Skoleforvaltningen i Aalborg havde brug for at gå nye veje for at hjælpe en pige med skolevægring, angst, spiseforstyrrelse og selvskadende adfærd og spurgte derfor, om den kommunale voksenspecialskole, Voksenskolen for Undervisning og Kommunikation (VUK), kunne tage over.
"Vi satte pigen sammen med fem meget stille elever på vores STU for at se, om vores pædagogik, struktur og anderledes ramme på holdet kunne være hjælpsom for hende. Efter kort tid havde hun det mærkbart bedre, og hun fik et stabilt fremmøde,” fortæller forstander Katja Kjær Rask.
VUK-Aalborg tilbyder kompenserende specialundervisning til unge og voksne med stort set alle typer fysiske og psykiske handicap. Forløbet med pigen i 2020 blev startskuddet til, at centret også begyndte at undervise elever fra 8. og 9. klasse med massiv skolevægring i tilbuddet Sårbare Unge.
Eleverne kommer fra almenskoler. Det ufrivillige skolefravær følges ofte med angst, depression, spiseforstyrrelser, søvnproblemer og belastningsreaktioner. Mange er enten ved at blive udredt eller er blevet diagnosticeret med ADHD eller autisme.
”Vi er oppe på 34 elever, som er en blanding af udskolingselever og sårbare unge, som kommer via jobcentret,” fortæller Katja Kjær Rask.
Eleverne kommer med i et meget lille fællesskab
VUK tilbyder et trygt, struktureret og forudsigeligt læringsmiljø, hvor eleverne kan finde fodfæste igen både fagligt, personligt og socialt.
"Eleven og forældrene begynder med at fortælle om problematikken på et formøde, for vi er meget opmærksomme på kun at tage de elever ind, vi er gode til. Hvis de er behandlingskrævende, er vi ikke det rette sted. Eleverne er som udgangspunkt kognitivt velfungerende, men kan have let nedsat iq, og de må ikke være så hårdt ramt af deres problematikker, at vi ikke kan arbejde med dem,” siger Katja Kjær Rask.
Derefter tager skolen udgangspunkt i elevens interesser.
”Eleverne har typisk søgt tilflugt i det kreative, eller de finder ro i at sidde alene med faglige opgaver. Vi forsøger i fællesskab at finde noget, som er trygt nok til, at de møder op, så vi kan arbejde med dem,” siger forstanderen.
Pædagogisk kørsel er essentiel
Et andet virkemiddel er, at VUK henter og bringer eleverne.
"Den pædagogiske kørsel er essentiel. Det er ikke taxier, men os som kører, så eleverne ved, hvem der er chauffør, og hvilke andre der er med. I begyndelsen kører vi helt op til døren hos eleven, og eleven kan få en fast plads i bussen. Vi skærmer eleverne så meget i begyndelsen, at de udelukkende skal bruge energi på at møde frem. Man kan sige, at vi pakker dem ind i bobleplast og løsner så langsomt op. Det sidste halve år skal de typisk selv køre hjem, først en-to dage om ugen og så alle dage. Senere fjerner vi også morgenkørslen. Eleverne skal videre på en ordinær ungdomsuddannelse, hvor de skal kunne transportere sig selv,” siger Katja Kjær Rask.
Kørslen hjælper eleverne til at magte at komme i skole. På samme måde begynder de typisk i lokaler tættest på skolens indgang, så de ikke skal bevæge sig langt ind på skolen. Eleverne har desuden eget bord, som ingen må røre ved, da flere har OCD.
Eleverne skal møde op
Eleverne har typisk haft 100 procents fravær, så skemaet på VUK fylder ganske lidt i begyndelsen. Men de skal komme to gange om ugen.
"En elev er her måske i 30 minutter og har måske sin mor med, som så sidder i et andet lokale imens. Det er vigtigt, at eleven føler sig tryg,” siger Anja Kamp Otte, som er med til at undervise eleverne. Hun er uddannet socialrådgiver og har en master i positiv psykologi med speciale i præstationsangst.
Lærerne have et habilt kendskab til diagnoser, og de skal stå stabilt i livet, for vi låner deres nervesystem ud til de unge.
Katja Kjær Rask Forstander
Kun få elever formår ikke at leve op til kravet om at møde to gange om ugen.
