Vidste du det: Tre ud af fem nordiske lande har ingen eksamen i grundskolen

Siden 2019 har danske skoleelever afsluttet 9. klasse med en egentlig eksamen, som har betydning for deres mulighed for at komme videre på en gymnasial uddannelse. Og også før den tid har man afsluttet folkeskolen med afgangsprøver i adskillige fag.

I Norge går eleverne ligeledes til eksamen i denne tid, dog kun til to prøver. Til sammenligning eksamineres de danske elever ved syv prøver.

Men hverken i Sverige, Island eller Finland er eksamen noget, der findes i grundskolen.

”Forskellene er større, end vi var klar over”, siger Elisabeth Hovdhaugen til utdanningsnytt.no.

Hun er forsker ved det nordiske uddannelsesforskningsinstitut Nifu i Oslo, som af det norske uddannelsesdirektorat sidste år fik til opgave at undersøge, hvordan man bedømmer elever ved afslutningen af deres skolegang i andre lande.

Bl.a. havde forskerne troet, at der var eksamen i den islandske skole, men kortlægningen viste, at de islandske elevers afsluttende karakterer gives af deres lærere.

Det samme sker i Finland og i Sverige. I Sverige er lærerne dog forpligtet til at lægge vægt på elevens præstation i de nationale prøver, når de giver den afsluttende karakter. De svenske elever tager nationale test/prøver i 3., 6. og 9. klasse, og de er netop indført for at sikre, at læreren ikke kun vurderer eleven i forhold til klassekammeraterne, men i forhold til, hvad elever i 9. klasse på landsplan forventes at præstere. Desuden må kun lærere med såkaldt lærerlegitimation sætte karakterer selvstændigt.

For at få legitimation/autorisation skal man have taget en læreruddannelse, og nyuddannede starter med et prøveår, hvor de har en erfaren autoriseret lærer som mentor.

Leder af Danske Lærerorganisationer International Kristina Aaltonen, som følger udviklingen i Finlands uddannelsessystem, mener, at fraværet af eksamener i Finland bidrager med et vigtigt perspektiv på prøvernes betydning.

”Det viser jo, at det ikke har den helt store betydning med eksamen. Og når man tænker på, hvad vi bruger af resurser på prøverne, og hvor meget eleverne kunne nå at lære på den tid, der nu går til prøver og forberedelse til prøverne, er det et spørgsmål, om det er den rette prioritering”, siger Kristina Aaltonen og fremhæver, at man i Finland er meget opmærksom på, at lærernes bedømmelse af eleverne skal være formativ og styrke elevernes lyst til at lære og videreuddanne sig.

”Men de har de samme problemer med mistrivsel blandt unge, som vi ser i alle andre vestlige lande. Det indikerer, at de problemer ikke nødvendigvis har noget direkte med test og eksamen at gøre”.