Min 17-årige datter med Aspergers syndrom, som lige er begyndt på STU (særligt tilrettelagt uddannelse), tog nærmest denne portrætbog om unge med udfordringer ud af hånden på mig, da jeg viste hende den. Jeg fik den først tilbage, efter at hun havde læst i den, først om autismespektrumforstyrrelser og så om forskellige psykiske lidelser, og hun stillede interessante spørgsmål om diagnoser og fagbegreber. Det var virkelig en god oplevelse.

Samme oplevelse håber jeg, at andre unge med sårbare sind vil få. Det er altid rart at have nogen at spejle sig i. Og det kan også være med til at skabe en synlighed om unge med usynlige handicap – eller funktionsnedsættelser, som det også kaldes.

I bogen møder vi otte unge mennesker i alderen 19 til 27 år. Det er unge mennesker, der er bevidste om deres diagnoser, deres styrker og begrænsninger. Interviewene er gennemført sammen med fagpersoner, som de unge kender godt, og som de er trygge ved.

Det er typisk for mange af de unge, at de ikke bare har en udfordring, men flere forskellige symptomer og diagnoser. Det kan derfor være svært at afgrænse gruppen af unge med særlige behov. Ofte er det ikke nemt at kategorisere, hvornår et handicap er så stort, at der skal særlig hjælp til. Det er også forskelligt, hvad de unge har brug for hjælp til.

I bogen møder vi unge med neurologiske handicap, indlæringsproblemer og psykiske vanskeligheder. Det kan også være problemer med at få en uddannelse, et job og en hverdag, der hænger sammen. Derfor er der heldigvis nogle muligheder for, at de kan få nogle særligt tilrettelagte uddannelsesforløb. Det er så op til politikerne at definere, hvornår man har ret til Statens Uddannelsesstøtte, kontanthjælp eller fortsat skal forsørges af forældrene.

I bogen fortæller de unge åbenhjertigt om deres udfordringer og om, hvordan de håndterer dem. De professionelle voksne, der er tæt på de unge, indgår som en del af portrætterne. De spiller en væsentlig rolle i de unges liv, og derfor er det vigtigt at synliggøre dem og deres indsats.

Jeg læste et interview med Poul Nyrup Rasmussen i Politiken, hvor han siger, at unge med psykisk sårbarhed ikke har haft talsmænd, der har kunnet råbe højt nok, og derfor har der ikke været sat så stort et fokus på det område. I bogen er der et interview med sekretariatschef Esben Kullberg fra Foreningsfællesskabet Ligeværd, og jeg håber på, at hans opråb – og Per Straarup Søndergaards initiativ til denne bog - vil få udbredt kendskabet til unge, der har brug for en særlig pædagogisk indsats, der er nødvendig for at skabe rammer om og struktur på de unges tilværelse.

En dejlig bog, som mange unge bør læse!