"Vi forklarer eleverne, at de er nødt til at komme, så vi kan lære dem at kende og danne relationer med dem. Ellers kan vi ikke arbejde med dem. Derfor er det væsentligt, at de selv er nået frem til, at deres skolegang skal være anderledes, så de er motiverede. De kan se, at deres jævnaldrende løber fra dem, og de vil gerne indhente det tabte,” siger Katja Kjær Rask.
Udfordringen er, at eleverne ofte har været hjemme i et par år og har mistet al initiativ og tro på egne evner.
"Vi faciliterer et trygt rum ved at skabe relationer til dem og ved at hjælpe dem med at få et sprog for, hvordan de har det,” siger Anja Kamp Otte.
VUK har haft en elev, som ikke mødte frem som aftalt, og derfor blev hendes plads givet til en anden. Kort efter klagede moren sin nød, for det var det bedste skoletilbud, hendes datter havde haft. Så kunne datteren ikke få en chance til?
"Det fik hun, og så udviklede hun sig derfra og er nu i gang med en ungdomsuddannelse,” fortæller Katja Kjær Rask.
Elevens individuelle setup er i fokus
Der er flere grunde til, at indsatsen på VUK-Aalborg virker. En af de væsentlige er, at eleverne på holdet er i samme situation, så når en fortæller, at han har været til udredning eller får sovemedicin, stemmer andre i. Eleven er ikke længere den, som ikke passer ind, men kan spejle sig i de andre.
En anden årsag er, at VUK holder fokus på elevens individuelle 'setup'. Det gælder både, når der kommer nye elever, når en elev får ny medicin, og når en elev springer i sin udvikling. Så skal tilbuddet tilpasses.
"Vi skal være fleksible for at kunne give eleverne den struktur, de har brug for. Det er vi gearet til fra vores arbejde med unge og voksne, men vi blev alligevel noget overraskede det første år, for vi må hele tiden tilpasse tilbuddet til de konkrete elever,” siger Katja Kjær Rask.
Det afspejler sig, når nye medarbejdere kommer til.
"De spørger ofte, hvad vi plejer at gøre. Men der er ikke meget plejer,” siger Anja Kamp Otte.
Lærerstaben er blevet udvidet, efterhånden som Sårbare Unge er gået fra fem til nu 34 elever.
"Vi begyndte med tre lærere og har så castet lærere målrettet. Vi har fagfagligt dygtige lærere i dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi, da tilbuddet peger mod de ordinære ungdomsuddannelser. Samtidig skal lærerne have et habilt kendskab til diagnoser, og de skal stå stabilt i livet, for vi låner deres nervesystem ud til de unge,” siger Katja Kjær Rask.
Altid muligt at gå et skridt tilbage
Anja Kamp Otte ved, at hun skal kunne bevare roen i kaos.
"Jeg kender aldrig dagen, så jeg må ikke blive hylet ud af den, hvis det, jeg har planlagt, ikke fungerer. Og så skal jeg være tålmodig, tålmodig, tålmodig."
Anja Kamp Otte, Katja Kjær Rask og en kollega mere er uddannet i det kognitivt manualbaserede program R&R2, som oprindeligt var målrettet kriminelle med ADHD. Programmet arbejder blandt andet med hukommelsesstrategier, og hvordan man begår sig socialt.
"Det er mestringsstrategier, som passer godt til vores elever. Der er også plads til dialog om det, der opstår i undervisningen, for eksempel om hvordan man doserer sin energi. Vores elever vil meget, men de bliver hurtigt udtrættet,” siger Anja Kamp Otte.
Hun har også én til én-samtaler med eleverne om, hvad der er på færde hos dem lige nu.
”Så kan eleven fortælle, at ’lige nu er jeg presset af det og det.’ Vi støtter og beskytter eleverne, og så udvikler de sig stille og roligt, men det er altid muligt at gå et skridt tilbage og for eksempel reducere i skemaet. Det ved eleverne,” siger Anja Kamp Otte.
Tilbagefald kalder på et nyt lys på eleven
Målet er, at eleverne kommer så tæt på 28 lektioner om ugen som muligt, understreger Katja Kjær Rask. Det er den virkelighed, de vil møde på deres ungdomsuddannelse.
”Fordi vi både arbejder med fremmøde, faglighed, selvforståelse og styrkelse af de unge, tager det halvandet til to år at gøre dem parate. De rykker sig ikke meget i begyndelsen, men når de første relationer er etableret, og de begynder at tage fra, breder de for alvor vingerne ud,” siger forstanderen.
