Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skolelederne forlader Frie Skolers Lærerforening

Skolelederne forlod 1. januar Frie Skolers Lærerforening (FSL) og de cirka 850 ledere har nu oprettet deres egen selvstændige organisation, Frie Skolers Ledere. De samarbejder dog stadig i Frie Skolers Forhandlingsfællesskab under Lærernes Centralorganisation.

Foto: Frie Skolers Lærerforening
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
14. januar 2016, kl. 13:20

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Jeg tror, det bliver godt. Og jeg mener, at det er en helt naturlig udvikling. Efter regeringsindgrebet og Lov 409 har lederne identificeret sig mere med arbejdsgiverne end med lærerne, og derfor er det også på sin plads, at vi får hver sin organisation til at varetage vores fagpolitiske interesser", lyder det fra formand for Frie Skolers Lærerforening Uffe Rostrup.

Han lægger ikke skjul på, at han helst havde set, at lederne var blevet i Frie Skolers Lærerforening, fordi han mener, det giver det bedste udgangspunkt for samarbejde.

"I stedet for at arbejde mod frihedsbevægelsen fra lederne, så ville vi hellere hjælpe lederne til friheden, så vi kan fortsætte det gode samarbejde", siger han.

Friskolelærere: En fusion ligger ikke lige på den flade

Uffe Rostrup forklarer, at den nye konstruktion indebærer fuld selvstændighed til Frie Skolers Ledere. Men Frie Skolers Lærerforening og Frie Skolers ledere har stadig et formelt samarbejde i Frie Skolers Forhandlingsfællesskab under Lærernes Centralorganisation (LC). Frie Skolers Ledere er via forhandlingsfællesskabet repræsenteret i forretningsudvalget for Lærernes Centralorganisation via LC Lederforum. Den nye organisation får dermed gennem LC forhandlingsretten for lederne på de frie skoler.

Formanden for Frie Skolers Ledere, forstander Rud Nielsen, mener, at lederorganisationen kan styrke ledernes stemme i skoledebatten:

"Som en selvstændig forening vil vi lettere kunne bidrage med og udtrykke ledersynspunkter på det frie skoleområde", siger han i en pressemeddelelse.

Rud Nielsen fortæller, at det nu bliver den nye lederforenings opgave at vise over for medlemmerne, at det var rigtigt at vælge selvstændigheden. Frie Skolers Ledere vil samarbejde tæt med folkeskolens ledere, Skolelederne, som er en del af Danmarks Lærerforening. Lederne vil blandt andet samarbejde om et ledersekretariat.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skolelederne forlader Frie Skolers Lærerforening

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS