Vender tilbage til studiet: Kampen for en god læreruddannelse er langt fra slut

Det må siges at være godkendt, når kan takke af som forperson for de lærerstuderende med en aftale, der indeholder et kvantespring af en forbedring af praktikken og meget andet, der er tæt på at være præcist det, de lærerstuderende ellers ønskede sig at få ud af at være blevet inviteret med til at pege på konkrete forbedringsforslag af læreruddannelsen.

Ændringerne træder i kraft til sommer, men selvom Caroline Holdflod nu vender tilbage for at færdiggøre sin egen læreruddannelse, forventer hun ikke selv at få meget ud af forbedringerne.

”Det kommer ikke til at have nogen betydning for mig, og det synes jeg også er den rigtige løsning”, siger hun med et overbevisende smil.

”Eller måske får jeg lidt ekstra undervisningstimer, men jeg mangler kun nogle sporadiske fag, så det er ikke det mest eksemplariske studieforløb”.

Caroline Holdflod er i gang med sin sidste uge i spidsen for de lærerstuderende, men hun har faktisk allerede for en kort stund været tilbage studiet på Københavns Professionshøjskoles afdeling på Frederiksberg for at være til en eksamen.

Nu kan hun tilføje samfundsfagslærer til sit i forvejen imponerende CV. Men den nye, forbedrede læreruddannelse er forbeholdt de studerende, der starter til sommer. Derudover forventer Caroline Holdflod, at studerende, der startede i sommer, kommer på en overgangsordning og får gavn af forbedringerne.

”Det er et spørgsmål om retssikkerhed for os som studerende, at vi ved, at den uddannelse, vi er startet på, også er den, vi slutter på. Jeg synes, at det er meget klogt og helt i tråd med, hvad vi snakkede om i udviklingsgruppen”, forklarer Caroline Holdflod.

Ændringer, der har taget fire forpersoner

Politiske ændringer tager tid. Meget længere end det er muligt at stå i spidsen for de lærerstuderende. For forpersonen kan maksimalt sidde i to år, inden vedkommende igen skal tilbage til studiebøgerne.

Derfor ender der også med at have været hele fire forskellige studerende i spidsen for Lærerstuderendes Landskreds (LL) fra de første politiske meldinger om behovet for ændringer af den nuværende læreruddannelse fra 2013 til, at professionshøjskolerne til sommer byder et kuld studerende velkommen på en ny udgave af læreruddannelsen.

Caroline Holdflod giver stafetten videre til sin afløser Anneline Larsen, der nu skal arbejde for, at den politiske aftale om en mere sammenhængende uddannelse med flere undervisningstimer og mere og bedre praktik, faktisk skaber det markante løft, der er lagt op til på papiret.

Det er ifølge Caroline Holdflod en opgave, som langt fra bør undervurderes.

”Mange taler som om, at arbejdet med at skabe en læreruddannelse er færdigt. Men det er vigtigt at have for øje, at der stadig er en masse vigtigt arbejde med implementeringen”, siger hun og tilføjer, at hvis de lærerstuderende skal bibeholde den store indflydelse, de har haft i den seneste periode, kræver det en fortsat stor arbejdsindsats.

”Man skal ikke lukke øjnene mere et øjeblik, før der er sket et eller andet, for de store systemer ruller. Der bliver arbejdet drønhårdt i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og på professionshøjskolerne og alle mulige andre steder. Og vi er meget små, så vi skal hele tiden være klar, og som forperson i en studenterorganisation står man meget alene, fordi man ikke har et stort sekretariat bag sig”, siger hun videre.

Ingen har en pligt til at fortælle os, hvad der sker

Caroline Holdflod peger her på, at hendes arvtager ikke automatisk kan forvente at få samme adgang til den indflydelse, hun selv har haft i sin periode.

”Som medlem af udviklingsgruppen blev vi givet indflydelse, men nu hvor arbejdet er slut, har vores nye ledelse ikke på samme måde ret til indflydelse, og det har vores lokale repræsentanter heller ikke. Så dér skal vi som organisation i langt højere grad være på dupperne og selv finde ud af, hvad der sker. For der er ingen, der har en pligt til at fortælle os, hvad der sker”, siger hun og tilføjer, at der tilmed kan være nogen, at der kunne mene, at studenterorganisationen nu har haft deres at skulle have sagt.

”I slutningen af de politiske forhandlinger fik jeg tanken, at nu er der måske nogen, der synes, vi har haft nok at sige. Det kan være bagsiden af at have indflydelse”.

Den nuværende læreruddannelse er skræmmebilledet

Som det nyeste eksempel peger hun på, at etableringen af to helt nye læreruddannelser pludselig er i fare.

Da Caroline Holdflod overtog posten som forperson, var en af hendes helt store ambitioner at arbejde for at få oprettet flere læreruddannelsessteder rundt om i landet.

Derfor var hun ikke sen til at kalde det ”historisk”, da den daværende S-regering i maj sidste år sammen med et bredt flertal i Folketinget blev enige om, at der skal oprettes en læreruddannelse i Hillerød og én i Svendborg.

”Jeg var enormt stolt, da det blev vedtaget, og jeg enormt skuffet over at læse, at den nye regering meget uforståeligt har skrevet det ud i regeringsgrundlaget”, siger hun.

Det er i regeringsgrundlaget, at den nytiltrådte SVM-regering har trukket kravet om at flytte studiepladser fra læreruddannelserne i landets fire største byer til provinsen tilbage.

Og ifølge hende er det faktisk heller betryggende at kigge tilbage på den seneste reform af læreruddannelsen fra 2013:

”For der er jo egentlig mange flotte ord i den politiske aftale. Selvfølgelig ikke lige så flotte ord som i den nye aftale, men det tegner et klart billede af, at der kan ske enormt meget i implementeringsarbejdet”, siger hun og kommer med en afgørende tilføjelse.

”Men denne gang står vi med en aftale, der er finansieret. Det var de seneste reformer ikke”.

Ville ikke være historieløs ved sin ilddåb

Caroline Holdflod fortæller, at hun selv lagde en særlig stor indsats for dagen for at optimere chancerne for, at de lærerstuderende ville få mest muligt ud af, at organisationen at var inviteret med i udviklingsgruppen.

”Allerede før jeg blev valgt og den efterfølgende tid, inden jeg officielt tiltrådte som forperson, var jeg ekstremt aktiv. Jeg læste så meget, jeg overhovedet kunne og forsøgte at være alle de rigtige steder og lære, så meget jeg kunne ”, siger hun.

Månederne op til, at hun i januar 2020 overtog posten som forperson blev brugt med næsen langt nede i diverse bøger og notater om læreruddannelsen gennem tiden.

”Jeg har hele tiden haft en stor ærefrygt for, hvor stor betydning læreruddannelsen har og har haft. Og hvor stor en magt, man som organisation og enkeltperson kan få i sådan en proces. Så det vigtigste for mig var ikke at blive historieløs. For ellers kunne jeg nok nemt komme til at føle mig en smule alene, ny og ung”, siger hun og tilføjer, at hun i den periode faktisk var glad for, at hendes første periode blev ramt af nedlukningen.

”Så blev jeg ikke forstyrret af en masse mødeindkaldelser, og andet jeg pludselig ville skulle forholde mig til. Der var god tid til fordybelse”.

Lavede sine egne tidslinjer fra ’66 og frem

Caroline Holdflod fortæller, at hun i den periode læste sig ”meget, meget tæt” ned i alle reformer af læreruddannelsen og folkeskolen siden 1966.

Og at det blev til en række tidslinjer på whiteboards. Ligesom hun også dykkede ned i en bunke af referater fra diverse debatter i folketingssalen om læreruddannelse for at få styr på, hvilke skillelinjer der historiske har været politisk.

Hvad overraskede dig mest ved at læse så meget om læreruddannelsens historie?

”Jeg fik øje på alt det, vi har mistet, da vi forlod seminarierne. Det er alt fra bygninger og styringsformen, men det handler også om at have en læreruddannelseslov med en formålsparagraf, og en anerkendelse i ministeriel og politisk regi om, at læreruddannelsen har nogle særkender. Det at man havde et seminarieråd i gamle dage, og man havde folk ansat i ministeriet, der var læreruddannede. Og at uddannelsen lå i Undervisningsministeriet, fordi uddannelsen har en relation til folkeskolen”.

Hvor meget af det får I tilbage med den nye læreruddannelse?

”Indenfor rammerne af det realistiske synes jeg, at vi kom langt. Jeg er nok nået til et sted, hvor jeg har en analyse af, at der er noget grundlæggende galt i vores uddannelsessystem, og at der er brug for nogle meget vidtgående strukturelle og styringsmæssige ændringer af hele uddannelsessystemet. Og det er klart, at dem fixede vi ikke lige”.

”Nu bliver der mere lokal autonomi de enkelte læreruddannelsessteder, ikke blot til de store professionshøjskoleinstitutioner. Vi har fået pædagogikfaget tilbage. Der er et nyt formål, et målhierarki og vi har fået afskaffet kompetencemålene. Og så har vi lavet et forum om læreruddannelsen, som skal være det nye seminarieråd. Det er elementer, som jeg er enormt stolt af”.

Detaljerne var vejen til indflydelse

På bagkant af arbejdet i udviklingsgruppen er hun ikke i tvivl om, at det grundige forarbejde gav pote.

Det var ikke på forhånd tænkt, at Caroline Holdflod skulle deltage i den underliggende arbejdsgruppe hovedsageligt bestående af embedsfolk, der skulle understøtte selve udviklingsgruppen med notater og ideer til konkrete løsninger.

