Anmeldelse

Mit urolige barn

Strategier til familier med urolige børn

Har du et uroligt barn, som ikke nødvendigvis har ADHD, er der hjælp til at få dagligdagen til at fungere i Helle Kjærgårds bog. Bogen har sit udgangspunkt i nyere neuropsykologisk forskning, men præsenterer stoffet på en let tilgængelig måde.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nærværende bog er en brugsbog til forældre med urolige børn. Børn, der ikke nødvendigvis har ADHD. Bogen har sit udgangspunkt i neuropsykologien og indkredser, hvad forældrene kan gøre for at få en rolig dagligdag med deres børn.

Fakta:

Titel: Mit urolige barn

Forfatter: Helle Kjærgård

Pris: 269

Sider: 208

Forlag: Frydenlund

Børn kan, ifølge forfatteren, være urolige på grund af stress. Samfundet har krav til omstilling og håndtering af mange aktiviteter. Forældrene skal derfor lære det moderne barn strategier til at mestre stress og samtidig sikre strukturen i dagligdagen. Bogen lancerer i den anledning fem temaer: Samvær, struktur, stimulering, søvn og sund kost. Det er her ifølge forfatteren vigtigt, at forældrene kommer på forkant og guider barnet. Barnet skal lære grundreglerne i det sociale felt. Det er her vigtigt med struktur for dagen, så barnet ikke mister overblikket. Barnet skal også stimuleres i samværet. Det kan være lige fra at læse en bog sammen til at arbejde med motorikken gennem fysiske aktiviteter. De to sidste ting, der kan stresse barnet, er manglende søvn og en forkert kost. Når barnet ikke får nok søvn og tilsvarende god mad, vil det medføre uro.

Bogen er anlagt som en brugsbog, og forfatteren har fremhævet det væsentlige med blå skrift. Bogen har også løbende opsummeringer i punktform, en ordliste og endvidere et stikordsregister. Hvert kapitel indledes endvidere med en eller to cases, som sætter kapitlets emne ind i en meningsgivende sammenhæng. Bogen er derfor god som opslagsbog og bygger på mange af de tilgange, man bruger inden for det specialpædagogiske felt. Det er godt for praktikeren. Det fine ved bogen er her også, at den opdeler ideer til intervention, alt efter hvor gammelt barnet er.

Bogen henvender sig primært til forældre og bærer derfor også præg af eksempler hentet fra denne ”praksis”. Så på den led i kobling til lærerprofessionalismen kan der mangle nogle praksiseksempler. Bogen minder meget om de interventionsmetoder, som bruges til børn med udviklingsforstyrrelsen ADHD. Som lærer med kendskab til urolige børn er det velkendt at sætte rammer, finde noget at være sammen om, forebygge konflikter ved relationer og dele opgaverne op i små bidder med mere. Så samlet er det en bog, der henvender sig til forældre og den nyuddannede lærer og i mindre grad til den garvede specialklasselærer. Men endvidere er det en god overordnet bog til at forstå, at ADHD ikke nødvendigvis er lig med uro og vice versa.

Powered by Labrador CMS