KOMMENTAR: Maddannelse – er det spiseligt?

I den senere tid er begrebet maddannelse puffet op i flere sammenhænge. Især er det set i forhold til nogle skolemadsprojekter, og den 15. september 2010 udtalte den forrige fødevareminister: 'Maddannelse skal grundlægges i folkeskolen.' Om det nu også er tilfældet vil vise sig. Under alle omstændigheder er begrebet noget, der arbejdes med i forskellige sammenhænge. Københavns Madhus har opereret med begrebet i projekterne om skolemad i Københavns Kommune, og også UC Lillebælt og Ålborg Universitets institut for måltidsforskning arbejder med det i en ny initieret forskning på området. http://nordeafonden.dk/forskning-i-fremme-af-b%C3%B8rns-maddannelse-og-sundhed

I madskolerne i Københavns Kommune er eleverne med til at producere maden, mens de i projektet EAT ikke deltager i produktion. Dog har man forsøgt at 'arbejde med maddannelse gennem spisevaner, gode måltider, værtskab og faglig fordybelse i undervisningen', se: http://www.kbhmadhus.dk/skolemad/eat/mere-om-eat/maddannelse

Desværre er madskolerne få og EAT projektet har ikke haft den store gennemslagskraft. Men selve arbejdet i forbindelse med madskolerne har haft indflydelse på, at maddannelse er sat på dagsordenen. Blandt andet vil Ålborg Universitet og UC Lillebælt søge at indkredse og diskutere begrebet på en konference den 13. marts 2012 under overskriften Maddannelse i teori og praksis. For videre information se: https://folkeskolen.dk/haarder-universitetsstuderende-skal-se-en-karriere-i-skolen/

Ulla Pedersen fra videnscentret Kosmos skriver som oplæg til konferencen, at "begrebet maddannelse handler om at sætte lysten, nysgerrigheden og interessen for mad i fokus. Det kan gøres på en lang række måder, blandt andet ved at se på fødevarer og fødevareproduktion, håndelag i tilberedningen, planlægning af måltider, traditioner og skikke, værtskab, måltidsfællesskaber, mod til at prøve ny og anderledes mad, at være en kritisk forbruger, at have forståelse af madens vej fra jord til bord, eller hvordan man spiser efter anbefalingerne", http://kosmos.ucsyd.dk/nyt/nyheder/190212-maddannelse-i-teori-og-praksis/

Da husgerning skulle indføres over hele landet i 1944 var Richard Ege inde på, hvad det var skolepiger skulle opdrages og oplæres i. Han benævnte det rationel husgerning og beskrev, hvad der måtte være målet for undervisningen. Det gjaldt 'fødetilberedning og fødevalg, – til lige stor betydning for vort velvære (gennem den velsmagende og veltilberedte mad), som vor sundhed og økonomi.' (Ege, 1944 s.4). Begreberne der går igen er valg, tilberedning, velsmag, velvære, sundhed og økonomi. I dag ville økologiperspektivet sikkert have været tilføjet. Men hvis vi skal går lidt bag om begrebet maddannelse, hvad ligger der så egentlig i det? Ja, man kan jo efter forgodtbefindende selv definere og lægge ind, hvad man som enkelt fagperson lyster i et sådant bredt begreb. Jeg vil her forsøge at samle lidt op på begrebet, sådan som jeg forstår det for nuværende. Maddannelse = mad og dannelse

Maddannelse er et ord sammensat af mad og dannelse. Mad har ifølge etymologisk ordbog at gøre med ordet kød (engelsk: meat eller tysk: Mett) eller fra indisk med det sprudlende og glædesfyldte. Ifølge ordbogen over det danske sprog er mad tilberedt føde (især til mennesker), og ordet fungerer som forstavelse i ord som madlyst, madsherry, madolie etc.. Vi kan ud fra det konkludere at mad er fast føde. Om det nødvendigvis er tilberedt afhænger vel af, om det kan spises direkte, men mad er først og fremmest den faste føde. Drikkevarer ryger lidt udenfor kategorien mad, selv om disse fødevarer kan udgøre en stor del af fødevareindtagelsen. Mad er et hverdagsudtryk, mens begrebet kost er det udtryk, vi bruger når vi definerer folks madindtagelse over tid og sted. Kost anvendes i kostvidenskab af natur- og samfundsvidenskabelig karakter, mens man på humanvidenskaberne, hvor for eksempel etnologer og antropologer som beskæftiger sig med temaet, bruger begrebet mad. På engelsk er det ikke det store problem, da man her kun har begrebet food, der rummer en bred tilgang, mens ordet diet bruges som en mere snæver beskrivelse af mad i en ernæringsmæssig sammenhæng. Der er flere lag forbundet med mad – det gælder således at fødevarer, indholdet af næringsstoffer og fødevarerne kan tilberedes og sammensættes til retter og måltider, eller købes som færdige eller halvfærdig produkter, som jeg tidligere har beskrevet her i en kommentar se: https://folkeskolen.dk/kommentar-tilpas-maden-til-maalgruppen/ . Maden rummer mange lag og indgår derudover i mange forskellige sammenhænge i hjem, institutioner og uformelle og formelle læringsrum, som således sammen og hver for sig kan bidrage til varierede former for maddannelse.

