Synscenter Refsnæs kæmper for at skaffe finansiering til Robobraille, for brugerne vil være ilde stedt uden læsetjenesten. Men centret kan ikke skaffe fuld finansiering i en håndvending.

Læsetjenesten Robobraille kæmper igen for sin eksistens

I de første år blev driften af Robobraille betalt af satspuljen, men i 2012 fik Synscenter Refsnæs besked om selv at skaffe pengene. I dag betaler udlandet de 30 procent, men danske institutioner afviser at have studerende med behov for at få konverteret undervisningsmaterialer. Læsetjenesten har igen kniven for struben.

Publiceret

RoboBraille-tjenesten

RoboBraille er en internetbaseret tjeneste, der automatiskkonverterer tekst til alternative formater som punktskrift,syntetisk tale, DAISY-bøger og e-bøger.

Tjenesten er tilgængelig døgnet rundt, og man behøver ikke atregistrere sig for at bruge den. RoboBraille er gratis at anvendefor individuelle, ikke-kommercielle brugere. Formålet med tjenestener at fremme selvhjulpenhed og selvstændighed og dermed understøtteinklusion af mennesker med særlige behov i uddannelsessystemet, påarbejdsmarkedet og i samfundet generelt. RoboBraille-tjenesten eranonym at anvende og beskytter dermed brugernes privatliv.

Tjenesten findes også i en tilrettet version, der kan anvendesaf virksomheder, institutioner og universiteter, som kan integrereden på deres egen webside eller intranet, så man ikke kan se, atdet er Robobraille, man bruger. For at anvende tjenesten tilinstitutionelt brug skal der betales en brugsafgift.

RoboBraille er udviklet af Synscenter Refsnæs i Kalundborg isamarbejde med Sensus ApS. Tjenesten har siden sin begyndelse i2004 vundet adskillige internationale priser, herunder WISE 2012Award for inklusion i uddannelsessystemet, BETT Award 2010 forbedste specialundervisningsværktøj og EU kommissionens eInclusionAward 2008 for tilgængelighed på internettet.

Kilde: Robobraille.org

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Robobraille er en gratis digital og prisbelønnet tjeneste, som med et snuptag konverterer undervisningsmaterialer, avisartikler og pdf-filer til formater, der er tilgængelige for syns- og læsehandicappede. Det kan for eksempel være punktskrift, lyd eller e-bøger med stor skrift.

"Man skal ikke registrere sig for at bruge Robobraille, så vi ved ikke, hvor mange brugere vi har. Men vi løser 50.000 job om måneden, og et job kan være alt fra én til 600 sider. For eksempel produceres en stor del af punktskriften i Danmark af Robobraille", fortæller projektkoordinater Tanja Stevns fra Synscenter Refsnæs.

Danske uddannelsesinstitutioner vil ikke betale

Robobraille er udviklet af synscentret i Kalundborg. Det koster to millioner kroner om året at drive tjenesten, og siden 2008 har partierne bag satspuljen donoret pengene. Men ved den toårige tildeling i 2012 fik synscentret besked på at afsøge alternative muligheder for finansiering.

Prisbelønnet læsetjeneste sikret overlevelse i 2014

Det har vist sig at være mere end almindeligt svært, så både i 2014 og igen i år har tjenesten fået ekstraordinere 1,6 millioner kroner i overgangsstøtte fra satspuljen.

"Nu står vi igen og ved ikke, hvor vi skal skaffe penge fra til 2016. Vores strategi er at indgå faste aftaler med uddannelsesinstitutioner, men det har vist sig umuligt at få danske universiteter og professionshøjskoler til at betale for læsetjenesten. De svarer, at det må SPS-ordningen tage sig af", siger projektkoordinater Tanja Stevns.

Selvfølgelig er der studerende med dysleksi

SPS står for specialpædagogisk støtte og sikrer, at mennesker med en funktionsnedsættelse kan få en særlig form for støtte til at gennemføre en uddannelse. Blinde- og svagsynede vil typisk kunne låne it-baserede hjælpemidler, og ordblinde kan låne ordblindeprogrammer til computeren. Men derfor har de stadig behov for Robobraille, siger Tanja Stevns.

"De stud

Prisbeløønet digital tjeneste til svagtseende og ordblinde truet af lukning

erendes undervisningsmaterialer skal stadig være tilgængelige, og det ansvar lægger uddannelsesinstitutionerne fra sig. Jeg vil ikke sige, at SPS-ordningen spænder ben for Robobraille, men den bliver brugt som undskyldning. Nogle uddannelsesinstitutioner er endda så uhøflige, at de siger, at de ikke har studerende med særlige behov. De har måske ikke blinde blandt deres studerende, men selvfølgelig har de studerende med dysleksi eller svagt syn, som vil have gavn af læsetjenesten", siger Tanja Stevns.

Robobraille har brug for mere tid

Robobraille kan håndtere flere sprog, og halvdelen af de 50.000 månedlige job kommer fra udlandet. Her har Synscenter Refsnæs også haft bedre held med at indgå aftaler.

Særligt engelsksprogede lande og Holland er villige til at understøtte studerende med behov for at få konverteret undervisningsmaterialer til andre formater, så i dag betaler udenlandske uddannelsesinstitutioner og blindeforeninger for 30 procent af Robobraille.

Der er altså stadig langt op til en fuld finansiering af læsetjenesten. Derfor er Tanja Stevns gået i gang med at kontakte de relevante ordførere på Christiansborg.

"Så vidt jeg har kunnet læse mig til, er forhandlingerne om satspuljen på det sociale område ikke gået i gang i endnu. Vi finder gerne selv vores finansiering, men jeg appellerer til, at politikerne giver os mere tid".

100 procents finansiering skaffes ikke i en håndvending

Det er muligt at få institutionelle brugere til at betale hele driften, mener Tanja Stevns. Men det bliver hverken i år eller til næste år.

"Sidste år lå den udenlandske finasiering på 10-15 procent, og nu er vi oppe på 30 procent, så det går fremad. Vi kan måske nå op på at skaffe 100 procent finansiering inden for fire år, men det er ikke noget, vi klarer i en håndvending", siger Tanja Stevns.

Dansk opfindelse vinder endnu en international pris

Synscentret håber blandt andet, at Robobraille kan blive integreret i en ny sundhedsplatform, som Region Sjælland og Region Hovedstaden er ved at udvikle, så ældre og andre, der har behov for det, kan få læst teksterne op.

"De to regioner er ikke afvisende over for at gøre Robobraille til en del af platformen, men det tager tid at udvikle den, så det giver os ikke smør på brødet i år", siger Tanja Stevns.

Det samme gælder et engelsk forsøg, hvor læger afprøver Robobraille i kommunikationen med deres patienter.

"Det kan måske føre til en indtægt. Men det kræver samtidig, at vi tilpasser tjenesten til deres it-systemer, og det kan ikke klares af hvilken som helst it-udvikler".

Brugerne vil være ilde stedt uden tjenesten

Hvis ikke det lykkes endnu engang at overbevise politikerne på Christiansborg om, at Robobraille stadig afhænger af penge fra satspuljen, bliver Synscenter Refsnæs nødt til at gribe til fyringer, forudser Tanja Stevns.

"Jo tættere vi kommer på den 31. december, jo mere nervøse er vi for tjenestens overlevelse og for hvad, der vil ske i det hele taget. Hele det specialiserede område er jo under pres. Vi driver en landsdækkende onlineservice, så der skal hele tiden være nogle til at holde øje med it-delen. Samtidig er vi nogle til at tage os af den pædagogiske og den udviklingsmæssige side", fortæller Tanja Stevns.

Hvad der kommer til at ske med tjenesten, hvis det ikke lykkes at skaffe finansiering, ved hun ikke.

Synshandicappede elever får digitalt skolebibliotek

"Skrækscenariet er, at vi må lukke, for vores brugere vil være ilde stedt uden tjenesten, og lærere vil heller ikke længere kunne få bøger i digitale formater fra synscentrets skolebibliotek", siger projektkoordinatoren.

Økonomisk ro vil give tid til at gå ud i folkeskolen

Tanja Stevns ved ikke, hvor præcis hvor mange folkeskoler der bruger Robobraille på landsplan, men tjenesten er en del af det landsdækkende tilbud til enkeltintegrerede børn og unge med synshandicap og bruges derfor bredt af folkeskoler og øvrige uddannelsesinstitutioner landet over.

"Vi bruger meget tid på at opsøge institutioner i både ind- og udland for at skaffe finansiering, og hvis vi fik mere ro på vores økonomiske situation, kunne vi passende bruge mere tid på at fortælle lærere i folkeskolen, hvordan de bruger tjenesten", siger Tanja Stevns.