Den 1. marts er der deadline for tilmelding til juniormesterlære i næste skoleår i Rebild Kommune. Og det bliver lidt af en debutsæson, der skal følges op på.
Meget af opmærksomheden omkring den nye ordning har kredset om, at den langt fra bliver benyttet af de fem procent af eleverne, børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) mener, den er relevant for.
I september viste en opgørelse fra SMVDanmark, at det kun er i hver femte kommune, at mindst fem procent af eleverne er i juniormesterlære. I 10 kommuner var ikke én eneste elev tilmeldt juniormesterlære.
Men sådan er det langt fra i Rebild Kommune. Her er intet mindre end 11 procent af eleverne tilmeldt ordningen, og det gør kommunen til topscorer.
Jeg oplever, det gør dem nysgerrige på job og beskæftigelse generelt og ikke bare den pågældende profession, de er i lære i
Lola Skagen UU-vejleder
Lola Skagen er vejleder ved UU Rebild. Hun understreger, at UU-vejlederne i kommunen ikke har noget at gøre med, hvem der bliver vurderet i målgruppen for juniormesterlære.
"En del af eleverne starter i juniormesterlære i begyndelsen af 8. klasse, og der er vi ikke rigtig inde i billedet endnu," siger hun og tilføjer:
"Men den vigtigste grund er, at juniormesterlære er et grundskoletilbud, og derfor ikke noget vi som sådan skal sælge. Det er op til klasselærerne, der kender eleverne bedst, at vurdere, hvem der vil have gavn af det."
Lukker ikke døre - men de binder
Når der dukker spørgsmål op om, hvad et juniormesterlæreforløb kan betyde for en elevs videre uddannelsesforløb, står vejlederen til gengæld klar til at svare. Og det uanset om de kommer fra elever, lærere eller forældre.
Elever i juniormesterlære får ikke en fuld afgangseksamen fra folkeskolen, og det kan gøre det mere besværligt at komme i gymnasiet.
"Vores opgave er at oplyse bredt om ungdomsuddannelser. Og det er i princippet rigtigt, at det ikke lukker døre at være i juniormesterlære. Men det kan få dem til at binde lidt, fordi man skal til optagelsesprøve," siger Lola Skagen og tilføjer:
"Men det er også en del af samtalen, om det overhovedet er en relevant bekymring for en specifik elev. Vejledning handler jo om, at den enkelte skal finde den rette vej. Og måske er et manglende retskrav på gymnasium ikke så afgørende i det enkelte tilfælde".
Eleverne er i juniormesterlære to dage om ugen, og de to dage bliver der så vidt muligt ikke lagt kollektiv vejledning.
I Rebild Kommune er der udpeget en juniormesterlære-tovholder på hver skole, der nogle gange kommer til UU-vejlederen med nogle opklarende spørgsmål.
Der er måske endda lidt status i det med at være ude i en virksomhed
Lola Skagen UU-vejleder
Kommer på banen i kollektiv vejledning
Ellers består vejlederens vigtigste opgave i at få inddraget elevernes erfaringer fra juniormesterlære i vejledningen, både den kollektive og den individuelle.
"Det er i virkeligheden ikke så forskelligt fra, hvis eleverne har et fritidsjob. Det bruger vi også som vejledere. Vi prøver jo at inddrage alle de arenaer, eleverne begår sig på," siger Lola Skagen.
Indtil videre er hendes erfaring, at eleverne i juniormesterlære kommer på banen under den kollektive vejledning på en anden måde end de elever, der tidligere var i paragraf 9-praktikker.
"Nogle elever har været lidt bekymrede for, om deres klassekammerater ville se skævt til dem, når de er væk to dage om ugen. Men det er ikke tilfældet. Der er måske endda lidt status i det med at være ude i en virksomhed," siger hun og tilføjer:
"De tør i hvert fald tale højt om det, når vi har vejledning. Jeg tror, det betyder noget, at det har fået et kollektivt navn - juniormesterlære - og at det i princippet er for alle, der har lyst, og ikke dem, der bliver udpeget som dem, der har svært ved at gå i skole".
Læs også
Kan nuancere elevernes valg
Når det kommer til den individuelle vejledning, har hun endnu ikke haft så mange juniormesterlære-elever på kontoret.
Men hun har allerede set eksempler på, at ordningen har virket som en indgang til at få eleverne til at tænke bredere.
"De kommer typisk i berøring med flere fagligheder. For eksempel en elev, der er i juniormesterlære hos en lastbilmekaniker, men gennem samtaler med alle, der kommer på værksted, hælder hun nu i stedet mod at blive chauffør," siger Lola Skagen og tilføjer:
"De har konkrete samtaler med voksne, der har konkrete job efter at have gået en bestemt uddannelsesvej. Jeg oplever, det gør dem nysgerrige på job og beskæftigelse generelt og ikke bare den pågældende profession, de er i lære i".
Bliver i stamklassen
At Rebild Kommune har haft så stor succes med at få mange elever i juniormesterlære tilskriver Lola Skagen dels, at man har valgt at lade eleverne fortsætte i deres normale stamklasse.
I andre kommuner har man i stedet valgt at samle eleverne i egentlige juniormesterlæreklasser på tværs af skoler.
"Det gør det på en måde mindre indgribende at gøre brug af ordningen, at man stadig er sammen med sine sædvanlige klassekammerater tre dage om ugen," siger hun og tilføjer:
"Særligt på mindre skoler kan det være en administrativ byrde at få til at gå op. Og derfor er det godt, at opgaven løftes på tværs, eksempelvis med understøttelse fra virksomhedsservice".
Læs også
Den anden vigtige faktor, UU-vejlederen peger på, er at ansvaret for juniormesterlære bliver løftet på tværs af skolerne, Jobcenter Rebild, kommunens Virksomhedsservice, Ungdomsskolen og FGU.
”Det er ikke skolen, den unge selv eller forældrene, der skal ud og finde praktikpladsen. Den finder andre i dialog med den unges klasselærer og juniormesterlære-tovholdere, så der bliver taget hensyn til både drømme og særlige udfordringer," siger Lola Skagen og tilføjer:
"Og som vejledere kan vi koncentrere os om at bevare overblikket over, hvem der er i juniormesterlære hvor, og hvordan vi kan få brugt deres erfaringer i brobygningen mod ungdomsuddannelserne - for den enkelte og generelt".
Vejleder: Juniormesterlære kan være med til at nuancere elevernes uddannelsesvalg
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.