Danmark er et Pisa-chok-land

Den allerførste Pisa-undersøgelse, gennemført i 2000 og offentliggjort i 2001, sendt en chokbølge igennem den offentlige debat om skole i Danmark og i Tyskland. Pisa 2000 satte gang i den danske debat om, hvorfor så velfinansieret et skolesystem som det danske leverede så middelmådige resultater, og om hvorfor den sociale arv slog så tydeligt igennem på trods af velfærdssystemet. Men det var først efter, at OECD sendte et reviewteam til Danmark i 2004, som analyserede det danske skolesystem, at skolepolitikken faktisk blev ændret med indførelsen af blandt andet de nationale test. Det skriver forfatterne til en ny OECD-rapport med lederen af det danske Pisa-konsortium professor Niels Egelund som kilde.

Japan klarede sig aldeles glimrende i Pisa 2000, men også her gik der et decideret chok gennem den offentlige debat. Det kom, da Japan klarede sig ringere i den følgende Pisa-undersøgelse, Pisa 2003. Det fik den japanske regering til at reformere både læseplaner og bedømmelsessystem.

"Ekstremt" stor betydning

OECD's Pisa-kontor har stillet en række spørgsmål til de enkelte deltagerlandes regeringsudpegede repræsentant i den internationale Pisa-bestyrelse. Og ud af de 37 lande, der har svaret, er der tre, der har anført, at Pisa-resultaterne har spillet en "ekstremt" stor rolle for de skolepolitiske beslutninger, nemlig Storbritannien, Japan og Danmark. Japan ligger over gennemsnittet i alle tre Pisa-hovedfelter – matematik, læsning og naturfag, mens både Danmark og Storbritannien ligger på gennemsnittet i to fag og over gennemsnittet i ét fag. 17 lande har anført, at Pisa har haft "meget" stor indflydelse, 11, at Pisas betydning har været "moderat", mens Finland, Frankrig, Luxembourg og Tyrkiet har svaret, at Pisa ikke har haft ret stor betydning for landenes skolepolitiske tiltag. Forfatterne til OECD-rapporten "The Policy Impact of Pisa" (se link til højre) anerkender, at data-grundlaget med én repræsentant for hvert land er meget lille, og at man ikke direkte kan udkrystallisere præcis, hvordan Pisa-resultaterne har ændret skolepolitik og lovgivning i fx Danmark, men anfører, at netop lande som Danmark, Sverige og Norge har ladet sig inspirere stærkt af skolesystemet i nabolandet Finland, der har ligget helt i top i samtlige Pisa-undersøgelser.