Vidste du, at du kan få pension, før du bliver folkepensionist?

Hvor langt de fleste kender deres pensionsalder, har langt færre styr på deres pensionsudbetalingsalder.

Når ens seniorliv skal overvejes og planlægges, er netop pensionsudbetalingsalderen dog et særdeles vigtigt parameter. For udbetalingen af ens pension kan sættes i gang, flere år før man når pensionsalderen.

Så hvis man for eksempel er født i 1963, '64, '65 eller '66 og derfor kan gå på folkepension som 68-årig, så kan ens pension udbetales flere år tidligere – for nogle allerede fra de fylder 60 år.

Din pensionsudbetalingsalder handler udelukkende om én ting; hvornår din pensionsopsparing er oprettet. Pensionsordninger oprettet i Lærernes Pension før den 1. maj 2007 kan udbetales, når man fylder 60 år. For ordninger oprettet før 2018 kan udbetalingen påbegyndes fem år før folkepensionsalderen. Og for ordninger oprettet efter den 1. januar 2018 er tre år før folkepensionsalder.

”Alder er ligegyldig. Det handler om, hvornår opsparingen er oprettet, og det gælder for både aldersopsparing, ratepension og livsvarig alderspension”, fortæller Morten Jensen, medlemschef i Lærernes Pension.

Færre penge over længere tid

Det er dog ikke uden konsekvenser, hvis man begynder at få udbetalt sin pensionsopsparing længe før pensionsalderen. For jo flere år før, man begynder udbetaling, jo færre år indbetaler man til sin pensionsopsparing, og jo længere tid skal pengene strækkes over.

”Hvis man starter udbetaling længe før pensionsalderen, udhuler man sin pensionsopsparing, og ens pensionsudbetalinger bliver derfor naturligt mindre. For færre penge skal fordeles over længere tid”, forklarer Morten Jensen.

I et konkret eksempel fra Lærernes Pension er forskellen på 8.000 kroner før skat pr. måned i udbetalingen af den livsvarige pension, alt efter om et medlem stopper som 60-årig eller fortsætter med at arbejde til folkepensionsalderen som 69-årig – og først dér får udbetalt fra sin livsvarige pension.

Den enkeltes situation

Hos Lærernes Pension har man ingen entydige råd i forhold til, hvornår det giver bedst mening at begynde at få sin pension udbetalt. Det afhænger af den enkeltes samlede livssituation – ønsker, drømme, økonomi og livskvalitet.

”Hvis et medlem hos os gerne vil stoppe med at arbejde og begynde at få sin pension udbetalt, fortæller vi om mulighederne for at stoppe og fremlægger det samlede økonomiske billede for vedkommende. For man skal være sikker på, at man kan leve for det pågældende beløb – både nu og når man bliver folkepensionist”, siger Morten Jensen.

Hvis et medlem har flere forskellige pensioner – både livsvarig pension og aldersopsparing, kan det måske give mening at begynde at få den livsvarige pension udbetalt, men vente med aldersopsparingen.

Hvor livsvarig pension og ratepension beskattes ved udbetaling som personlig indkomst, er aldersopsparing skattefri ved udbetaling, og den kan man få ud i mindre portioner af minimum 10.000 kroner.

”Måske har man behov for 20.000 eller 40.000 kroner til en rejse eller andet, men gemmer resten til senere, hvor behovet er større”, siger Morten Jensen.

Knap halvdelen går før pensionsalder

Skal man have sin fulde pension udbetalt fra Lærernes Pension, kræver det, at man er fuldt fratrådt fra sit arbejde.

”Fortryder man og vil tilbage på arbejde igen, kan man til hver en tid sætte pensionsudbetalingen på pause og begynde at arbejde igen”, fortæller Morten Jensen.

Hos Lærernes Pension benytter en stor del af medlemmerne sig af det, man kalder selvpensionering – altså går på pension før ens folkepensionsalder. For 2024 gælder det for knap 50 procent.

I løbet af 2024, til og med november, er 1.693 medlemmer hos Lærernes Pension gået på pension. 852 er gået på pension før folkepensionsalderen. 528 medlemmer er gået på pension på folkepensionsalderstidspunktet. 313 medlemmer er gået på pension efter folkepensionsalderen. Gennemsnitsalderen for gruppen er 66,31 år, hvor folkepensionsalderen p.t. er 67 år.

Den landspolitiske diskussion

I disse dage diskuteres danskernes pensionsalder højlydt mellem regeringspartierne, og så sent som i tirsdags begyndte Socialdemokratiet en storstilet PR-kampagne om netop pension.

Med velfærdsforliget fra 2006 blev det besluttet som udgangspunkt at forhøje pensionsalderen hver femte år, men Socialdemokratiet sætter spørgsmålstegn ved, om pensionsalderen fremadrettet skal blive ved med at stige.

Til næste år forventes Folketinget at vedtage en folkepensionsalder på 70 år for danskere født efter den 1. januar 1971.

Selvom den politiske diskussion handler om pensionsalder – altså det tidspunkt man kan gå på folkepension, så er diskussionen også interessant, når det gælder pensionsudbetalingsalderen.

For stiger pensionsalderen, stiger pensionsudbetalingsalderen helt automatisk, fordi alle pensionsopsparinger igangsat efter den 1. maj 2007 knytter sig til netop folkepensionsalderen.

”Hvor jeg personligt har en pensionsalder på 69 år og en pensionsudbetalingsalder på 60 år, kan det være nødvendigt for yngre mennesker at lave en alternativ opsparing, hvis de gerne vil gå tidligere på pension”, siger Morten Jensen.

Vil du vide mere om din pensionsudbetalingsalder, kan du gå ind på hjemmesiden pensionsinfo.dk. Det er også en god ide at tage kontakt til Lærernes Pension.