Niels Christian Sauer har studeret den svenske skoles deroute, siden lærerne mistede deres arbejdstidsaftale a la den danske den 31. december 1999. I aftalen var fordelingen mellem undervisningstid og forberedelsestid fastlagt fra centralt hold, men i 1995 var der politisk flertal for at afvikle den over en femårig periode.

To ud af tre lærere overvejer at skifte branche

"Det begyndte i 1989, da Socialdemokraterne indledte en smædekampagne mod lærerne, som til forveksling ligner den, vi har været udsat for i Danmark. I 1995 indførte man så et ledelsessyn, som gjorde lærerne til lønarbejdere med pligt til at være på skolen i omkring 34 timer om ugen. Den danske skolereform ligner det, man har været igennem i Sverige", siger Niels Christian Sauer.

Den svenske folkeskole præsterer ringere resultater

Den svenske folkeskole var en af verdens bedste, da angrebet på lærernes arbejdstidsaftale blev indledt. Således havde Sverige gode resultater, da landet begyndte at deltage i internationale undersøgelser med IEA's læseundersøgelse i 1991.

Siden er det gået kraftigt tilbage. Ikke alene regner man med en lærermangel på 46.500 lærere i 2020. Den svenske skole er også raslet ned ad Pisa-skalaen, og den er gået fra at være et af de skolesystemer i verden, hvor ligheden var størst, til at ligge på niveau med lande som Tyskland og USA, når det gælder elevers chance for at bryde den sociale arv.

"Der er almindelig panik blandt de svenske skolepolitikere, som ikke kan forstå, at de selv er skyld i det. Men hvem skulle det ellers være", spørger Niels Christian Sauer.

37.500 svenske lærere arbejder uden for skolen

De svenske lærere var så utilfredse med de arbejdsvilkår, de fik efter at arbejdstidsaftalen var væk, at 35.000 af dem havde forladt skolen til fordel for andre job i 2002. Intet tyder på, at de siden er vendt tilbage. I 2012 viste en ny undersøgelse fra Sveriges svar på Danmarks Statistik, at 37.500 uddannede lærere har job uden for skolen. Det svarer til 16 procent af lærerstyrken.

I 2002 lavede Lärarnes Riksförbund og Statistiska Centralbyrån en undersøgelse med svar fra 870 lærere, som havde forladt skolen. Her udpegede de dårligt arbejdsmiljø, stress og for dårlig løn som de tre vigtigste årsager til deres beslutning.

Undersøgelsen viste samtidig, at 20.000 af de 35.000 lærere var parate til at vende tilbage til skolen, hvis lønnen blev sat i vejret og arbejdsmiljøet forbedret.

Danske lærere kan også stemmer med fødderne

Niels Christian Sauer kan forestille sig, at også danske lærere stemmer med fødderne.

"Ligeså glade lærere er for at undervise, lige så lede er de ved den skolereform og de arbejdsvilkår, de får trukket ned over sig. Det er ikke det samme, som at de siger op i overmorgen, men der er en oplagt risiko for, at de forsvinder ud af skolen i titusindvis over de kommende år".

Niels Christian Sauer understreger, at han ikke siger det for at true, men for at gøre politikerne opmærksom på, hvad der er sket i Sverige.

"De skal vide, hvad de leger med. De regner åbenbart med, at lærere ikke kan finde ud af andet end at være lærere, men det tænkte deres kolleger måske også i Sverige".

Måske meget godt at utilfredse lærere går

Alene det, at 67 procent af lærerne har overvejet at forlade faget inden for det seneste år, er et kraftigt udtryk for mistrivsel, mener Niels Christian Sauer.

"Det siger noget om dybden af frustrationerne, at det skete i Sverige, og det er måske meget godt, for hvor glad skulle man have været for, at de 37.500 lærere var blevet på pinden, når de hellere ville noget andet?"