Vil du føle dig mere tryg, hvis der er kameraovervågning i din klasse? Lærerne er delte

En videooptagelse af en konflikt mellem lærer Paul Hansen og et par elever fik afgørende betydning, da forældre politianmeldte læreren. På baggrund af videoen vurderede politiet, at der ikke var sket noget strafbart.

Men det er sjældent, at det bliver filmet, når elever saboterer undervisningen, eller når lærere eller elever bliver beskyldt for indgriben eller opførsel, de ikke kan genkende.

Fagbladet Folkeskolen har spurgt lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen, hvordan de ville have det med, at der bliver sat kameraer op i klasselokalerne med det formål at sikre elevernes og lærernes retssikkerhed. Seks ud af ti er negative over for ideen. Men næsten hver fjerde lærer er positiv. Når det gælder lærere mellem 50 og 59 år, vil hele 42 procent være positive over for sådan et tiltag. 

I undersøgelsen bliver lærerne også spurgt, om de ville føle sig mere trygge, hvis de bar et lille videokamera på kroppen i undervisningen. Muligheden for at tænde et bodycam ville ikke betyde noget for langt de flestes tryghed. 15 procent ville dog føle sig mere trygge, mens det direkte ville gøre 22 procent mindre trygge.

Eddie Klinkby er en af de lærere, som er meget positiv over for kameraovervågning. Han er lærer på Vissenbjerg Skole på Fyn i et specialtilbud for elever med socioemotionelle udfordringer, hvor der ofte opstår udfordrende hændelser.

Han mener, at videooptagelse ville hjælpe lærerne med at dokumentere hændelser, men optagelser kunne også give lærere og elever bedre mulighed for efterfølgende at reflektere over, hvad der er sket.

”Vi bliver i et højspændt miljø på en eller anden måde fartblinde, så det kunne være godt at have noget konkret at se på. Det er heller ikke altid, at vi kan se, hvilken elev der starter. Vi skriver os selv i stykker, fordi der er så meget, der skal dokumenteres, så video ville hjælpe,” siger han.

Også i samarbejdet med forældrene ville det være betryggende, mener Eddie Klinkby:

”Der, hvor jeg er nu, bliver vi nødt til at lægge os imellem eleverne på daglig basis. Der er nogle forældre, som finder vores versioner af hændelser utroværdige. Så video ville gøre mig mere tryg,” siger han.

Dårlige erfaringer med overvågning

Selv om flertallet i Folkeskolens undersøgelse er modstandere af kameraovervågning i klasselokalerne, så mener nogle, at overvågning kunne være nyttig i særlige situationer.

”Hvis der er voldelige episoder gentagne gange i et klasserum, kunne det være en løsning for afklaring,” lyder en kommentar i undersøgelsen.

En anden lærer, som umiddelbart afviser overvågning, skriver: ”En undtagelse kunne være ved gentagne episoder med den samme elev, hvor eleven fortæller en anden historie derhjemme.”

Modviljen mod kameraovervågning begrundes med, at man ikke vil være en del af et overvågningssamfund. Nogle svarer ligefrem, at hvis der kommer overvågning på skolen, vil de sige deres job op.

Og så mener rigtig mange, at overvågning signalerer mistillid og vil virke direkte konfliktoptrappende. Samtidig peger de på, at det ikke er foreneligt med folkeskolens formål.

Flere lærere skriver i kommentarerne til undersøgelsen, at de arbejder på skoler, hvor der faktisk er opsat kameraer på skolens gange eller udenfor. Dan Rasmussen fra Parkvejens Skole i Odder er en af dem.

Han har meget dårlige erfaringer med at bruge optagelser fra et overvågningskamera sat op på udendørsarealerne på den skole, han arbejder på. I undersøgelsen har han derfor markeret, at kameraovervågning ikke vil øge hans følelse af retssikkerhed.

”Når vi bruger overvågningsmateriale, eskalerer konflikten mellem skole og forældre betragteligt,” siger han og fortæller, hvordan han har oplevet, at fokus blev rykket fra en voldelig episode uden for skolen, som var optaget, til at handle om selve overvågningen og en diskussion om mistillid frem for den aktuelle episode, som en elev var involveret i. 

