Venstre har været med at få lavet adgangsbegræsning til læreruddannelsen og lagt stopprøver ind i læreruddannelsen. Men en af de ting, som Venstres forskningsordfører er mest glad for, er at det er lykkedes for ham af få ind i aftalen, at professionshøjskolerne får mulighed for at oprette kurser til særligt talentfulde lærerstuderende:
"Læreruddannelserne får nu mulighed for at oprette kurser for særlig dygtige lærerstuderende, de de kan blive fagligt udfordret. Det kan for eksempel være studerende der er særligt dygtige til matematik og naturfag", siger Esben Lunde Larsen til folkeskolen.dk
"Når de så bliver ansat på en skole, så har de via overenskomsten mulighed for at få mere i løn i form af et kvalifikationstillæg. Og de er også klædt på til at lave særlige forløb for eleverne. Og de kan inspirere deres kolleger. Så det er vi rigtig glade for".
Formand for Lærerstuderendes Landskreds Tobias Holst meget skeptisk:
"Jeg bryder mig ikke om, at man vil udvikle nogen talenter på bekostning af andre. vi skal have en uddannelse, hvor alle lærere bliver i stand til at honorere de krav, vi stiller til lærere i folkeskolen", siger LL-formanden.
Svarer det ikke til, at man i folkeskolen undervisningsdifferentierer for at sikre, at alle elever - også de dygtigste - bliver udfordret?
"Det er noget helt andet. Folkeskolen er for alle, og skal være for alle. Læreruddannelsen har man selv valgt, og alle skal kunne det, vi har besluttet, kræves for at være læreri folkeskolen. Så må man enten leve med at være et meget dygtigt menneske, der også er lærer, eller også må man læse videre bagefter", siger Tobias Holst.
Venstre har fået talentforløb ind i læreruddannelsen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.