Op mod halvdelen af lærerne anmelder ikke, når de bliver udsat for vold eller trusler på skolen. Hårde ord og voldsom adfærd kan blive normen. Men lærerne mister retten til erstatning, hvis intet er registreret.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.
5 kommentarer
Næsten en tredjedel af de lærere der har været udsat for vold inden for det seneste år, har ikke anmeldt hændelsen, viser en ny undersøgelsen foretaget af Scharling Research for Folkeskolen.
Kun fire procent har anmeldt den voldelige episode til politiet, mens de resterende har anmeldt til forvaltningen, arbejdsskadesforsikringen eller kun registreret hændelsen på skolen.
Endnu værre ser det ud, når lærerne er blevet truet. Her er det under halvdelen af lærerne der anmelder.
Det kan synes unødvendigt at registrere, hvor gang man er blevet forulempet, hvis det er blevet almindelig dagligdag. Men det er utroligt vigtigt, siger konsulent på kontoret for arbejdsmiljø i Danmarks Lærerforening Birthe Hansen.
"Sagerne skal anmeldes som arbejdsulykke på arbejdspladsen. Man bør få hjælp til sin arbejdsskadesag i den lokale lærerkreds. Så er det dem, der sender sagen ind til vores arbejdsskadeteam, der er enormt dygtige til at løfte de arbejdsskade- og erstatningssager, hændelserne ofte udmønter sig i".
Hver enkelt hændelse kan synes lille, men når det sker igen og igen, kan man risikere, at læsset pludselig vælter. Og har man ikke registreret de mange forudgående optrin, kan man risikere, ikke at kunne få erstatning, hvis man går ned, fortæller Birthe Hansen.
5 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:
Vold og trusler skal anmeldes
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten. Tak fordi du deltager.
Vold og trusler skal anmeldes
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.