Herregud! Det er jo bare bryster

Det er ikke det rene pjat, når to 13-årige drenge i 7. klasse sætter sig for at gå efter pigebryster in natura. Det er derfor stærke kræfter, der opererer i de to gode venner Thomas og Christian, der går i 7. klasse i Sønder Felding i Vestjylland. Hvis man ikke har set et par bryster inden 8. klasse, vil man dø som ensom jomfru, er de to drenge rørende enige om. Det er Thomas Skov, sjov, spøjs og pudsig DR-vært, der nu har sat Sønder Felding på det børne- og ungdomslitterære landkort med "Den store mission". Og det er han kommet godt fra.

Selv om pigebrysterne ligger langt fremme i pandelappen på de to venner, så er der også andre store og vigtige ting på spil i (erindrings)romanen, for eksempel at drikke spiritus for første gang, kærester, det essentielle venskab, skolegang, mobning og forældre.

Der er meget løgn og pral i drengeverdenen, men de to drenge er enige om, at de er de eneste i klassen, der ikke har set nøgne bryster i virkeligheden. Bjarke fra parallelklassen er Thomas' onde ånd, og alle tror, at Bjarke er en erfaren dreng, der har pigernes gunst, men ikke alt er sandt, fordi det bliver sagt højt.

Thomas' mission lykkes på en lidt bagvendt måde, og herregud, var det bare det, er den følelse, Thomas vakler hjemad med.

Drenges intense interesse for pigebryster er såmænd ikke så meget anderledes i år 2000 – hvor "Den store mission" udspiller sig – end i 1950´erne – anmelderen skal undlade at komme med personlige eksempler – men det er stærke kræfter, mine damer og herrer, og det viser Thomas Skov med al ønskelig tydelighed i sin fine historie, der må være tæt på at være erindringer 1:1. Man mærker tydeligt Thomas Skovs mange pudsige sproglige formuleringer og indfald, og Jan Solheims farvetegninger er let karikerede og fungerer som morsomme kommentarer til Thomas Skovs mange ideer. "Den store mission" er et fund for alle drenge i puberteten.