Et ja, den 16.marts, vil åbne op for den ENKELTES kamp for en bedre fremtid. Et nej vil signalere solidaritet, sammenhold og bevare vores værdighed som lærer.
Vi står nu i en situation, hvor vi skal acceptere et forhandlingsresultat, der i min optik er alt for vattet og ikke binder parterne til andet end gode intentioner og hensigter. En aftale som man alt for let kan tolke derhen, hvor man gerne vil, og en aftale, der er afhængig af, at de enkelte kommuner ser sig i stand til at finde de nødvendige økonomiske midler, der skal til for, at alle de smukke ord bliver til virkelighed.
Desværre er det ikke det værste. Det værste er, at man med denne aftale vil bryde den solidaritet der har kenderegnet DLF i mange år. Vi får en aftale som kan gøre det godt for den ENKELTE skole, den ENKELTE lærer, eller den ENKELTE kommune.Vi vil komme til at acceptere, at der bliver en enorm ulighed rundt omkring i landet alt afhængig af, hvordan tingene nu en gang kan flaske sig.
Det synes jeg egentlig ikke er et godt princip – og man kunne med rette så spørge: "Hvad skal jeg så med en fagforening?"
Så derfor rank ryggen, og stem NEJ for en solidarisk og værdig fremtid.
Rank ryggen og stem nej!
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.