Vejledning skal bane vej for bedre tilbud til borgerne

Vejledningen tager udgangspunkt i, at kommunerne har fået ansvaret for at tilbyde kompenserende specialundervisning til voksne - medmindre borgeren kan få tilbudt noget tilsvarende efter en anden lovgivning.

Grænsen mellem, hvornår et tilbud er undervisning eller for eksempel genoptræning, er hårfin. Derfor præciserer vejledningen, at undervisning i praksis betyder, at der skal ligge en undervisningsplan med en angivelse af tidsforløb, et mål for undervisningen, det planlagte indhold og en plan for en afsluttende evaluering, herunder hvordan effekten af undervisningen kan dokumenteres.

Planlægningen er afgørende

Det vil ofte være relevant at tilbyde kompenserende undervisning i forbindelse med anden form for hjælp, behandling eller træning, beskriver vejledningen:

"Kompenserende specialundervisning er en intensiv undervisning med henblik på opnåelse af bestemte færdigheder. Trænings- og vedligeholdelsesaktiviteter som opfølgning heraf vil eventuelt kunne tilbydes i henhold til anden lovgivning", hedder det i udkastet.

Kontorchef Finn Christensen fra Undervisningsministeriet uddyber:

"Det er for eksempel udbredt, at mennesker med gigt eller andre lidelser svømmer i varmtvandsbassin. Hvis borgeren aldrig har været i gang med svømmetræning, skal han lære det, og så er der tale om undervisning. Når han så har lært det, overgår træningen til sundhedsloven. Ingen kan sige, at træningsformerne adskiller sig ret meget fra hinanden, så det afgørende ligger i selve planlægningen".

Evalueringen får en væsentlig rolle

En anden væsentlig forskel er, at den kompenserende undervisning løber over en tidsbegrænset periode, og at den skal evalueres.

"En hjerneskade kan ikke repareres, men borgeren kan lære at kompensere for den. For eksempel kan de fleste, der mister sproget på grund af en hjerneblødning, lære at tale igen igennem afasiundervisning", siger Finn Christensen.

På et tidspunkt er borgeren færdig med at blive undervist, men det kan være svært at afgøre, hvornår han har nået det maksimale niveau. Derfor siger vejledningen, at der skal være et mål for, hvad borgeren skal lære på den afsatte tid.

"Til sidst evaluerer man, om man har nået målet, og det er måske gået så godt, at borgeren skal have et nyt tilbud om for eksempel at lære teknikker til at huske bedre. Det vil evalueringen kunne sige", fortæller Finn Christensen.

Specialundervisning skal ses i en sammenhæng

Hidtil har det været et problem for mange lærere at stoppe undervisningen, fordi der ikke altid har været et andet tilbud at henvise borgeren til.

"Fordelen ved kommunaliseringen skal gerne være, at kommunerne ser kompenserende specialundervisning i sammenhæng med sine tilbud om rehabilitering og genoptræning, så borgeren får det forløb, han har brug for. Det har vi bygget vejledningen op efter", siger Finn Christensen.

Vejledningen er ingen facitliste over, hvad specialundervisning er, understreger kontorchefen.

"Det har været et ønske fra flere sider, at vejledningen skulle give mange eksempler på, hvad kompenserende specialundervisning kan være, men eksemplerne er ikke udtømmende. Både den teknologiske og den pædagogiske udvikling løber stærkt, så vi får stadig flere varierede tilbud om kompenserende specialundervisning. Derfor kan vi ikke fastlægge, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre. Men kommunerne skal være klar over, at der findes andre lovgivninger, og at de må foretage en vurdering af, hvornår en borger har behov for kompenserende specialundervisning", siger Finn Christensen.

Høringsfristen udløber i næste uge

Der er frist til onsdag i næste uge til at komme med kommentarer til udkastet, men da Undervisningsministeriet har haft en lang række høringsberettigede organisationer og institutioner med i det forberedende arbejder, forventer Finn Christensen ikke de store indsigelser. Der er dog ikke sat dato på, hvornår vejledningen kan træde i kraft.