Anmeldelse

Historie

Glimrende bog i et vigtigt projekt

Nu udgiver Klim og Nationalt Videncenter for Læremidler endnu et bind i serien "Mål og midler". Det handler denne gang om historie og kan ikke gøres meget bedre.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er et stort og vigtigt projekt, der her er gang i – og heldigvis tegner det til også at blive et vellykket projekt. Flot tænkt og flot gennemført. Det er stadig en fornøjelse at læse en bog, hvor der i den grad er tænkt på læsbarhed både gennem sprog – bogen er velskrevet - og gennem et design, der hele vejen igennem understøtter læserens arbejde med at følge forfatterens intentioner. Det øger bogens brugsværdi, at der arbejdes med farvekoder, begrebslister og stjernemarkeringer med henvisninger til centrale opslagsord.

Fakta:

Titel: Historie

Forfatter: Jens Aage Poulsen

ISBN: 9788771292121

Sider: 174

Serie: Mål og midler

Forlag: Forlaget Klim

Bogen er inddelt i seks kapitler: Indledning, Hvad er historie?, Læreplaner, Mellem kundskaber og dannelse, Læremidler i historie, Repræsentationen af reformationen – to læremiddelanalyser og Læremidler i praksis. Opdelingen er klar, overskuelig og skaber struktur. Til alle kapitler er der indsat arbejdsspørgsmål. Det er en vanskelig genre at arbejde med, men her virker det vellykket. Er der to målgrupper for bogen, lærerstuderende på læreruddannelsen og de engagerede lærere i og omkring faget i folkeskolen for eksempel i fagteam, virker det dog, som om det er de lærerstuderende, der vil få gavn af de fleste spørgsmål. Det er ikke i sig selv et problem, men det kunne have været spændende, hvis flere af arbejdsspørgsmålene specifikt var rettet mod de undervisende lærere.

En af bogens store styrker er, at der hele tiden arbejdes med at formidle ”diskussionerne” om historiefaget. Både om fagets tilblivelsesproces fra oprindeligt at være et ”timeløst” fag og aktuelt om historiefaget og den seneste udgave af Fælles Mål fra 2009.

Historie er et fag, der er uenighed om! Sådan er det også i andre af folkeskolens fag - det er bare ikke noget, der skrives om som noget, der konstituerer undervisningens gennemførelse – og derfor er et grundvilkår for den undervisende lærer! Her gøres det glimrende, blandt andet eksemplificeret gennem positioner repræsenteret af Bernard Eric Jensen, der argumenterer for det grundlæggende begreb historiebevidsthed som en anledning til et paradigmeskifte i faget, og Anders Holm Thomsen, der modsat argumenterer for kronologi og kulturarv.

Bernard Eric Jensen knyttes til ”historiebevidsthedsparadigmet” og naturligvis til miljøet omkring Danmarks Lærerhøjskole i 1980'erne. Dette miljø – tilhængerne af historiebevidsthedsparadigmet - karakteriserer Jens Aage Poulsen gennem et ganske kort, men dog måske alligevel betydningsfuldt udsagn, nemlig at ”de ikke selv var undervisere i folkeskolen”. Det er ikke helt til at vide, hvordan udsagnet skal forstås. Tog de fejl, fordi de ikke kendte til praksis? Er det endnu en variation over den kendte teori – praksisproblematik - eller er betydningen dybere?

Jens Aage Poulsens eksemplariske gennemgang af historiefagets konflikter og deraf følgende positioner peger på, at resultatet i Fælles Mål 2009 bliver meget åbent for fortolkninger. Alle uenigheder bliver skrevet ud af teksten i den særlige genre, Fælles Mål er kendetegnet ved. Det giver naturligvis lærerne mange muligheder for fortolkninger i deres lokale kontekst, men i den sidste ende vinder genren Fælles Mål over virkelighedens konflikter. Det er nemlig et uudtalt paradigme, at netop denne type officielle tekster ikke ser faglige uenigheder og forskelle som et plus – som en opfordring til lærere og skolebestyrelser til at foretage et valg mellem mulige faglige positioner. På baggrund af de grundlæggende uenigheder, Jens Aage Poulsen beskriver, kunne man måske forvente, at der var flere forskellige udgaver af Fælles Mål?

En anden af bogens styrker er analysen, der gennemføres af to udvalgte historiesystemer, "Klar, parat, historie!" og "Indblik og udsyn". Analysen er klar og bygger på de centrale begreber fra Nationalt Videncenter for Læremidler. Der er gode og flotte farvegengivelser fra de to bogsystemer. Her må der være mulighed for interessante diskussioner og dialoger mellem historielærere. Det er velgørende læsning. Når der så oven i købet flere steder i bogen anvendes spændende modeller og visualiseringer, og der også knyttes an til for eksempel Klafki, både hans grundlæggende systematik omkring material og formal dannelse og hans epokale dannelse, altså de fem grundlæggende spørgsmål om undervisning, alle lærere bør stille sig, kan det ikke gøres meget bedre på 174 sider.