Vestjyllands bedste lærer havde selv en svær skoletid

Hvordan er det at være kåret til Vestjyllands bedste lærer?

”Det er en kæmpe anerkendelse. Jeg blev meget rørt over, at mine elever har indstillet mig. Jeg føler jo, at jeg er mig selv i mit arbejde, så at eleverne synes, det gør en forskel, gør mig glad og stolt. I starten forstod jeg ikke helt, hvorfor det lige var mig, der fik prisen, så det satte nogle refleksioner i gang om, hvad en god lærer egentlig gør”.

Hvorfor tror du selv, at du fik prisen?

”I en dialog med min leder talte vi om, at jeg er meget menneskelig i mit arbejde. At jeg møder børnene ligeværdigt og autentisk, og at jeg vægter relationer meget højt. Jeg møder eleverne, hvor de er. Det tror jeg er vigtigt. Hvis én sidder og stener, så spørger jeg, om vedkommende er træt. Eller jeg spørger, om de har behov for at snakke eller noget andet. Jeg kan også finde på at dele, hvis jeg selv er træt, eller hvis noget fylder i mit liv. Jeg er lige blevet moster, som var stort for mig, og der har eleverne været med på hele rejsen.

Selvfølgelig er skolen og det faglige det fælles tredje. Men jeg tror ikke nødvendigvis, man kommer så langt, hvis der ikke er et trygt rum og en god stemning. For mig er det vigtigt at være åben om sig selv. Eleverne skal vide, hvem jeg er, og at jeg har lyst til at vide, hvem de er”.

Hvordan kan den åbenhed se ud?

”For eksempel spørger jeg eleverne efter hver time, hvordan det har været. Hvis de svarer kortfattet, at det var kedeligt at skrive, eller at det var sjovt, så spørger jeg ind til, hvad der var kedeligt eller sjovt ved at skrive.

Forleden talte vi om, at de ikke synes, det giver mening at lære matematik, fordi de har lommeregneren på telefonen. Det var vigtigt for mig ikke bare at affeje dem og sige: ’I skal lære matematik, fordi det skal I’, så der endte jeg med at afholde en lille konkurrence. De løste regneopgaver på lommeregner, og jeg gjorde det på tavlen, og så kunne de alligevel godt se, at det tager tid at taste regnestykkerne ind, og at det giver mening at have talforståelsen i hovedet. Men det var vigtigt for mig at tage dem alvorligt”.

Hvordan var din egen oplevelse med folkeskolen?

”Jeg havde en svær skoletid og var meget udfordret på det boglige. Jeg havde især to lærere, som var gode til at fornemme, hvem jeg var, og hvad jeg havde brug for. Den ene fandt ud af, at jeg forstod ting bedre, hvis det blev tegnet. Det blev ligesom vores ting, og det gjorde, at jeg følte mig set. Jeg kunne godt føle mig dum i skolen, fordi jeg ikke lærte på samme måde som alle andre.    

En god lærer for mig blev én, der formåede og havde lyst til at skabe et bånd og gode relationer. Og det har sat sig i mig og den måde, jeg selv er lærer på”.

Hvad forbinder du med en god lærerhverdag?

”Jeg har kun været lærer i to år, så det klart vigtigste er mine virkelig gode kolleger, som jeg taler og sparrer med hele tiden. Især min teammakker bruger jeg meget. Vi vender alting. Forældrene er rigtig søde i min klasse, og det er også super vigtigt. Det samarbejde skal fungere, for vi har jo en fælles mission, og det er deres barn”.

Hvad er de største udfordringer i dit job?

”Helt klart tiden til at forberede sig. Med inklusion skal vi rumme flere børn, og det er ikke altid, at jeg har resurserne. Det er hårdt at stå med følelsen af, at man ikke kan slå til. At se en elev, der ikke kan deltage i undervisningen, og at jeg har hverken tiden eller redskaberne til at hjælpe på den måde, jeg gerne ville, fordi jeg står med 20 andre”.

Hvad er det bedste ved dit job?

”Det er, at jeg gør en forskel. At jeg har en betydning i nogens liv. For nylig havde jeg en elev, der var udfordret omkring en opgave, og vi talte meget om, hvad der var svært for ham, og jeg havde vist ham forskellige nye metoder. En dag havde han haft det med hjemme og kom så tilbage og proklamerede stolt, at nu havde han forstået det, nu havde han regnet det ud. Det gør mig bare megaglad, når eleverne får succes”.