Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Tag dine erfaringer seriøst

”Idéen om, at ledere kan styre organisationer, er en myte”. Sådan lyder budskabet i bogen ”Ledelse i kompleksitet”, og jeg skal da love for, at det tændte min opmærksomhed på fuldt blus her i en tid præget af målstyring.

Christina Hostrup
Start debatten
19. august 2015, kl. 10:15

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Ledelse i kompleksitet" er en introduktion til Ralph Staceys teori om komplekse interaktioner. Introduktionen er den første på det danske marked. Forfatterne er henholdvis leder og konsulent og er begge som ph.d.-studerende tilknyttet et forskningsprogram på The Complexity and Management Center ved University of Hertfordshire og har Ralph Stacey som en af deres vejledere.

Titel: Ledelse i kompleksitet

Forfatter: Karina Solsø, Pernille Thorup

Pris: 299

Sider: 200

Forlag: Dansk Psykologisk Forlag

Bogen er bygget op i tre dele. Først en biografisk introduktion til Ralph Stacey. Dernæst en introduktion til hans teori, og hvordan teorien er i forhold til systemisk ledelse, socialkonstruktionistisk og værdsættende ledelse og performancemanagement – resultatbaseret styring. Den sidste del af bogen består af fem kapitler med praksiseksempler fra både et ledelses– og et konsulentperspektiv.

Bogen er velskrevet og interessant. Jeg føler mig som læser taget godt ved hånden, mens jeg bliver ført gennem begreber og pointer om komplekse interaktioner. Tror måske nok, jeg vil vende tilbage til bogen igen med henblik på en dybere forståelse og mere inspiration til min egen praksis.

Med andre ord er det ikke en bog, man lige skimmer. Det er en bog, der inviterer til følgeskab ad en ny sti. Eller flere, for bogen har flere spor. Dels det teoretiske, der giver anledning til at nørde sig langt ind i forståelsen, dels et spor, der er praksisrettet og udspringer af en af hovedpointerne fra Ralph Stacey: ”at tage erfaringer seriøst”: Fokus rettet mod de erfaringer, man gør sig, og som, hvis man tillægger dem værdi, kan kvalificere og højne ledelsesarbejdet.

Det lyder jo genkendeligt, at man har udarbejdet planer, men virkeligheden udfolder sig i en helt anden retning, end man havde forudset, og i stedet for at gå nysgerrigt ind i det holder man fast.

Jeg kan varmt anbefale bogen til folk, der interesserer sig for ledelse generelt, og i særdeleshed til skoleledelser og konsulenter, der arbejder med implementering af skolereformen. Bogen kommer nemlig med nogle væsentlige og vigtige pointer i forhold til ledelse i og af kompleksitet – og sætter en stor fed pæl ned gennem idéen om, at man gennem planlægning kan kontrollere og styre organisationer:

”Det måske vigtigste paradoks er paradokset om forudsigelighed og uforudsigelighed som samtidigt tilstedeværende, og ledelse bliver i denne forståelse det at deltage aktivt i komplekse processer af interaktion med hinanden i alle dets aspekter, gode og dårlige. Ledelse er at skabe alliancer og at deltage fortløbende i magtspillets samtidigt inkluderende og ekskluderende processer og være åben for de muligheder og begrænsninger, som giver sig til kende her”.

Forfatterne skriver, at deres intention med bogen ikke er at give en læseoplevelse, der er båret af svar, men nærmere en oplevelse, der inviterer læseren til at stille nye spørgsmål til teorien og til egen praksis. Og det må jeg sige, den gør. Spørgsmål til, hvilke processer og læringsfællesskaber der er brug for i skolerne lige nu. Spørgsmål om, hvilke møder og dialoger der fremmer og styrker skoleudvikling i en reformtid. God læselyst.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tag dine erfaringer seriøst

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS