”Jeg har altid været optaget af ny teknologi. Som barn var det bedste, der kunne ske, når den nye tilbudsavis fra Elgiganten lå i postkassen med reklamer for mobiltelefoner og gadgets”, smiler 27-årige Lucas Paulsen, ph.d.-studerende ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.
I dag har han kanaliseret sin interesse ind i et forskningsprojekt, som kan vise sig at blive en kæmpe støtte for nyuddannede lærere.
”Meget forskning i ny teknologi sker på teknologiens præmisser, men jeg udvikler metoder sammen med de lærere og vejledere, som skal bruge dem i hverdagen. Jeg er interesseret i, hvordan nyuddannede kan blive klogere på deres egen praksis ved sammen med kollegaer refleksivt at arbejde med konkrete situationer fra undervisningen”, forklarer forskeren.
Han arbejder tæt sammen med læringsvejledere og nye lærere om, hvordan de kan få gavn af 360-graders optagelser af et klasseværelse.
Feltarbejdet er foregået på to skoler i Aalborg, der undervejs i projektet blev sammenlagt under navnet Solbakkeskolen. Og til december afleverer Lucas Paulsen ph.d.en ”En bedre start – refleksive praksisfællesskaber for nyuddannede lærere gennem social virtual reality”.
Baggrunden for forskningen er et ønske om at styrke introperioderne for nye lærere i grundskolen. Hver femte nye lærer forlader folkeskolen inden for tre år, hvilket ultimativt går ud over elevernes faglighed og trivsel, påpeger Lucas Paulsen.
”Jeg har talt med nyuddannede lærere, som siger, at de ikke så meget har brug for fagdidaktisk vejledning, men har udfordringer med klasserumsledelse”, siger han.
Det er spørgsmål som: ”Hvordan bliver jeg tydeligere i min kommunikation?”, ”Hvordan kan jeg sikre, at jeg inddrager alle eleverne på en god måde?” og ”Hvordan kan jeg blive bedre til at understøtte gruppearbejde?”
Lucas Paulsens forskning viser, at 360-graders optagelser sammen med virtual reality-teknologi kan skabe et digitalt refleksionsrum, der kan styrke klasserumsledelsen.
Frys situationen
360-graders kameraer er en forholdsvis ny teknologi, forklarer Lucas Paulsen. Kameraerne optager rumligt og kan dermed give en bedre forståelse af det komplekse miljø i et klasserum.
”Når læringsvejlederen og læreren tager et virtual reality-headset på hovedet og gennemser optagelserne fra en lektion, oplever de det som at stå i klasserummet, men med den afgørende forskel, at de kan ’fryse’ en situation og spole frem og tilbage”.
”Der sker sindssygt meget i et klasseværelse, og nyuddannede lærere kan til tider have svært ved at vide helt præcist, hvor de skal rette deres opmærksomhed hen. Med 360-graders optagelserne kommer vi hele vejen rundt og får et langt bedre refleksionsrum, end hvis den nyuddannede lærer skulle forsøge at forklare, hvad der skete med klassen i timen, til en kollega ved kaffemaskinen bagefter”.
Lucas Paulsen gengiver i udkastet til sin ph.d. en dialog mellem en nyuddannet lærer og en erfaren læringsvejleder:
Lærer: Hvis jeg kom og fortalte dig om noget, som lige var sket i min undervisning, så ville jeg kun kunne vise dig min version af det. Jeg kunne kun sige, hvad jeg fortolkede, og så kunne du kun give feedback på den fortolkning. Så kunne du ikke gøre som nu, hvor du identificerer, hvad der også sker i lokalet, som påvirker fortolkningen.
Vejleder: Fuldstændig enig, her får du en medfortolker på virkeligheden.
Optagelserne styrker læringsvejlederen og den nyuddannede lærers mulighed for dialog, fordi de oplever den samme situation sammen, mener Lucas Paulsen.
