"Mener ministeren, at modersmålsundervisning kan have en positiv effekt på elevernes faglige niveau i øvrige fag?"
Sådan spørger Enhedslistens Rosa Lund i et paragraf 20-spørgsmål til børne- og undervisningsminister Christine Antorini.
Til det svarer ministeren:
"AKF's nylige undersøgelse, "Tosprogede elevers undervisning i Danmark og Sverige", viser en vis – begrænset – statistisk sammenhæng mellem modersmålsundervisning og tosprogede elevers faglige niveau i øvrige fag, men denne sammenhæng ser ud til at afhænge af konkrete forhold, fx tilrettelæggelsesformen", skriver ministeren i sit svar. Men den begrænsede effekt tillægger hun ikke stor vægt.
"Det er derfor på baggrund af den forskning, der er til rådighed på nuværende tidspunkt, ikke muligt med sikkerhed at vurdere, hvilken effekt modersmålsundervisning vil have på elevernes faglige niveau i øvrige fag."
I Sverige har modersmålsundervisning høj status
Skal blive resurse I fremtiden vil ministerien undersøge, hvordan de tosprogede elevers sprogkundskaber kan blive inddraget i undervisningen.
"Jeg er optaget af, hvordan vi bedst muligt anvender tosprogede elevers kompetencer på deres modersmål som en positiv ressource i undervisningen og på den måde styrker de tosprogede elevers faglige niveau og trivsel. Det er bl.a. en del af det, Tosprogs-Taskforcen vil arbejde med i de kommende år", skriver ministeren.
I regeringsgrundlaget står der, at modersmålsundervisning skal prioriteres.
Radikale vil have modersmålsundervisning
Antorini: Ingen sikker gevinst ved modersmålsundervisning
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.