Anmeldelse

Løgnen om dannelse

Stridsskrift: Den halve dannelse er en hel løgn

Filosoffen Peter Kemp kritiserer reformerne af læreruddannelsen og folkeskolen. De er udtryk for halvdannelse, en dannelse med et ensidigt fokus på den enkeltes kompetencer uden blik for at engagere eleverne til social ansvarlighed.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi lever i en halvdannelsens tid. En tid, hvor forestillingen om dannelse bliver reduceret til ukendelighed. Ifølge bogens forfatter, Peter Kemp, er dannelsesbegrebet – som oprindeligt også rummede et humanitært aspekt – i dag reduceret til kompetencer, det vil sige det, at den enkelte kan læse, skrive og regne. Den oprindelige forståelse af dannelse, som udgjordes af, at eleverne skulle dannes til borgere, og som havde et socialt og etisk formål, er i disse år ved at forsvinde.

Fakta:

Titel: Løgnen om dannelse

Forfatter: Peter Kemp

Pris: 199

Sider: 130

Forlag: Tiderne Skifter

Halvdannelsen – et begreb næsten lige så gammelt som dannelse – er hos ham ideen om, at dannelse kun skal forstås som uddannelse til et job og at blive dygtigere end andre i henhold til markedets egen logik. Peter Kemp argumenterer for, at det i disse tider er politisk korrekt at henvise til markedet som retfærdiggørelse for alle handlinger, vi foretager os. Han argumenterer for, at konsekvensen af, at fokus rettes mod kompetencer, kommer i sidste ende til at betyde, at skoler og universiteter ledes som virksomheder i stedet for at være fællesskaber med kulturelt og alment politisk indhold.

"Løgnen om dannelse" er et fint stridsskrift i forhold til at gå imod den markedslogik, som de seneste år tydeligere og tydeligere har gjort sin entré på skoleområdet – og alle andre områder i vores samfund. Sproget flyder, og han klarlægger på en overskuelig måde, hvilken betydning det har, at dannelse bliver noget, som kun har fokus på kompetencer, i forhold til at være noget, der også er vendt ud mod verden og vores alle sammens sociale ansvarlighed.

I en verden, som lukker sig mere og mere om den enkelte, hvor mange af os sidder isolerede foran vores skærme, og hvor fællesskabet har trange kår, er Peter Kemps pamflet kærkommen. I dagens Danmark er det, som om der er lighedstegn mellem, hvem man er, og hvad man kan på arbejdsmarkedet – et lighedstegn, som giver god mening, hvis mennesket kun er til for at arbejde. Til gengæld giver det et meget fattigt menneskesyn, hvis mennesket er til for andet end arbejde. Som han også selv skriver til sidst (og som begrundelse for titlen): Løgnen er, at halvdannelse i dag er dannelse, og at det i dets nuværende betydning ikke er værdifuldt hverken for samfundet eller for den enkelte.

Jeg giver mine varmeste anbefalinger til Peter Kemp og vil især opfordre politikere til at læse bogen, da det kan være – og her er jeg sikkert frygteligt naiv – at nogen begynder at vågne op.