Voksne med ADHD står i kø for at få undervisning

Kurset har kørt på specialundervisningscentreet for voksne siden 2008 og er for nydiagnosticerede voksne, som vil undersøge, hvad ADHD er.

"Deres første tanke er typisk, at når lægen kan sige, hvad de fejler, så kan han også få det til at gå væk. Men sådan er det ikke, og det efterlader dem i et tomrum. Derfor efterspørger kursisterne: Hvad er ADHD, og hvad betyder diagnosen for mig?", fortæller Jens Brejnrod, der er den ene af de to lærere på kurset.

Lærerne har ikke svaret for kursisterne, understreger han.

"Vi skaber det ved i fællesskab at undersøge forskellige problemstillinger. Vi plejer at spørge kursisterne, hvordan de har det med at have fået diagnosen. Stort set alle har haft problemer med at få deres liv til at fungere, så de fleste er glade for diagnosen, fordi de har fået forklaring, som giver deres liv mening".

Kursisterne er meget motiverede

De fleste kursister er på kontanthjælp eller sygedagpenge og bliver henvist til CSV-Aarhus af deres sagsbehandlere. Andre kommer via deres bostøtte eller fra psykiatere, som er opmærksomme på, at undervisning også vil være godt for de voksne, de har i medicinsk behandling. Og så er der nogle, der har hørt om kurset og kommer ind fra gaden.

"Vi henvender os særligt til dem, der fungerer i nogen grad, men som for eksempel ikke kan etablere sig på arbejdsmarkedet og har skiftet mange job og måske også mange partnere. De har ofte været sygemeldt på grund af stress og depressioner. Senere får de diagnosen ADHD, fordi det viser sig, at de har haft problemer hele livet. De har holdt skruen i vandet, men efter en sygemelding eller en periode som arbejdsløs er det svært at få dem igang igen", fortæller Jens Brejnrod.

For at få noget ud af undervisningen skal kursisterne selv ønske at lære noget og at ændre på deres liv.

"Det kan være svært for nogen, men vi oplever en høj motivation, fordi de tror på, at de kan få styr på nogle af de ting, de ikke har haft før. Nogle spørger, hvorfor kurset ikke automatisk følger med diagnosen", siger Jens Brejnrod.

Kursisterne får tid til at stoppe op

I den praktiske del af kurset hjælper lærerne kursisterne med at få struktur på deres liv. Det kan være en helt banal ting som at bruge en kalender.

"Vi fremlægger nogle prototyper, som kursisterne afprøver, og hvis de ikke dur, analyserer vi sammen, hvad der skal til for at få redskabet til at virke for den enkelte. Det ender med alt fra meget avancerede til meget simple kalendre. Vi havde for eksempel en kvinde, som skrev datoerne ind på en bestemt måde i en tom kinabog. Hendes mand skrev dem så på samme måde på computeren, men det virkede kun for hende, hvis hun selv skrev det", fortæller Jens Brenrod.

Den teoretiske indgang handler om det hele menneske. Her tager lærerne fat i den eksistentielle dimension: Hvad vil det sige at have ADHD?

"Mange er tilbøjelige til at sige, at de ikke har fungeret i deres job på grund af deres kolleger eller en dårlig chef. Det er en god forsvarsmekaniske, fordi den giver energi til at prøve et nyt job. Men hvis man heller ikke fungerer det nye sted, er det tid til at stoppe op og spørge sig selv, om der er noget, man kan gøre anderledes. Det giver vi tid til i undervisningen".

ADHD er normalt i undervisningslokalet

Når undervisningen begynder, er der otte kursister og to lærere i lokalet. Det er med andre ord normalt at have ADHD, mens lærerne er de unormale.

"Kursisterne er vant til at være en minioritet i samfundet, men her får de anledning til at diskutere, om det er dem, der er noget i vejen med, eller om samfundet ikke er indrettet til dem. Kursisterne ved, hvordan det er at have ADHD, mens vi lærere kan fortælle, hvordan det er at være sammen med mennesker med ADHD. Vores opgave er at systematise deres viden, så de kan blive klogere på, hvad ADHD er for dem hver især", siger Jens Brejnrod.

Kursisterne spejler sig i hinanden, og deres fordomme om ADHD bliver udfordret, fordi de har det på forskellige måder.

"En fordom siger, at mennesker med ADHD er meget rodede, men der er næsten altid en eller to på holdet, som er næsten tvangsmæssigt strukturerede. De håndterer altså deres ADHD efter forskellige strategier".

Usædvanligt mange gennemfører kurset

Et hold kører i et halvt år med to gange tre timers undervisning om ugen og handler alene om, hvordan man håndterer sin ADHD.

"Undervisningen er intens, for det er meningen, at kursisterne skal flytte deres opfattelse af sig selv, og det kræver tid at bearbejde de ting, vi arbejder med", siger Jens Brejnrod.

Det er muligt at tilkøbe et individuelt vejledningsforløb, hvor CSV-Aarhus arbejder endnu dybere med den enkeltes problemstillinger. Det kan handle om, hvordan man passer et studie, eller at man afklarer, om det overhovedet er realistisk, at kursisten begynder på en bestemt uddannelse. Det kan også være i forbindelse med en praktik, hvor målet er, at kursisten fastholder det, han eller hun har lært på kurset.

"Vi har som regel individuel opfølgning på et par stykker og fastsætter målet for forløbet sammen med sagsbehandleren og kursisten selv", siger Jens Brejnrod.

Det er ikke sikkert, at undervisning er hele svaret for nydiagnosticerede voksne, men det bør være en del af svaret, mener han.

"Vi måler vores succes på de mange positive tilbagemeldinger, vi får, og på at 80 til 100 procent gennemfører kurset. Det er ret usædvanligt for målgruppen", siger Jens Brejnrod.