De fleste elever bruger deres energi i matematiktimerne på at efterligne det, læreren fortæller i stedet for at tænke selv, mener professor fra Simon Fraser University Peter Liljedahl.
Det bliver et problem, fordi selvstændig og kreativ tænkning er nødvendig i matematik. Derfor gør han op med den tendens i sin bog ’Det tænkende klasserum i matematik – 14 praksisser til bedre læring’ .
Han foreslår en række greb, han mener kan gennemføres i et hvert dansk klasselokale.

Bogen er netop udkommet på dansk på Akademisk Forlag, som kort efter har tildelt ham Læringsprisen.
Læringsprisen uddeles til en eller flere personer, der gør en forskel på uddannelsesområdet, har nytænkt læring og uddannelse, viser et stærkt perspektiv på brugerne, og hvis udgivelse/koncept/platform peger ind i fremtiden.
Ud over æren består præmien af 25.000 kroner.
”Alle der har mod på at skabe en ny ramme for undervisningen, kan komme i gang og gøre en kæmpe forskel for deres elever – og for dem selv. Bogen er eksemplarisk for praksisrettede udgivelser og derfor får den årets læringspris,” lyder det fra direktør Cliff Hansen fra L&R Uddannelse, som uddelte prisen torsdag aften.
Peter Liljedahl kunne desværre ikke selv være til stede i København for at mod tage prisen, men lektor på læreruddannelsen på Absalon Dorte Læssøe Ivarsen modtog den på hans vegne. Hun er konsulent på den danske udgave af bogen.
Vinder af Læringsprisen 2022 vil ændre matematikundervisningen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.