”Jeg har simpelthen negative erfaringer med det. Overvågning bruges, når noget går galt, og der skal vi ikke hen. Jeg er meget mere til forebyggelse. Overvågning skaber ikke nødvendigvis en større retssikkerhed for elever og lærere. Jeg tror ikke, det er den vej, man skal gå,” siger Dan Rasmussen.

Ligesom andre i undersøgelsen peger han derfor på en anden løsning:

”Vi skal arbejde på relationen mellem børn og voksne og den pædagogiske retning. Der skal mange flere ressourcer i daginstitutioner, så vi får børn, der er skoleklar. Det får vi ikke i dag.”

Hos skolebestyrelsesforeningen Skole og Forældre mener man da heller ikke, at overvågning er et middel, som skoler bør tage i brug.

 ”Det ville være med til at mistænkeliggøre lærere og elever. Vi skal have tillid til hinanden. Hvis vi sætter kameraer op, er det et massivt udtryk for mistillid. Jeg er bange for, at overvågning vil undergrave det fællesskab, vi gerne vil med folkeskolen,” siger Regitze Spenner Ishøy, formand for Skole og Forældre.

Lærerens version skal høres

I undersøgelsen svarer 36 procent af lærerne og børnehaveklasselederne, at de er lidt eller meget bekymrede for at blive beskyldt eller anklaget for at have slået eller taget fat i en elev. Mens 60 procent ikke er bekymrede.

En tredjedel er alt for mange, mener formand for arbejdsmiljøudvalget i Danmarks Lærerforening Thomas Andreasen.

Han fortæller, at Lærerforeningen oplever, at nogle kommuner og skoler bortviser eller afskediger lærere på baggrund af beskyldninger uden reelt at have hørt lærerens version. Derfor kan han godt forstå, at nogle lærere er positive over for kameraovervågning; han er bare ikke enig.

”Det ville være noget af en kulturændring, hvis der skal sættes kameraer op. Men når så mange er bekymrede for beskyldninger, så er det jo, fordi det er noget, der skal handles på,” siger han.

”Tallene viser, at det ville være bedre, hvis man vidste, at man var to kolleger – især hvis det var en klasse, hvor man godt kunne være bekymret for episoder. Så det handler om ressourcer,” siger Thomas Andreasen.

Skolelederforeningens formand, Dorte Andreas, opfordrer ledere til at sørge for at få alles forklaringer med, når der opstår episoder med beskyldninger. Ligesom Lærerforeningen mener hun, at videoovervågning er en helt forkert vej at gå:

”Det er virkelig ærgerligt, at vi overhovedet taler om, at det skulle være nødvendigt at have et overvågningskamera i forhold til konflikter i klassen,” siger hun og tilføjer:                                         

”Hvis man vurderer på en skole, at det er et nødvendigt redskab, så er det afgørende for mig, at man har drøftet det godt og grundigt med ledelse og personale og forældre. Det er vigtigt at få afklaret, hvorfor man er utryg.”

Lovudkast deler vandene

Thomas Andreasen er glad for, at kameraovervågning ikke er den af de regler, som børne- og undervisningsministeren foreslår i et nyt lovudkast om fysisk indgriben (se side 38).

”Det går ikke, at nogle lærere undgår at røre ved elever, fordi berøring kan få negative konsekvenser. Lovudkastet lægger op til klarere regler for, hvordan lærerne kan reagere, når der opstår uhensigtsmæssige hændelser på en skole. Det har vi kæmpet for længe,” siger Thomas Andreasen.  

Formand for Danske Skoleelever Magnus Herrmann er uenig. Han synes hverken, at lærere skal have flere magtbeføjelser, eller at der skal indføres overvågning i skolen:

”Vi ved helt konkret, at alle de greb, lærerne bruger i dag, virker. Uro er et symptom på, at lærerne har dårlig tid til eleverne, og at man har prioriteret fællesskabet for lavt. Vi må anerkende, at de problemer ikke bliver løst ved at give lærerne mere magt. I sidste ende kan det gøre det værre. Løsningen er flere dygtige lærere og færre vikarer.”