Det giver ikke mening at give eleverne flere timer, hvis kvaliteten i undervisningen falder, siger Anders Bondo.

DLF: Udspillet vil betyde dårligere forberedt undervisning

”Det er ufatteligt, at regeringen tilsyneladende mener, reformen kan finansieres ved, at lærerne skal være dårligere forberedte til undervisningen”, siger DLF-formand Anders Bondo, som ellers deler Christine Antorinis ambitioner om en spændende og alsidig undervisning med praktiske elementer.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Regeringens folkeskolereform er offentliggjort

Anders Bondo Christensen er glad for udmeldingen om flere undervisningstimer til eleverne og forslaget om, at lærerne skal have linjefagskompetence i de fag, de underviser i. Og han er begejstret for ordene om undervisning med praktiske elementer, som udfordrer både de dygtigste elever og dem med særlige behov.

"Netop den type undervisning stiller store krav til lærernes forberedelse og efterbehandling af undervisningen", siger han.

Lærerforeningen har i dag tydeligt meldt ud, at man er klar til at gå åbent ind i en diskussion af, hvodan de mange nye aktiviteter i den udvidede skoledag skal gennemføres:

"Som lærere påtager vi os for eksempel gerne opgaver som lektiecafe, værkstedsundervisning og andre akvititeter. Det må være elevernes udbytte af undervisningen, som er fundamentet for reformens forslag", siger Anders Bondo og tilføjer:

"Det giver ikke mening at give eleverne flere timer, hvis kvaliteten i undervisningen falder. Det afgørende for elevernes udbytte af undervisningen er ikke antallet af timer, men indholdet i de timer, de har. I Finland, som er kendt for sine fremragende resultater i folkeskolen, har eleverne færre undervisningstinmer end i Danmark. Det aførende er, hvad der sker i timerne - kvalitet frem for kvantitet. Og kvalitet kræver ordentlig forberedelse".

DLF: God ide at lade lærere varetage aktivitetstimer

"Jeg tror, det er første gang nogensinde, at en lovreform er koblet direkte op på resultatet af nogle overenskomstforhandlinger, som endnu ikke er gået i gang. Og der er allerede kommet meldinger om, at hvis lærerne ikke makker ret,vil et flertal i Folketinget tromle et lovindgrev igennem. Det er forhandlinger med en pistol for panden", siger Anders Bondo Christensen om de overenskomstforhandlinger mellem KL og lærerne, som går i gang på torsdag.

"Hvis det her forløb ender med 50.000 frustrerede lærere i den danske folkeskole, er enhver reform dømt til at mislykkes".

Endnu en DLF'er forlader Socialdemokraterne

Læs mere

Læs regeringens udspil til folkeskolereformen 'Gøren god skole bedre'