"På Sønderlandsskolen har vi glædespligt, så medbring gerne godt humør". 

Sådan lyder en opfordringen i et stillingsopslag fra Sønderlandsskolen i Holstebro Kommune. 

"Der er da nogle, der studser lidt over ordet glædespligt", siger afdelingsleder Henrik Hagensen, der oplever, at forpligtelsen både kan have en tillokkende og afskrækkende effekt på ansøgerne.

"For nogle er det selve årsagen til, at de søger job hos os. Men jeg har også mødt en enkelt, der ikke søgte stillingen, for hun ville ikke være et sted, hvor man ikke måtte have lov til at være sur, men bare skal gå rundt og være lalleglad".

Men det er slet ikke hensigten, forsikrer Henrik Hagensen.

"Man skal dog være indforstået med, at man som udgangspunkt har de positive briller på. For det man kigger efter, det får man også øje på", siger han, og skoleleder Maria Braae supplerer:

"Det er ikke jubelidioti, der bliver pålagt. At nu skal vi saftsuseme være glade. Det er egentlig mere, at vi forpligter os på at møde verden positivt".

Inspireret af fiskefilm

Det var en film om fisk og et skilt på en dør med teksten: 'Her er der hjernepligt', som i 2007 inspirerede den tidlige skoleleder til idéen om glædespligten.

Filmen "Fish" handler om nogle fiskehandlere på et fiskemarked i Seattle, der kæmper for at holde humøret oppe. En dag beslutter de sig for, at der også er noget værdifuldt i at sælge fisk, og hurtigt får de skabt en mere positiv tilgang til deres arbejde og dermed en større arbejdsenergi.

Resten af ledelsen var straks med på idéen, husker Henrik Hagensen.

"Det lød fantastisk, hvis vi kunne gå glade på arbejde med den indgangsvinkel, at uanset hvad der måtte ske, skulle det ikke ødelægge vores gode humør".

Også personalet tog godt imod glædespligten, da de på et pædagogisk møde fik den præsenteret og så filmen.

"Der blev selvfølelig spurgt, om det nu var forbudt at være sur. Og det blev gjort klart, at det naturligvis stadig er legalt at ytre sin mening og være uenig. Der skal være plads til kritik, men overordet set, skal det ikke gå udover hinanden og vores gode humør", siger Henrik Hagensen.

Det gode humør intakt

Tilstedeværelse løsnes: Lærere og ledelse enige om mere fleksibilitet 

I dag bruger personalet glædespligten som en reminder til at få fortalt de gode historier. Efter sommerferien, hvor også Sønderlands-lærerne var frustrerede over den nye arbejdstidslov, huskede de hinanden på, at selv om de nye vilkår gør det svært, vil de stadig bevare det gode humør intakt.

"Man kan ikke blive glad på kommando, men hvis jeg beslutter, når jeg går på arbejde om morgenen, at lige meget hvad der sker, vil glæde og positivitet være mit udgangspunkt, skaber jeg en helt anden dag, end hvis jeg bare går arbejde, ser hvad der sker og reagerer ubevidst". Henrik Hagensen mener, at gode humør spiller ind på skolens lave sygefravær og APV'erne, der viser, at personalet oplever en høj grad af tillid og trivsel.

"Når personalet har en fælles aftale om at være i godt humør på arbejdet, så er det også en indikator for at få genskabt glæden, hvis den mangler".

I den sammenhæng forsøger ledelsen at gå forrest og fremme arbejdsglæden gennem fællesspisning, brød til kaffen eller bare et godt grin. Men også lærerne selv er kreative, når der skal værnes om det god humør, forklarer Henrik Hagensen.

"I sidste måned var der en af lærerne, der tidligt om morgenen havde lagt æbler på bordene og hængt skilte overalt med budskaberne. 'Velkommen til en dejlig dag', 'Du gør en forskel'. Så kan man virkelig mærke, at lærerene har taget fish-filosofien til sig".

Ifølge Mette Christiansen, der er tillidsrepræsentant, oplever personalet på skolen ikke, at have fået trukket en ja-hat ned over hovedet, men hun er opmærksom på, at andre lærere særligt i disse tider kan opfatte det sådan. 

"Vi skal have genovervejet, om ordet stadig fungerer efter hensigten, når vi bruger det i vores stillingsopslag. For det vil være virkelig ærgerligt, hvis jobsøgende vælger os fra på grund af en misforståelse", siger hun.