Kigger man kun på de yngste voksne - de 16-24-årige, der har forladt skolesystemet for relativt nyligt - ligger danske unge lige omkring OECD-gennemsnittet både i læsning (literacy) og regning (numeracy). Unge danskere læser og regner altså på niveau med gennemsnittet blandt deres jævnaldrende i de 20 OECD-lande i undersøgelsen, mens de lidt ældre læser dårligere, men regner bedre end gennemsnittet.
Folkene bag Piaac-undersøgelsen, som den kaldes, understreger, at forskellene mellem de dygtige og de svage læsere i hvert enkelt land er langt større end forskellen landene i mellem. Bortset fra et enkelt land er der i hvert eneste land mindst én ud af 10 voksne, der ligger på eller under det laveste kompetenceniveau i enten læsning eller regning. OECD opfordrer landene til at være meget opmærksomme på især dårlige færdigheder blandt ufaglærte arbejdere, fordi deres ringe kundskaber kan hægte dem af jobmarkedet, efterhånden som ny teknologi introduceres på arbejdspladsen. Undersøgelsen viser også, at dårlige læsere statistisk set har dårligere helbred, oplever at de har ringe indflydelse på de politiske processer, de påtager sig mindre frivilligt arbejde, og de har ringere tillid til andre mennesker.
Flere lande, herunder Danmark, fremhæves for en meget høj deltagelse i voksenundervisning og for at give særlige målrettede voksenundervisningstilbud til dårlige læsere.
Knap to procent topmatematikere I gennemsnit er der kun 1,1 procent af de voksne OECD-borgere, der har en score på undersøgelsens højeste niveau i matematik og kan forstå meget komplekse matematiske problemstillinger, teorier og modeller. Men i de nordiske lande er andelen højere - 2,2 procent af finnerne, 1,9 procent af svenskerne og 1,7 procent af danskere og nordmænd er helt i top på matematikskalaen.
Foruden læse- og regnekompetencer er de voksne også blevet prøvet i it-baseret problemløsning. Her er det Sverige, der får den højeste score fulgt af Finland, Holland, Norge og Danmark. Men kigger man igen på de yngste voksne, ligger Danmark under gennemsnittet, dvs. at de 16-24-årige danskere klarer sig ringere end fx de svenske og finske unge.
SFI har gennemført den danske del af Piaac-undersøgen og offentliggjort en rapport om de danske resultater (se link til højre). Med i den danske del er 1500 27-årige, som deltog i den første Pisa-undersøgelse i 2000. Rapporten om, hvordan det er gået med deres kompetencer sammenlignet med Pisa, udkommer næste år.
"Voksen-Pisa": Danske voksne læser dårligere end OECD-gennemsnittet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.