on. 21. jan. 2015 kl. 17:59

Nej tak til programmering i skolen!

Blog
Flere billeder: 1 2

Debatindlæg af John Klesner, Martin Exner, Tommy Byskov Lund, Mikkel Gade Larsen & Mathias Poulsen, der introducerer et nyt initiativ omkring programmering i skolen.

http://youtu.be/6I-3ULdY9TA

What is called for now is a human response to the evolution of these technologies all around us.

Douglas Rushkoff

Vi er omgivet af digitale systemer, som i stadig større omfang har indflydelse på det liv vi lever. Uanset om der er tale om uddannelse, arbejde, fritid eller livet som helhed, så spiller det digitale en fremtrædende rolle.

Spørgsmålet bliver så, hvordan vi vil komme denne udvikling i møde?

Vi skal naturligvis udnytte de digitale teknologiers mange potentialer, men vi skal samtidig bestræbe os på, at vi også fremover har mennesket i centrum for udviklingen.

Det er i den forstand helt afgørende, at vi i langt højere grad end nu forstår de digitale sprog og logikker, og at vi formår at bevæge os fra forbrug til det kritisk reflekterede og kreativt skabende. Hvis vi skal gøre os forhåbninger om at sikre en lige adgang til disse kompetencer, så er vi nødt til at forankre indsatsen i folkeskolen.

Der er en tendens til, at diskussionen kommer til at handle om programmering i sig selv, og det er næppe hensigtsmæssigt. Derfor vil vi gerne tage skridtet videre, og understrege at det sådan set ikke handler om programmering som et særligt mål, men om at udvikle en mere kreativ, legende og ikke mindst skabende tilgang til undervisning og om at klæde børn og unge på til at være til og løse komplekse problemer i en globaliseret verden.

#Fil 2

(Billeder taget af Johannes T. Hansen)

Programmering (og it i almindelighed) er værdifulde midler til at nå disse meningsfulde mål, men det er vigtigt, at vi bevarer et mere helhedsorienteret blik. Programmering opfattes af mange ganske snævert som noget med mere eller mindre uforståelige koder på en skærm. Vi vil gerne vise, at det i mindst lige så høj grad handler om logikker og tankemønstre, og kan praktiseres på et utal af måder, fra det helt analoge til digitale spil og robotter.

Helt konkret vil vi hver uge frem mod Danmarks Læringsfestival præsentere en ny video, hvor vi ser nærmere på de forskellige perspektiver af det at arbejde med programmering i undervisningen. Vi håber A) at bidrage til en mere nuanceret debat, der afmystificerer programmering, B) at pege på helt konkrete og nemt tilgængelige muligheder for at komme i gang og C) at forsøge at skabe overblik over eksisterende erfaringer og initiativer.

Hvordan ser du programmering i skolen?

folkeskolen@folkeskolen.dk

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

Tilmeld dig her
on. 21. jan. 2015 kl. 22:45 Morten Jensen

Mål før middel
Superspændende at følge jeres arbejde på dette område. Tak for det.

Er programmering ikke et af disse særlige områder, hvor det er nødvendigt at have det som selvstændigt mål i noget tid, før det kan anvendes som middel til arbejdet med meningsfulde ...

Vis hele teksten

Klag
to. 22. jan. 2015 kl. 13:47 Tommy Byskov Lund

Strategisk it-konsulent

Hop ud i det, men i en meningsfuld kontekst..
Godt med indspark i debatten :-)
Ja, man kan ret hurtigt være i gang med at være kreativ og skabende, hvis man kaster sig ud i programmering. Hvis man bruger nogen af de lettilgængelige visuelle programmeringssprog, bliver man hjulpet rigtig meget på vej. Har man forstået at ...
Vis hele teksten

Klag
sø. 25. jan. 2015 kl. 12:18 Rikke Teglskov

Pædagogisk Konsulent

Udelukker faglig fundering en kreativ proces?
Hvis lærerne skal kunne bruge programmering til at understøtte leg og kreative processer blandt eleverne, som led i fx udviklingen af elevernes problembehandlingskompetence, så tænker jeg, at lærerne må tage ejerskab over programmeringen...
De må forstå den, d...
Vis hele teksten

Klag