Unge Pædagoger 4/2009

Med dette nummer af "Unge Pædagoger" ønsker redaktionen at få startet en debat om faget kristendomskundskab. I særlig grad vil man fokusere på fagets placering og indhold, når stat og kirke på et eller andet tidspunkt adskilles.

Kun én artikel har den konkrete undervisning i faget i folkeskolen i centrum. Det sker i et interview med to ikke-linjefagsuddannede lærere på en skole i Københavnsområdet. Det virker fint og sympatisk med overvejelser om undervisningens indhold; disse er dog ikke sat i relation til fagets mål eller slutmål.

Seminarielektor Dorete Kallesøe inddrager i sin artikel direkte citater fra fagets bestemmelsesgrundlag og undervisningsvejledning. Kallesøe argumenterer for en omformulering og præcisering af det faglige indhold i arbejdet med "livsfilosofi". Denne artikel giver et fint afsæt for en debat om faget nu og i fremtiden. Her tales på en moderne måde om religion, og her tænkes direkte på, at faget skal tilgodese den moderne skoles opgave: at danne børnene til selvstændige og kritisk tænkende mennesker.

I de øvrige indlæg i hæftet bringes enten intet nyt eller stof, som er problematisk i forhold til den debat, redaktionen vil skabe.

For eksempel har religionsvidenskabsmanden Mikael Rothstein skrevet en artikel til hæftet. Rothstein vil ikke sige noget om den konkrete undervisning i skolen, derimod skriver han om sine personlige forestillinger om religionsundervisningen i folkeskolen. Disse forestillinger hviler på nogle udokumenterede antagelser og giver et absolut ukorrekt billede af, hvad der foregår i skolen. Unge Pædagogers redaktion burde have forsynet Rothstein med viden om, hvad der foregår i skolen, og desuden have ladet ham læse fagets nye bestemmelsesgrundlag. Artiklen er ikke god hverken for debatten eller for Rothstein.

Også talsmand for Humanistisk Samfund, Dennis Nørmark, har en masse antagelser om skolen, der for eksempel handler om, at børnene i dagens folkeskole påvirkes religiøst af lærerne. Det er tydeligt, at Nørmark intet aner om skole og undervisning, men han har et stor engagement i sin sag, og det er jo okay. Det er bare ikke relevant i den ønskede debatsammenhæng.

Idehistoriker Malene Busk fortæller i et længere interview, at evangelisk-luthersk kristendom ikke udgør grundlaget for demokrati, men at det er det, de kommende skolelærere skal lære i læreruddannelsens KLM-fag (kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab). Der er her tale om noget af en læs og forstå-fejl. Enhver kan læse fagets bestemmelser, der siger det modsatte. Censorrapporten for eksaminationerne i faget viser også, at de studerendes udbytte af undervisningen står mål med de centrale bestemmelser. Hvad det interview skal i hæftets sammenhæng, er ikke klart.

Unge Pædagogers redaktions intention med dette nummer er fin nok, men for mange vildskud blandt indlæggene gør ikke hæftet egnet til at sætte dagsordener.