Varde Lærerkreds om budgetforlig: Det ser fornuftigt ud

Lærerne skal i gennemsnit undervise næsten tre lektioner mere fra næste skoleår. Det er den dårlige nyhed, siger formanden for Varde Lærerkreds Kim Jørgensen. Den gode nyhed er, at den mere undervisning per lærer ikke føre til nedlæggelser af lærerstillinger.

"Kommunen giver fire millioner ekstra til indførelsen af skolereformen, og det ser ud til, at man bibeholder det antal beskæftigede lærere, der er i dag, selv om lærerne skal undervise to klokketimer mere", fortæller Kim Jørgensen og tilføjer, at reformen altså ikke er fuldt finansieret, som regeringen ellers har sagt.

Regeringens egne tal viser det: Skolereformen er underfinansieret

Kommunen har tryllet fire millioner frem

De fire millioner er nemlig penge, som kommunen selv har måttet finde. Men det er dog færre penge, end mange andre kommuner må trylle frem for at få skolereformen på skinner.

"Vi har det vejledende timetal, og det gør, at kommunen ikke som så mange andre kommuner skal smide mange millioner efter reformen. Vi kan fortsætte den linje, vi allerede har, og det ser ud til, at tingene kører".

Horsens skal bygge ud - og spare

Understøttende undervisning bliver delt mellem lærere og pædagoger

Men så skal lærerne også tage halvdelen af den understøttende undervisning (og pædagogerne den anden halvdel). Tre lektioner ekstra svarer ellers til 36 lærerstillinger, fortæller kredsformanden.

"Men nu går det nogenlunde o-p op. Vi kan fastholde læreransættelserne, i hvert fald på nuværende tidspunkt", siger Kim Jørgensen og tilføjer, at elevtallet i kommunen over de næste år falder med næsten en femtedel.

Så på den måde ser det fornuftigt ud, fastslår kredsformanden: Lovindgrebet og skolereformen fører ikke til nedlæggelser af lærerstillinger i Varde Kommune.

Stadig mange spørgsmålstegn

Men der er stadig mange spørgsmålstegn, påpeger kredsformanden.

"Lærerne synes, at det er ok, at de skal undervise mere, de kan godt lide at undervise. Men de har svært ved at se, hvem der skal løse de andre opgaver, som de i dag varetager. Det har vi ikke fået svar på endnu. Hvis der skal drosles ned på nogle områder, så må skolelederne og kommunen fortælle, hvad det så er for nogle områder", siger Kim Jørgensen.

Lockoutpengene bliver brugt på skoleområdet

Ud over de fire millioner kroner vil kommunen bruge tre millioner på at indrette lærerarbejdspladser på skolerne. Det er penge, der stammer fra den pose med ti millioner kroner, som kommunen sparede på lockouten. De resterende syv millioner skal bruges til kompetenceudvikling af lærere og skoleledere.

"Men det skal vi ikke klappe for voldsomt i vores små hænder af, for selv når man lægger regeringens penge til efteruddannelse oveni, er det langt fra nok til at bringe alle lærere op på linjefagsniveau i de fag, de underviser i, som jo ellers er regeringens målsætning", siger Kim Jørgensen.