Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærere har for lidt fokus på skrivning

Skrivning er essentielt at lære børnene, mener den amerikanske topforsker Steve Graham. Men det er svært at undervise i, så han giver et par fif.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
5. juni 2013, kl. 02:45

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Der er en generel opfattelse af, at forfatter er noget, man er født til at blive, ikke noget, man kan lære. Det er en del af årsagen til, at mange ikke tænker, at man kan undervise i skrivning, fortæller professor Steve Graham fra Arizona State University.

Folkeskolen nr. 11 2013

»Men selv om Hemingway måske var mere talentfuld, så betyder det ikke, at vi andre ikke kan lære at skrive godt. Og sandheden er, at hvis vi ikke lærer børn at skrive godt, så får de svært ved at få et godt job. Og de vil faktisk også få svært ved at klare sig socialt. Skrivning er mindst lige så vigtigt som læsning, matematik og naturfag«.

Lærere kan ikke lide at skrive

Steve Graham er lærer og professor i specialundervisning, og han har gennem de seneste 25 år forsket i betydningen af skrivning og udgivet en lang række bøger om specialundervisning og skrivning.

Hans forskning viser, at skriveundervisning ikke er god nok.

»Vi bruger ikke nok tid på at skrive i skolen. Og der er meget lidt instruktion i, hvordan man skriver. Det er der flere grunde til. Dels tror mange som sagt ikke, at kvalitetsskrivning er noget, man kan lære. Dels er det faktisk ret svært at undervise i. Samtidig har det ikke været prioriteret højt politisk. Og endelig er det sådan, at størstedelen af lærerne, når man spørger dem, ikke selv kan lide at skrive«.

I USA er der yderligere den faktor, at det er meget svært at teste i skrivning, og som Steve Graham med et skævt smil forklarer, så bliver der arbejdet på at finde en måde at teste det på. For skrivning er ved at få mere fokus, og hvis noget er vigtigt i USA, så skal man også kunne teste det.

Seks punkter til bedømmelse

Steve Graham understreger, at der skal undervises både i den instrumentelle del af skrivningen – grammatikken og stavningen – og i hvordan man skriver godt. Og det er meget vigtigt, at de to ting ikke bliver adskilt.

Børnene skal lære strategier for god skrivning i alle fag, og samtidig skal de lære det instrumentelle.

Steve Graham har seks punkter, som han mener, man bør tage med i en bedømmelse af en tekst.

Man ser på, hvor mange ideer teksten indeholder, og hvor godt de er udfoldet. Man ser på organiseringen af teksten. Gode arbejdsvalg. Fleksibilitet i valget af sætninger. Om der er en forfatterstemme i teksten. Og endelig så få fejl som muligt.

Politisk og personligt ansvar

Skrivningen skal have politisk fokus, mener Steve Graham. Og der bør gives penge til efteruddannelse af lærerne inden for det her område. Som kurser, men også som instruktion ude på skolerne. Og så har lærerne også et eget ansvar.

»Lærerne skal have redskaber til at undervise i god skrivning – på læreruddannelsen og efterfølgende. Men det handler også om at motivere lærerne til at synes, at skrivning er spændende. Og som professionel må man blive ved med at søge efter nye måder at blive en bedre lærer på«.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærere har for lidt fokus på skrivning

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS