Mette Teglers bladrer i sine eksamensopgivelser fra de gange, hun har haft 9. klasse til mundtlig afgangsprøve i løbet af sine 15 år som dansklærer. Og jo, litteraturkanonen har påvirket hendes valg af værker.

Men forandringen på listerne skyldes i mindst lige så høj grad andre krav, som er kommet ind i målene for danskundervisningen i løbet af en periode, hvor folkeskolen har forandret sig rigtig, rigtig meget.

»Jeg kan i hvert fald se, at kanonen har kostet pladsen for to forfattere, jeg læste med eleverne tidligere - Dan Turèll og Kim Malthe-Bruun. Tidligere læste vi flere romaner, og det er også slut med for alvor at læse forfatterskaber«, konstaterer Mette Teglers.

Personligt er hun mest ked af, at der ikke længere er plads til at dyrke Dan Turèll, men hun oplevede også, at eleverne fik meget ud af et forløb om sorg og død i relation til Danmarks besættelse med udgangspunkt i den unge danske modstandsmand Kim Malthe-Bruuns posthume breve.

»Jeg har nok altid været lidt kanon-agtig, så der var også gammel litteratur i mine opgivelser, da jeg var ny lærer. Det, der har forandret mine opgivelser mest, er det stigende fokus på at sikre alsidigheden ved afgangsprøven - at der skal være noget skrevet fiktion og noget ikke-skrevet fiktion, noget skrevet ikke-fiktion og noget ikke-skrevet. At levere solid danskfaglig undervisning inden for alle de nye genrer er en udfordring, jeg bruger en del af min forberedelsestid på«.

Obligatorisk på den danske måde

38,1 procent af dansklærerne i Folkeskolens panelundersøgelse mener, at en kanon over dansk litteratur er en god ide, og 16 procent mener, at kanonen er en dårlig ide. 35,4 procent placerer sig på »hverken en god eller dårlig ide«.

Mette Teglers er også i tvivl.

»Jeg er grundlæggende imod, at noget skal være obligatorisk. Men jeg synes, det er fint, at der er noget litteratur, man skal kende til som dansker«, funderer hun.

»Jeg synes, det er blevet obligatorisk på den danske måde«.

»Kanonen har betydet mere fokus på den ældre litteratur, og det er fint. Og den kan fungere som et pejlemærke for den usikre lærer. Men det er et tveægget sværd - for sådan en liste kan også betyde, at man som lærer glemmer at reflektere over, hvad der bedst rammer lige præcis mine elever«.

For Mette Teglers, der er lærer på Frederiksberg, er det oplagt at læse Tove Ditlevsen og Dan Turèll og gå ture med eleverne i de gader, de skriver om, mens hun har meget svært ved at sætte Jeppe Aakjær ind i en relevant kontekst for sine elever.

»Men jeg har en god kollega i Sønderjylland, som er helt vild med Jeppe Aakjær«.

Faglig opstramning

Mette Teglers selv og hendes kolleger på Søndermarkskolen og i hele den danske folkeskole er generelt blevet meget skarpere på det faglige plan i de 15 år, hun har været lærer, oplever hun. Litteraturkanonen er et af elementerne i den samlede faglige opstramning, der er sket, og som hun er glad for.

»Jeg underviser også i historie, og da jeg var nyuddanet lærer, fik jeg en 6.-klasse, der lige havde haft indianerprojekt i 5., hvor de havde bygget tipier. Den slags er der ikke plads til mere, og i overbygningen læser vi aldrig noget for hyggens skyld. Men det er ikke holdt op med at være sjovt at gå i skole. Vi er bare blevet mere bevidste om, hvad vi skal nå«, siger Mette Teglers.

Hun har især arbejdet med at lære at åbne andre medier end litteratur for eleverne, og hun videndeler på livet løs med andre dansklærere, så de også kan blive skarpere på, hvordan man analyserer for eksempel journalistiske artikler, musikvideoer og dokumentarfilm.

Arbejdet med musikvideoer har sågar givet nye veje til ellers svært tilgængelige kanonforfattere. For eksempel Nordstrøm-hittet »Berlin« baserer sig på et Tom Kristensen-digt, og man kan også trække tråde til Johannes V. Jensens »Naaede de Færgen«.

Mette Teglers siger selv, at hun har lært at elske folkeviserne, men indrømmer, at det er et meget sporadisk kendskab, hendes elever får til Ludvig Holberg, som hun ikke selv har noget forhold til. På den del af kanonen, som ikke er obligatorisk, men foreslås til folkeskolen, står hun helt uforstående over for en digter som Christian Winther.

»Er det meningen, at vi skal læse 'Hjortens Flugt', som man fik i konfirmationsgave, da min mor var ung?« spørger hun og ærgrer sig også over, at så få kvindelige forfattere har fundet vej til listen.

Hun synes også, at Dan Turèll burde have fundet vej til kanonen.

I det hele taget burde kanonen tages op til revision med jævne mellemrum, mener hun.