Dannelse er i en pædagogisk sammenhæng, det vi ønsker, der kommer ud af en undervisningsindsats. Tidligere har begrebet almendannelse, været del af folkeskolens formålsparagraf, men det er det ikke mere. Nu skal skolen 'fremme den enkeltes elevs alsidige udvikling' og også 'forberede dem til videre uddannelse'. Til en alsidig udvikling vil vi kunne argumentere, hører også læring på madområdet. Der hører en maddannelse til, hvor man netop gennem alsidige læreprocesser får muligheder for, at forstå maden i forhold til egne behov, men også i relationen til samvær og omsorg for andre. Med hensyn til forberedelsen til videre uddannelse giver netop de kreative og praktiske arbejdsprocesser, der kan forbindes til madområdet, kombineret med analyser og refleksioner, muligheder for en læring, der kommer udover madtemaet.

Maddannelse kan på engelsk ses betegnet som food literacy eller være food 'Bildung'. Bildung er her tilknyttet det tyske dannelsesbegreb, som er taget fra det pædagogiske ordforråd, da der er forskel på den engelske og tyske forståelse af dannelse. Søger man på food literacy ses der mange projekter, der går ud på at forstå, hvor maden kommer fra 'a la haver til maver ( http://www.aarstiderne.com/Om-aarstiderne/Ide-og-baggrund/Boernene.aspx). Man er således også optaget af problematikken i den anglo-saksiske verden, såvel som tabet af fødevarekendskab, som kræsenhed og tabet af praktiske færdigheder. Jamie Olivers besøg i amerikanske skoler viste for eksempel børnenes ukendskab til en lang række almindelige fødevarer og deres ulyst til at smage nyt. En nyere amerikansk lærebog af Ann Vieleisis tager fat på tabet af køkkenfærdigheder, den har betegnelsen: Kitchen literacy: how we lost knowledge of where food comes from and why we need to get it back. Den manglende food eller kitchen literacy har også de engelske forskere Caraher, Dixon, Lang og Carr-Hill set på og skrevet om for over 10 år siden. De siger afslutningsvis i deres undersøgelse fra 1999: There is certainly a need to monitor changes in cooking skills and behaviour.'

Maddannelse, en dannelse i handling

Maddannelse må ske som læring eller kundskab i handling, eller som den praktiske klogskab, der kommer ud af at tilrettelægge læringssituationer, der fremmer det (Benn, 2000). Det praktiske og sansemæssige er væsentlige elementer, der må kædes sammen med teoretiske kundskaber tilrettelagt på det niveau, der passer til elevgruppen. Helle Brønnum Carlsen har i sin korte ombearbejdede ph.d.afhandling sat fokus på sansemæssige tilgange til maddannelsen, hvor hovedperspektivet er at lægge mere vægt på de sansemæssige erfaringer (Brønnum Carlsen, 2011). Det samme har forskere der har arbejdet med Sapere metoden taget fat på i flere lande bl.a. Frankrig og Sverige. I Sverige er metoden omsat til en lærervejledning om Mat för alla sinnen udgivet af det svenske Livsmedelsinstitut (Hagman og Algotson, 2011). Læringens praktiske side hænger sammen med den sansemæssige, men rummer også den særlige håndværksmæssige kunnen, som er det Bent Illum i forhold til sløjd kalder processens dialog, der hvor mennesket indgår i en dialog mellem produktet, redskabet og teknikkerne (Illum, 2005). Det er en relation, der er tidskrævende og som kræver både øvelse og indsigt, men som rummer så mange potentialer for den velvære, velsmag, tilberedning og sundhed, som Ege talte om, og talte for, at beskæftige sig med. Det sidste være sig i folkeskolen samt i andre institutitioner, samt undervisnings- og uddannelsestilbud.

Maddannelsen må ikke ses som en tilpasningssocialisering, hvilket kunne blive resultatet af nogles forestillinger om maddannelse, hvor den blev set som opskriften på den rette eller gode smag. Dannelsen må være en frigørelsessocialisering, der er baseret på selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet som Klafki beskriver det. Derfor må begrebet maddannelse ikke blive til en indforstået bedste borgerskabsforståelse, men dannelsen i relationen til mad må defineres og omdefineres, diskuteres og udvikles og altid ses i forhold til konteksten. Det kræver, at der gives ressourcer i form af tid, økonomi og materialer til at arbejde med maddannelse, og at der derudover også forskes mere på området.

Min konklusion er, at maddannelse forstået bredt må være del af den basale dannelse, som vi får igennem opvækst og skolegang. Nødvendigheden og det essentielle i maddannelse kan begrundes i, at vi både som enkeltpersoner, familiemedlemmer, borgere, forbrugere og producenter er nødt til at forholde os til maden som nydelse, ressource og nødvendighed.

Referencer:

Algotson, Stina og Hagman, Ulla (2011):Mat för alla sinnen. Sensorisk träning enligt SAPERE-metoden. Livsmedelsverket, Uppsala

Benn, Jette (2005): Praktisk klogskab -hverdagslivsområdet som dannelsesfelt. I:Kragelund, Minna og Otto, Lene, red:Materialitet og dannelse. DPU's forlag, København:91-112

Brønnum Carlsen, Helle (2011): Mad og æstetik. Hans Reitzels Forlag

Caraher, Martin, Dixon, Paul, Lang, Tim og Roy Carr-Hill: The state of cooking in England: the relationship of cooking skills to food choice. I British Food Journal; 101,8: 590-609

Illum, Bent(2005): Processens dialog – læring i praksis. I:Kragelund, Minna og Otto, Lene, red: Materialitet og dannelse. DPU's forlag, København:113-134

Vileisis, Ann (2008): Kitchen lieteracy: how we lost knowledge of where food comes from and why we need to get it back .Washington,Island Press/Shearwater Books

Jette Benner lektor på Aarhus Universitet, Institut for uddannelse og pædagogik