Undervejs kan eleverne have funktionstab og tilbagefald til tidligere uhensigtsmæssig adfærd og skolevægring. Det giver lærerne anledning til at se, hvad der ligger bag.
"Det kalder på, at vi igen kaster lys på, hvad der skal til for at hjælpe eleven. Det kan være, at der skal en anden kontaktperson til. Hvis eleven har en særlig god relation til en underviser og er vild med keramik, kan det være, at hun skal lave keramik med den underviser,” skitserer Anja Kamp Otte.
Det kan også være, at eleven skal have solokørsel til og fra skole.
”Det lyder guldrandet, men vi definerer en periode, så vi har en kendt bagkant. Vi skal nok finde en løsning, så længe eleven vil. Det gør en forskel, at vi ikke giver op. Elever og forældre kan spørge, om tilbuddet så stopper, hvis en elev får tilbagefald. Nej, vi finder ud af, hvad vi så kan gøre,” supplerer Katja Kjær Rask.
Kun én er vendt tilbage til sin folkeskole
Over 40 elever har været igennem Sårbare Unge. Med få undtagelser - typisk fordi de har haft brug for behandling - er de fortsat på en ordinær ungdomsuddannelse, er taget på efterskole eller har fået job. Kun én har ønsket at vende tilbage til sine klassekammerater i folkeskolen.
Vi har enkeltmandsborde, vi kan tilpasse belysningen, der er ingen pynteting til at forstyrre, og i hver klasse har eleverne overblik over dagen, ugen og måneden.
Anja Kamp Otte Underviser og socialrådgiver
"Eleverne har typisk ikke været i skole i et-to år, når de bliver indplaceret hos os. Skolen har prøvet alt, hvad den kunne med reduceret skema, undervisning så individuel som muligt og måske undervisning online, uden at det har hjulpet,” forklarer Katja Kjær Rask om baggrunden for, at ikke flere ønsker at fortsætte i deres folkeskole.
Hun giver med jævne mellemrum skolelederne en opdatering på, hvordan det går med deres elever på VUK-Aalborg, men ellers ligger fokus på, hvilken ungdomsuddannelse, de skal på. Skolen inviterer derfor tidligere elever i Sårbare Unge til at fortælle om deres vej, så eleverne får nogle at spejle sig i, og de besøger også forskellige uddannelser.
”Vi bistår eleverne frem til optagelsesprøven og tager med til samtale på ungdomsuddannelsen. Vi beskriver eleverne så retvisende som muligt uden at stigmatisere dem,” siger Katja Kjær Rask og peger på, at skolen har stor erfaring med at lave funktionsbeskrivelser fra arbejdet med STU-elever.
Miljøet ligner på ingen måde en folkeskole
Det er usædvanligt, at et tilbud til elever med skolevægring er placeret på en skole for unge og voksne. Men her ligger det godt, oplever Katja Kjær Rask.
”Vi ligner ikke det miljø, eleverne kommer fra, og hvor de har slået sig. Vi har et anderledes ungdomsmiljø, som eleverne kan bruge som springbræt til det, de drømmer om.”
Der er ikke 300 andre elever og heller ikke en klokke, som ringer, fremhæver Anja Kamp Otte
”Vi har enkeltmandsborde, vi kan tilpasse belysningen, der er ingen pynteting til at forstyrre, og i hver klasse har eleverne overblik over dagen, ugen og måneden og en timetimer til at vise, hvor lang tid de skal arbejde med en opgave. Vi tilbyder en stærkt struktur og genkendelighed.”
Spørgsmålet er, hvad almenskoler kan lære af den måde, VUK-Aalborg griber elever med skolevægring på.
”Det er som at sammenligne pærer med bananer, for vi har helt andre vilkår end i folkeskolen, hvor lærere skal holde hånden under 27 elever ad gangen. Det vil være en umulig opgave for en almenskole at skulle hjælpe elever som vores, hvor vi kan give dem en tryg ramme med strukturere specialpædagogik, mentaliseringsbaseret tilgang og visuel støtte, så de igen kommer ind i det ordinære spor,” siger Katja Kjær Rask.
Voksenskole har succes med at undervise elever med skolevægring
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.