Vejledning om obligatorisk sprogstimulering af tosprogede småbørn

1. august 2004 trådte en ny paragraf i skoleloven i kraft. Paragraf 4 a pålægger kommunen at etablere sprogstimuleringstilbud til alle treårige børn, hvis danskkundskaber ikke er alderssvarende. Ordet "tilbud" skal ikke forstås bogstaveligt, i hæftet opremses en række sanktioner over for forældrene, hvis de ikke sørger for, at deres børn benytter sig af det kommunale tilbud.

I dette hæfte, der i udstyr og omfang ligner faghæfterne for folkeskolens fag, gennemgås, hvorfor sprogstimulering er nødvendig, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, og hvordan man informerer og oplyser forældrene. Kommunernes forpligtigelser præciseres, og der er oplæg til pædagogiske overvejelser af betydning for tilrettelæggelsen af aktiviteterne.

Der er et godt lille afsnit, der præciserer, hvilke krav man med rette kan stille til det personale, der skal forestå aktiviteterne. Dette afsnit 2.7 kan man egentlig betegne som banebrydende. Det ville være interessant, hvis tilsvarende krav om viden om og forståelse for tosprogede børn kunne indarbejdes i faghæfterne for skolens fag.

Et godt kapitel om sprog og kultur er alment og kan fint bruges som baggrund for lærere, for hvem hele terminologien omkring tosprogethed er et nyt område. Især det sidste afsnit om forekomsten af perioder, hvor barnet hverken taler på det ene eller det andet sprog, kan måske forhindre, at bekymrede voksne af vanvare ødelægger et frugtbart udviklingstrin.

I det hele taget et godt hæfte, som hjælper os til at forstå, hvordan børn i tre-femårsalderen tænker og lærer på et eller flere sprog. Jeg tror, at det vil være nyttig læsning for alle lærere i indskolingen, der gerne vil vide mere om, hvad der ligger forud for mødet med barnet på den første skoledag.