Vrede har altid en årsag

Sjældent har jeg været så berørt af en bog. Hvor er det stort, at der nu findes mennesker, der kan se bag om vreden og ind til de mennesker, der bærer rundt på så meget sorg, angst, forkerthedsfølelse og afmagt. Tak for det.

Bogen er opdelt i tre dele: en teoretisk del, som jeg synes er helt fantastisk, en del, der handler om kontakt, forbindelser og kontakt med unge, og det var den del, der virkelig gav mig følelsesmæssige rystelser. Hvor er det bare godt skrevet! Og jeg har været der – på begge sider af den vanskelige samtale.

Og det var måske derfor, at den sidste del – øvelser og aktiviteter – triggede mig noget. Man skal virkelig være varsom med de øvelser, for når de ikke fungerer, kan det få deltagernes vrede til at blusse op, og det kan ende i trusler eller det, der er værre.

Bogen anbefaler ikke nogen bestemte metoder som sådan, men viser nogle veje frem, som man kan bruge, hvis man er i tvivl om, hvad man skal gøre. Men det, der er bogens konklusion, er, at det ikke handler om, hvilken metode man anvender, men om den relation, som man kan få med den unge. Uden en god relation er metoden uanvendelig.

Så del et og to er intet mindre end fantastiske. Det handler nemlig om at forstå sine følelser og forstå, hvorfor man bliver vred, og om at turde fortælle om sine følelser uden at blive dømt med alverdens bebrejdelser og diagnoser.

Hovedbudskabet i bogen er, at der altid er en årsag til vreden, og at man aldrig er alene om at føle vrede. Det er erfarne mennesker, der har skrevet bogen, og det bygger på gennemtyggede teorier, der, hvis de ikke bruges med omtanke, kan sande til i systemisk kassetænkning. Så et godt råd fra mig er, at man aldrig må hvile på sin rygmarvsfornemmelse. Hvert nyt menneske og hver ny situation er unik. Bogen henvender sig til professionelle, der har med unge i alderen 13-25 år at gøre.

Det kommer til at lyde som en kliché, fordi jeg har skrevet det så mange gange før. Men denne bog burde være obligatorisk læsning på alle seminarier.