”Men da jeg fik buddet om at være med dér, takkede jeg ja. For det var virkelig dér, der var mulighed for at diskutere detaljerne. Her var det en ballast, at jeg med undtagelse af Elsebeth Jensen (daværende formand for læreruddannelsens ledernetværk, redaktionen) nok var den i rummet, der kendte læreruddannelsens historie bedst. Det har givet rigtigt meget indflydelse, at vi har været så meget nede i detaljerne. Embedsfolkene fra Uddannelsesstyrelsen er rigtigt dygtige, men de er ikke læreruddannelsesfolk”, siger hun og tilføjer, at hun også undervejs talte med medstuderende og mødtes med undervisere og læreruddannelsesledere.

Mellem møderne i udviklingsgruppen mødtes Caroline Holdflod ofte med Elsebeth Jensen for at udarbejde notater til arbejdet i udviklingsgruppen.

”Det gjorde, at vi hele tiden havde indflydelse på processen, så det ikke kørte i en vej, som vi ikke vidste, at det kørte i”.

LL's største aftryk

Ifølge Caroline Holdflod er de lærerstuderende største aftryk på den endelige politiske aftale, at praktikken udvides fra 30 til 40 ects-point, hvilket i praksis betyder, at de studerende fremover skal i praktik alle uddannelsens fire år i stedet for tre år, som det er i dag.

”Vi havde gerne set, at vi havde fået endnu mere praktik, men vi har virkelig stået hårdt på, at vores praktik skulle udvides og forberedes. Det har været største ønske igennem mange år, og nu sker det endelig”.

Men skal hun pege på, hvad hun personligt er mest størst af, er det introduktionen af det nye livsoplysningsfag.

”Faget er et vigtigt symbol på, at vi bevarer noget af det traditionelle og det praksisfjerne i uddannelsen i en tid, hvor mange ellers ville have det væk”.

”Vi beholder elementer fra KLM-faget, der handler om at forholde sig til abstrakte begreber som etik og religion, men nu får det en dimension, som rykker det tættere på os som lærerstuderende og som mennesker. Nu skal det sættes i en kontekst, der handler om at, vi er på vej til at udvikle os som lærere. Så det får en mere personlig dimension”.

”Det er et fag, jeg forventer mig rigtigt meget af”, lyder det fra Caroline Holdflod.

Anderledes tilgang end tidligere

Når hun ser tilbage på sin tid som forperson, peger hun også på, at studenterorganisationen har arbejdet på en anden måde end tidligere.

”Det er klart, at når vi har været dybt og konkret inde i de her forhandlinger, så har vi på godt og ondt været et andet sted, end hvis man er en organisation, der sparker døren ind. Og den type indflydelse har måske ændret sig lidt. Nu går vi så ind i ny fase, så ændrer det sig måske lidt igen”.

Mener du, at I har været mindre højtråbende med dig i spidsen, end I har været tidligere?

”Jeg tror bestemt, at der vil være nogen, der synes, at jeg har været ret højtråbende. Men det har måske mest været i telefonopkald og ikke så meget i aviserne”.

Forventer ikke snarligt ansøgerboom

Læreruddannelsen har i årevis været udfordret af ikke at være i stand til at tiltrække ansøgere nok til at udfylde alle sine studiepladser, og at mange af de studerende endda falder fra undervejs.

Spørgsmålet er så, om den afgående forperson tror, at den nye læreruddannelse løser de problemer?

”Jeg må indrømme, at jeg ikke tror, at vi nu kommer til at se en ny stor stigning til sommer, selvom jeg selvfølgelig ville ønske det”.

Der skal nok nærmere gå en årrække, før der igen bliver markant større tilstrømning til læreruddannelse, forudser hun.

”Jeg tror, at vi skal derhen, hvor der er nok, der har været gennem den nye uddannelse, som har kunnet fortælle deres kammerater og søskende om, at læreruddannelsen er en fed og vigtig uddannelse. Og så kræver det også, at flere opdager, at universitetet ikke nødvendigvis er det bedste sted at søge ind”.

Og så håber hun på, at en anden uddannelse med tæt tilknytning til folkeskolen står til at få et snarligt løft, ligesom det er sket med læreruddannelsen.

”Pædagoguddannelsen er ikke nævnt i det nye regeringsgrundlag, og det bekymrer mig. Derfor bakker jeg meget op om at sige ’Nu er det pædagoguddannelsens tur’. Vi har været enormt taknemmelige for, at blandt andet Danske Professionshøjskoler var modige nok til så klart at sige, at det var læreruddannelsens tur, og vi fik også støtte fra de pædagogstuderende i PLS og fra BUPL".

"Nu er det deres tur. Det er helt nødvendigt med en bedre pædagoguddannelse, og der er det vigtigt for mig, at vi står side om side med dem.” siger Caroline Holdflod.