Rent praktisk er feltarbejdet foregået sådan, at forskeren har sat et 360-graders kamera op i klasseværelset og en mikrofon på læreren og optaget to lektioner. Herefter har den nyuddannede lærer sammen med forskeren udvalgt tre-fire sekvenser af et par minutters varighed.
”Læreren ved som regel ret præcist, hvilke situationer i undervisningen der kan være vigtige at drøfte med vejlederen. Så det behøver ikke at tage lang tid at finde sekvenserne frem”, understreger Lucas Paulsen.
I udvælgelsen har lærerne ofte taget udgangspunkt i, hvad de kunne tænke sig at blive bedre til, eller i en opfølgning på tidligere samtaler med læringsvejlederen a la ”vi snakkede om X sidst, nu har jeg prøvet Y, det synes jeg fungerede godt, fordi Z”.
Når lærer og vejleder mødes, ser de sekvenserne gennem hver deres virtual reality-briller. Ved hjælp af controller og laserpen kan de pege på eksempelvis en gruppe elever eller læreren og drøfte, hvad der sker lige præcis der.
”Lærer og vejleder ser ofte vidt forskellige ting på grund af deres forskellige erfaringsgrundlag. Men nu får de mulighed for at pause og gense optagelsen, og det giver et meget mere nuanceret billede. Den fælles refleksion bliver forankret i praksis med det mål, at de sammen udleder mere generelle problemstillinger og mulige strategier til lærerens fremtidige handling og dømmekraft”.
Processen sparer vejlederen tid, da han ikke behøver at overvære undervisningen. Selve videoanalysen varer omkring 1½ time inklusive gennemgang af optagelserne og en samtale om den konkrete tematik og handlingspunkter inden næste videooptagelse og -analyse.
”Læringsprocessen fungerer bedst, hvis man optager i en cyklus inden for en måneds tid. Altså først optagelse og videoanalyse med læringsvejleder. Derefter tilbage til klasserummet i et par uger, hvor læreren omsætter refleksion og strategier til handling i praksis. Og så optagelse og videoanalyse igen”, siger Lucas Paulsen.
Fokus på lærerens kropssprog
Forskningsprojektet har allerede ført til konkrete ændringer på det, der i dag er Solbakkeskolen i Aalborg. En af de nyuddannede lærere udtaler til Lucas Paulsens ph.d.:
”Det var sjovt at se forskellen, fra da vi optog første gang. Hold kæft, de laver noget, når de har engelsk. Det bliver altså bedre og bedre”.
Forandringerne handler blandt andet om, at lærerne bliver opmærksomme på flere faktorer for, hvordan stemningen er i klasserummet. En anderledes bordopsætning eller en ændring af, hvilke elever der sidder ved siden af hinanden, kan gøre en stor forskel, forklarer Lucas Paulsen:
”De nyuddannede lærere retter ofte pegefingeren mod sig selv og deres egen forberedelse, hvis eleverne for eksempel ikke hører efter og gør, hvad læreren beder om. Men nogle gange kan bare det at bytte rundt på to elevers pladser være det, der skaber ro og opmærksomhed”.
Et andet fokuspunkt har været lærernes kropssprog. Hvilke elever giver læreren sin opmærksomhed ved at vende sig mod dem, og hvem bliver måske i mindre grad set i et klasserum med 28 elever? En nyuddannet lærer udbrød således overrasket:
”Jeg ville aldrig have lagt mærke til, hvor meget X-elev afbryder mig, hvis jeg ikke havde set klippet igen”.
I den pågældende klasse blev læreren sammen med eleverne enige om et sæt spilleregler for, hvordan man skulle bede om hjælp. Og hvordan læreren med et enkelt tegn med hånden kunne signalere, at eleven var hørt og ville blive hjulpet, så snart der blev tid til det.
”De nyuddannede lærere er blevet bedre til at observere og reflektere over deres undervisning, og elevernes interesse for kameraerne er væk efter få minutter, så optagelserne generer ikke undervisningen”. understreger Lucas Paulsen.
Video af din undervisning kan gøre dig til en bedre lærer
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.