Anders Bondo og Michael Ziegler forlod hinanden i Forligsinstitutionen natten mellem fredag og lørdag i sidste uge. Siden er det ikke lykkes at få forhandlinger i gang. Midnat udløber lærernes nuværende arbejdstidsaftale, og KL's lockout er en realitet.

Bondo: Forhandlings-mulighederne er udtømt

Kommunernes chefforhandler Michael Ziegler og lærernes formand Anders Bondo blev interviewet i Tv-avisen her til aften. Anders Bondo siger efter interviewet, at ”der desværre ikke bliver flere kontakter til Ziegler”. Dermed bliver lærerne lockoutet fra tirsdag morgen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Selvom jeg vidste det, sidder jeg med en tomhedfølelse af, at de intet ville", siger Anders Bondo Christensen, kort efter søndagens tv-avis er rullet over skærmen.

KL har opsagt lærernes nuværende arbejdstidsaftale, og opsigelsen gælder fra midnat i dag. Dermed ser Anders Bondo ikke flere muligheder for at nå en løsning, inden KL's lockoutvarsel bliver en realitet. 

I interviewet i DR forklarede KL's chefforhandler Michael Ziegler, hvorfor en lockout er nødvendig:

"De arbejdstidsregler vi har i øjeblikket, de begrænser at vi kan bruge de resurser, der er i folkeskolen bedst muligt. Og når vi ikke kan bruge resurserne bedst muligt, får vi ikke mulighed for at lave den bedst mulige skole", lød Zieglers begrundelse for at lockoute lærerne.

Ziegler: Vores mål er ikke mere undervisningstid

Anders Bondo forklarede, at han er gået med til, at skolelederen fordeler forberedelsen mellem lærerne, men at han holder fast ved, at der på hver skole skal sikres en mængde forberedelse, som lederen så kan bestemme over.

"Når det er vigtigt, at der er sikret tid til forberedelse, så er det for at sikre kvaliteten i undervisningen. At vi stadig kan nå den enkelte elev i hver eneste time. Det er blevet mere og mere vigtigt. Blandt andet fordi, vi har elever med særlige indlæringsvanskeligheder siddende i stort set hver eneste klasse nu. Det stiller øgede krav til undervisningen, og derfor er det vigtigt, at der også er en resurse til den", lød det fra Anders Bondo.   

Skuffet Bondo

Efter interviewet med Ziegler i Tv-avisen måtte Anders Bondo erkende, at der ikke er nogen vej uden om lockouten af lærerne.

"De vil have, at skolelederen skal aftale, hvor meget forberedelse, den enkelte lærer skal have. Det har vi accepteret. Men det er ikke nok. Vi har bedt dem om at få regler, der svarer til alle andre. Det har de ikke villet. Vi har taget deres aftale og skrevet regler ind, som alle andre har. Men heller ikke det kan vi få. Mange steder har man lokale aftaler mellem lederen og tillidsrepræsentanten, men det må man ikke på skoleområdet. Vi har prøvet igen og igen", siger en tydelig opgivende Anders Bondo til folkeskolen.dk.

Han ligger ikke skjul på, at han er meget skuffet over forløbet.

"De rammer, vi sidder og diskuterer ud fra. er formuleret i Finansministeriet. De har ingen ekspertise i, hvordan man laver god skole. Derfor har vi tilbudt at få eksperter ind. Jeg ved ikke, om det kunne lykkes, men det kunne give en anden tilgang. Men det bliver også fuldstændig afvist. De har ikke været villige til at gå ind på noget som helst. De har siddet med et færdigt resultat. Det er skuffende", siger Anders Bondo.

Bondos redningskrans kastet tilbage af Corydon og KL

Lockout vil få konsekvenser for skolen

Han frygter for lockoutens konsekvenser for folkeskolen.

"Hvis man kobler den langvarige kampagne mod lærerne med en lockout og så efterfølgende et resultat, som lærerne ikke kan se sig selv i, så har man ødelagt mulighederne for at lave god skole med engagerede og dynamiske lærere. Jeg frygter, vi vender tilbage til en lønmodtagerkultur i folkeskolen, hvor den enkelte lærer skal tælle sine timer".

Anders Bondo håber, at lockouten bliver kortvarig, og at den ender med et resultat, som lærerne trods alt kan se sig selv i.

"Vi har indtil nu set et kæmpeengagement. Det skal vi nok også se fremover. Det er os, der er konstruktive. Det er os, det vil elevernes gode undervisning". 

Lærere holder åben skole under lockout

Læs mere

Tv-avisen DR21.00