Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

En stor håndsrækning til inklusionsvejlederen

I en travl skoledag kan det som inklusionsvejleder være en udfordring at vejlede og fremtrylle gode redskaber til kollegerne, der kan understøtte udviklingen af det inkluderende læringsfællesskab. Nu er der god hjælp at hente i to antologier.

Inklusionsvejlederen 1 og 2

Christina Krolmer
Start debatten
1. september 2016, kl. 10:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Inklusionsvejlederen 1 – Udvikling af fællesskaber" og "Inklusionsvejlederen 2 – Elev og diagnose" henvender sig til ”dem, der skal hjælpe andre med at hjælpe andre”. Ud over inklusionsvejlederen er målgruppen studerende på pædagogiske grund- og videreuddannelser, resursepersoner, psykologer, konsulenter, ledere, beslutningstagere og andre med interesse i arbejdet med inklusion. I begge antologier er omdrejningspunktet inklusion anskuet fra vejlederens/resursepersonens position, og gennemgående for alle kapitler er inklusionsvejlederen og dennes rolle.

Titel: Inklusionsvejlederen 1 og 2

Pris: 310/310

Sider: 201/230

Forlag: Dafolo

Den første bog har primært fokus på ”udviklingsprocesser i det almenpædagogiske felt". Hvert kapitel behandler et selvstændigt emne såsom kollegial coaching, narrativ teamrefleksion, forældresamarbejde, tværprofessionelt samarbejde, multikulturelle udfordringer, undervisningsdifferentiering, co-teaching, træning af sociale færdigheder, elev-lærer-relationer og inkluderende klasseledelse. I anden bog er der fokus på specialpædagogiske udfordringer. Her kan man læse om inddragelse af elevperspektiver, udsatte elever, neuropædagogik, generelle læringsvanskeligheder, socioemotionelle vanskeligheder, angst, ADHD, høretab, motoriske udfordringer, synstab, autisme og skriftsprogsvanskeligheder. I begge bøgers kapitler udfoldes forskningsbaseret viden om det pågældende emne, der konkretiseres ved inddragelse af cases, og inklusionsvejlederen gives handlemuligheder i form af redskaber til praksis.

I lighed med redaktøren vil jeg anbefale først og fremmest at læse indledningen i den første bog omhandlende nogle ret grundlæggende præmisser for rollen som inklusionsvejleder, for eksempel vigtigheden af en funktionsbeskrivelse. Bøgernes kapitler kan læses uafhængigt af hinanden, og læseren præsenteres for et meget bredt udsnit af emner. Forfatterne fremstår kompetente, og kapitlerne er hver for sig velskrevne med forskellig tilgængelighed, men hver især læseværdige med et solidt afsæt i forskning. Som læser har jeg endvidere frihed til at vælge mellem flere forskellige metoder, eksempelvis når jeg i den første bog bliver præsenteret for både kollegial coaching og narrativ teamrefleksion, ligesom nogle emner har større relevans for min vejlederpraksis end andre.

Med ”Inklusionsvejlederen 1” og ”Inklusionsvejlederen 2” på boghylden er jeg som inklusionsvejleder rigtigt godt dækket ind i forhold til både specifik viden og forslag til inklusionsfremmende redskaber. Bøgerne er hermed varmt anbefalet.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

En stor håndsrækning til inklusionsvejlederen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS