SPECIALPÆDAGOGIK-NETVÆRKET er for alle, der interesserer og arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov.

I samarbejde med Tidsskriftet Specialpædagogik

(7.831 følger) Se alle medlemmer
Vold/trusler
3   674

DLF: Mangel på resurser giver urimelige arbejdsforhold

Antallet af påbud fra Arbejdstilsynet om vold og trusler fra elevside er meget høje, mener konsulent i DLF Birthe Hansen. ”Urimelige forhold for offentligt ansatte, der gerne vil passe deres arbejde”. DLF får flest henvendelser fra lærere, der oplever et skolevæsen, hvor resurserne ikke slår til.

"De lærere, vi hører mest fra i DLF, er fra områder, hvor inklusionen bærer præg af, at der ikke er tilstrækkelige resurser på området", siger konsulent Birthe Hansen, der er sagsbehandler i DLF og blandt andet arbejder i foreningens psykiske rådgivning for lærere.

"Lærerne oplever, at de ikke har de reelle muligheder for at løfte opgaven. De taler om, at de har nogle pragtfulde unger men med nogle helt særlige behov. Det er der mange steder i landet ikke resurser til - hverken økonomisk, fagligt eller med hensyn til støttepersoner. Der er lange ventetider og for langsom en indsats overfor problemerne. Vores medlemmer får slag, spark, riv, krads og ukvemsord fra de frustrerede elever, og det betyder, at nogle af vores medlemmer retter det indad og får det rigtig skidt psykisk".

Artiklen fortsætter under banneret

DLF: Voldsomt mange påbud om psykisk arbejdsmiljø på skoler

Hun mener, at det er nogle høje tal, som Arbejdstilsynets indsats på skoleområdet viser. At besøg på 132 skoler kan give over 40 påbud på det psykiske arbejdsmiljø er voldsomt.

"Det er urimelige forhold for offentligt ansatte, der gerne vil passe deres arbejde. Og lærerne ved jo, at der er tale om børn, hvor der ikke er resurser nok på flere områder. Lærerne ved, hvorfor børnene er så frustrerede - og så har de ikke mulighed for at stille de tiltag op, som der er brug for".

Birthe Hansen understreger, at man ikke kan sige, at det er inklusionens skyld, at der er så mange sager om vold, trusler og frustrerede børn.

"Hvis man siger, det er inklusionen skyld, så siger man, at det er børnenes skyld, og det er det ikke. Men det handler om, at man har påtaget sig en opgave i kommunerne - inklusionen - som man ikke har resurser til".

Hun henviser til, at man kender problematikken fra andre steder i den offentlige sektor, hvor man mangler resurser, tid, økonomi og personale. For eksempel på plejeområdet, hvor man oplever voldsomme demente patienter. Der er tale om en generel problemstilling, og der mangler ikke viden på området. Derfor hilser hun det velkomment, at der nu er fokus på problemerne, for det er nødvendigt at få kvalificeret indsatsen på hele området og dermed også forebygge bid, riv, krads og slag mod lærerne.

Belastning at skjule egen følelser

I DLF kender man problemerne med voldsomme episoder ude på skolerne, trusler og de høje følelsesmæssige krav, der bliver stillet til de ansatte. Blandt andet kommer der flere arbejdsskadesager på området som følge af problemerne.

I 2013 registrerede DLF ca. 66 sager, hvor lærere havde været udsat for vold på jobbet og havde en arbejdsskadesag kørende. I 2014 var der omkring 77 sager, og i 2015 er antallet af arbejdsskadesager om vold på ca. 102. Tallene skal dog tages med forbehold, fordi der ikke er tale om statistisk registrering men om registreringer i sagsbehandlingen af arbejdsskader. Men alle sagsbehandlerne på arbejdsskadeområdet i DLF oplever, at der er sket en stigning i antallet af lærere, der udsættes for vold.

Det, som Arbejdstilsynet kalder påbud om høje følelsesmæssige krav, forklarer Birthe Hansen med de krav, der stilles til lærerjobbet.

"Det handler om, at lærerne meget ofte er nødt til at skjule deres egne følelser og bevare en professionel tilgang, når de står overfor eleverne. Du må ikke vise dine følelser i din mimik, selv om du måske lige er blevet spyttet i ansigtet. Og det er belastende. Som lærer er du nødt til at løfte den opgave, som du måske lige har stået og påpeget overfor ledelsen, at der ikke er nok resurser til. Læreren har planer og mål med klassen og skal leve op til nogle krav, som der måske slet ikke er mulighed for i den klasse lige nu".

Arbejdstilsynet har givet 15 påbud og 20 vejledninger bare om de høje følelsesmæssige krav til de 132 skoler, de har besøgt i den særlige indsats.

Supervision kan hjælpe

Når det handler om verbal vold og trusler fra elever eller fra forældre, bliver det også en voldsommere belastning for en lærer, hvis det er noget, der står på over længere tid eller måske endda er blevet hverdagskost på en skole.

"Hvordan det rammer lærerne er forskelligt og kommer meget an på rammerne på skolen. Hvis læreren får mulighed for at holde en pause og kan drøfte hændelserne med kolleger i teamet eller kan få supervision og på den måde blive "afgiftet", risikerer læreren ikke at blive fyldt op af det og kan så klare påvirkningen bedre. Men også her ser vi klart trangere kår på skolerne. Der er for få muligheder for pauser, og dermed er det ikke muligt at blive "afgiftet". Så kan voldsomme ord og hændelser let komme til at virke som en belastning", siger Birthe Hansen.

Hun fremhæver supervision som en vigtig del af det professionelle lærerliv. De ansatte på skolen har brug for at kunne holde fast i, hvad der er en normal omgangstone, og hvad der ikke er rimeligt. Det er også meget vigtigt for nyuddannede lærere, at der er en fælles og kendt holdning til, hvad man vil høre, og hvad man bestemt ikke vil finde sig i på en skole. Nyuddannede får ofte et chok over, hvad man på en skole mener er normalt sprogbrug.

"Nogle arbejdspladser udvikler et "tarzan-syndrom", hvor der er en holdning om, at det her klarer vi. Det er hverdagen hos os, og vi ved jo, at der er nogle børn, der har det hårdt. Det kan godt blive en farlig kultur på en skole. Måske er der endda nogle lærere, der får en særlig rolle, fordi de kan håndtere den slags verbale overfald. Men også her er det vigtigt med supervision og helst fra én, der kommer udefra. I DLF ser vi desværre jævnligt, at den type lærer, der igennem flere år har klaret voldsomt sprogbrug og voldsomme konflikter, pludselig vælter uden varsel".

Birthe Hansen mener, at kollegiale samtaler og supervision kan være med til at "afgifte" de ansatte, sådan at de ikke udvikler et "tarzan-syndrom", og så slag og spark ikke bliver opfattet som det normale på en skole. Hun understreger, at det er ledelsens opgave at sørge for at denne dialog finder sted.

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