modellen.

Der er ikke noget galt med hver tredje dreng

I undersøgelsen siges det, at ikke alle elever ser ud til at få realiseret deres læringspotentiale i folkeskolen, og at der ikke er grund til at tro, at det er individuelle forudsætninger eller social og kulturel baggrund, der kan forklare de store forskelle.

Mange piger ser ud til at have et stærkere indre ønske om at lære, og de har mindre behov for en ydre struktur end drenge. Piger definerer for eksempel deres egne regler. Men ifølge undersøgelsen har en stor gruppe af drengene brug for mere struktur, mere motivation og konkurrence.

"Samlet vurderer danske lærere, at 24,9 procent af eleverne i folkeskolen har individuelle vanskeligheder, problemer eller diagnoser. Hvis vi skelner mellem drenge og piger, finder vi, at 30,8 procent af drengene i en dansk skole defineres som vanskelige eller problematiske", står der i undersøgelsen.

"Det er vanskeligt at forestille sig, at der skulle være noget galt med næsten hver tredje dreng i folkeskolen. Her kan det også være vigtigt at diskutere, hvordan vi i dag opfatter og ser på drenge".

Rapporten kalder det ikke kun et skoleproblem men et samfundsproblem og skriver, at mange elever i den gruppe højst sandsynligt vil få problemer med at etablere stabile familier, at de er i risiko for at udvikle misbrugsproblemer og komme i kriminalitet.

Struktur vigtigere end variation

Lærerne er af afgørende betydning for både elevernes skolefaglige læring, den sociale udvikling, deres motivation og arbejdsindsats, viser undersøgelsen. Man har set på, hvilken lærerpraksis der ser ud til at bidrage til et godt læringsudbytte.

Struktur i undervisningen fremstår som afgørende vigtigt. Det går bedst for de elever, som har lærere, der er til stede, når timerne begynder, og som klart definerer og formidler, hvad der skal foregå samt opsummerer undervisningen. Strukturen betyder, at gennemførelsen af timerne er forudsigelig for eleverne.

"Strukturen i undervisningen fremstår som vigtigere end variationen i undervisningen, fordi for meget variation sandsynligvis fører til, at strukturen bliver dårligere. Differentiering og variation vil ikke i sig selv fremme læringsudbyttet, hvis ikke læreren evner at holde struktur. Det er, når læreren har kontrol, at der bliver mulighed for variation", står der i rapporten.

Også en vis ro og orden i undervisningen er der behov for.

"De elever, der oplever, at de har en lærer, som kan lide dem, arbejder mere og anstrenger sig mere end de elever, der ikke oplever lærerens sympati", skriver folkene bag undersøgelsen.

De understreger, at læreren må være klar over, hvad eleverne tænker og må vide, hvordan de konstruerer meninger og erfaringer. Ellers kan de ikke støtte eleverne.

Læreren er vigtigst

Rapporten konkluderer, at eleverne har behov for støtte, opmuntring, engagement, ledelse og struktur fra læreren. Det er vigtigt at tilrettelægge gode fællesskaber og miljøer for læring.

"Skolen og lærerne bør have mere fokus på de faktorer, de kan arbejde med og ændre på. I det ligger også, at lærerne må fokusere på sig selv. Læreren er vigtigst, og der ligger nok det største ændringspotentiale", står der.