Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Børnehaveklassen bliver obligatorisk fra 2009

Det har været en svær fødsel, men nu er regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne så godt som enige om et nyt skolestartsforlig. Børnehaveklassen bliver obligatorisk, men planerne om fem timers danskundervisning om ugen er droppet.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
9. januar 2008, kl. 10:15

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Langt de fleste børn kommer i dag i børnehaveklassen, men fra 2009 er det altså obligatorisk for alle.

DR Nyheder

P3 Nyheder

Udkast til lovforslag

"De sidste par procenter er måske lige præcis dem, der har mest brug for det. Men det vigtigste er, at så længe det ikke er obligatorisk, så er det vanskeligere at lave et program for alle. For så kommer der jo nogle og siger, det der har vi ikke haft, så det skal vi have i 1. klasse", siger Bertel Haarder til P3 Nyhederne.

Partierne har forhandlet om et nyt skolestartsforlig gennem hele sidste år. Det har været foreslået, at eleverne i børnehaveklassen skulle have danskundervisning af en lærer fem timer om ugen, og for at holde dette udgiftsneutralt har der været tale om at pædagogerne kunne tage nogle undervisningstimer i indskolingen. I morgen præsenterer partierne et nyt forlig med en obligatorisk børnehaveklasse, men uden obligatorisk danskundervisning.

"Vi har længe ønsket en obligatorisk børnehaveklasse, så det er vi rigtig glade for. Vi havde også gerne set, at der havde været mulighed for danskundervisning af en lærer i børnehaveklassen. Det havde været en styrkelse med et samarbejde mellem pædagoger og lærere, men det kunne regeringen ikke finde finansiering til", siger Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini til folkeskolen.dk.

Børnehaveklassen beholder sit navn og bliver altså ikke en ny 1. klasse.

"Regeringen ønskede at kalde den 1. klasse. Men det ville vi ikke være med til. Det er ret unikt, at vi har en børnehaveklasse i Danmark, som netop ikke er en 1. klasse. Man arbejder med en pædagogik, som gør alle børn skoleparate. Derfor er det vigtigt, at man fastholder, at det hedder børnehaveklasse", siger Christine Antorini.

Lærerne og pædagogerne er godt tilfredse med, at børnehaveklassen bliver obligatorisk, også netop fordi den ikke er gjort til en 1. klasse.

"Børnehaveklassen er den her gode introduktion til skolen, hvor det er en pædagog som børnehaveklasseleder, som børnene har det første skoleår. Og dermed lærer man stille roligt det at gå i skole ved at være i børnehaveklassen. Er der så en enkelt, der er kommet for tidligt i skole, så har man muligheden for at tage to år i børnehaveklassen" siger Anders Bondo til P1 Nyhederne.

Og også BUPL's formand Henning Petersen understreger vigtigheden af, at man fastholder målet med børnehaveklassen som en overgang til skolen, og fastholder at det er pædagoger, der varetager virksomheden.

Fagligheden skal styrkes

Helt uændret bliver børnehaveklassen dog ikke. Der bliver fastsat en ny indholdsbeskrivelse med tilførende trinmål for undervisningen, der vægter styrket faglighed og legende tilgang til undervisningen som integrerede værdier i indskolingspædagogikken. Det har været særlig vigtigt for de konservative og Dansk Folkeparti.

"Alle, der har små børn ved, at nysgerrigheden og lysten til at vide mere begynder meget tidligt. Det behov skal vi imødekomme allerede ved skolestart. Men det er naturligvis helt afgørende, at mødet med folkeskolen motiverer det enkelte barn til den videre skolegang. Derfor skal den øgede faglighed naturligvis være alderssvarende og på børnenes præmisser", siger den konservative uddannelsesordfører Henrik Rasmussen.

Og Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Martin Henriksen håber, at partierne på længere sigt kan blive enige om, at børnehaveklassen i endnu højere grad skal være en del af den egentlige skolegang.

"Det kunne meget vel være, at man havde læsning og danskundervisning i børnehaveklassen. Det sker dog ikke med den her aftale, men vi håber, at der er nogle kommuner, der ad frivillighedens vej vil begynde på det", siger han til DR Nyhederne.

Aftalen skal endeligt godkendes i partiernes folketingsgrupper, før den bliver offentliggjort.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Børnehaveklassen bliver obligatorisk fra 2009

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS