Vortefjæs og Klistersko

"Lærerne gjorde ikke noget ved det" er en af de sætninger, som har brændt sig allermest fast efter endt læsning af en ny bog om mobning. At alle kan blive mobbet, bliver mobbet, og at alle kan mobbe, er ikke noget ukendt fænomen, desværre. Flere af de børn og unge, der fortæller i bogen, beretter, at lærerne ofte er bange for de mest dominerende elever i klasserne og derfor hellere vil føje dem end ende i en magtkamp, som de måske vil tabe i al offentlighed over for hele klassen. Kan det blive mere uhyggelig læsning?

Vi skal som lærere hele tiden arbejde på at blive klogere på mobning, som er et relationsfænomen, der hele tiden ændrer sig i intensitet og udtryk. Mobningen er blevet voldsommere, mere vedholdende og ukontrolleret, og det er blevet sværere at være "normal" i andres øjne. Heldigvis kan mobbeofferet selv gøre noget for at genvinde sin selvtillid over for dem, der mobber. Det hjælper nemlig at ændre adfærd og give igen, viser undersøgelser.

Det understreges, at der er forskel på drilleri og mobning, og at mobberne ofte ikke er klar over, at de mobber. De synes selv, at de er "friske" og "sjove", når de giver andre øgenavne, men selv om det leveres i spøg, er det sjældent, at det også modtages som sjov. Som lærere kan vi ikke undskylde os med, at livet bare er hårdt. Der er ingen undskyldning for ikke at behandle andre mennesker ordentligt. Det vil derfor være anbefalelsesværdigt, at man køber et klassesæt på skolerne.