ZIG-ZAG

Mit alter ego hedder Holger Drachmann. Han har gået på Kunstakademiet i København i fem år, bruger udpræget stranden og havet som motiv og har været gift tre gange. Ud over sit maleri skriver han historier og skuespil, og så er han en verdensmand med talrige rejser til udlandet. Men Drachmann er også en avatar. En grafisk repræsentation af en figur i et nyt webspil genereret af Skagens Museum.

Jeg går rundt i området ved Brøndums Hotel. Jeg opsamler "inspiration" og point til at løse forskellige opgaver og har indtil nu optjent 17.100 skaw-kroner. De får hurtigt ben at gå på, da jeg for en stok, symbolet på en "verdensmand", må punge ud med de 8.000. 

På væggen i spisestuen på hotellet hænger der velkendte værker. Jeg klikker på "Roser" af P.S. Krøyer og befinder mig, efter endnu et klik, i pågældende have.  

På min vej rundt i landskabet stifter jeg bekendtskab med andre brugeres påhit og løsningsforslag som pendant til mit eget arbejde. Jeg er ikke alene "herinde", men deltager i et fællesprojekt omkring et defineret indhold, som jeg interaktivt er med til at præge. Det gør jeg ved at løse de opgaver, jeg løbende stilles op over for, og som veksler mellem billedanalyse, parafrase, anmeldelse og tanker om det liv, der leves i billederne. De er nu ikke længere "døde" værker, jeg betragter på museet, men føjelige rekvisitter, jeg både undersøger og bearbejder.    

Den fysiske afstand til værkerne er på alle måder forduftet. Jeg udfordres i min umiddelbare forståelse af billedkunst og it og kan i det hele taget ikke få armene ned over initiativet. Næste gang tror jeg, at armene skal tilhøre Anna Ancher.