Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Valgkandidater: Vi vil sikre penge til efteruddannelse af lærerne

Lærernes efteruddannelse er absolut topscorer, når man spørger, hvad kandidaterne til kommunalvalget vil sikre flere penge til på skoleområdet Derudover vil de arbejde for bedre skolebygninger og mere it. Folkeskolens kandidatundersøgelse er slut – se hvad kandidaterne har svaret her.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
15. november 2013, kl. 12:41

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

95 procent af de kandidater, der har besvaret spørgsmål om folkeskoleområdet i en undersøgelse foretaget af folkeskolen.dk via DLF's lokale kredse vil sikre flere penge til efteruddannelse af lærerne. Det tegner sig dermed som det vigtigste emne for kandidaterne, når det kommer til den økonomiske side af spørgsmålene i folkeskolen.dk's skema.

Kandidater fra hele landet har haft mulighed for at besvare en række spørgsmål om folkeskolen og fortælle, hvad de særligt ønsker at gøre på folkeskoleområdet. De enkelte besvarelser kan ses via kortet herunder.

Det næstvigtigste punkt for kandidaterne er renovering af skolebygninger, som 84 procent ønsker at sikre midler til. Og på tredjepladsen kommer bedre it, som 81 procent vil sikre midler til. Vikardækning og færre elever i klassen er i mindre grad noget, kandidaterne ønsker at finde penge til i kommunekasserne.

Her ved undersøgelsens afslutning har i alt 1.224 kandidater (rettet, red.) besvaret skemaet. Holdningen til inklusion og lærernes tilstedeværelse er fortsat den samme blandt kandidaterne. Næsten halvdelen mener, at inklusionen i deres kommune er blevet for meget af en spareøvelse, og 78 procent mener, at pengene skal følge med børnene fra specialtilbuddene over i normalundervisningen. En fjerdedel af kandidaterne mener, at pædagoger bør overtage en større del af undervisningen i skolen, 73 procent vil gerne sikre en øvre grænse for lærernes arbejdstid og kun hver femte mener, at alt lærerens arbejde bør foregår på skolen.

Og hvis man spørger kandidaterne, hvem der skal have mere indflydelse, svarer langt størstedelen fortsat, at det skal lærerne.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Valgkandidater: Vi vil sikre penge til efteruddannelse af lærerne

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS