Andelen af afgangseleverne i 2022, der søgte imod erhvervsuddannelserne: De mørkeblå har over 30 procent. De støvet blå har over 25 procent. Jo stærkere rød jo mindre andel.
Andelen af afgangseleverne i 2022, der søgte imod erhvervsuddannelserne: De mørkeblå har over 30 procent. De støvet blå har over 25 procent. Jo stærkere rød jo mindre andel.

Stigningen i søgningen til erhvervsuddannelserne udebliver

På landsplan har hver femte afgangselev de sidste tre år søgt en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Men tallene varierer betragteligt. I Læsø Kommune vælger 60 procent en erhvervsuddannelse – i Gentofte kun 3,8 procent. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Publiceret Senest opdateret

Vi har i årevis talt om nødvendigheden af, at flere unge søger mod erhvervsuddannelserne. Alligevel er andelen af grundskolens afgangselever, der søger en erhvervsuddannelse, kun steget med 1,5 procentpoint på landsplan – siden erhvervsuddannelsesreformen i 2015. Samtidig har niveauet ikke rykket sig de seneste tre år, hvor andelen har ligget stabilt på omkring 20 procent.

Top-10 fra toppen

Kommune20222015
Læsø60,00%45,00%
Morsø38,00%35,80%
Langeland33,00%30,10%
Vesthimmerlands32,60%22,90%
Ærø32,60%34,60%
Kerteminde32,10%25,30%
Samsø32,00%20,00%
Norddjurs31,60%30,80%
Frederikshavn30,90%24,40%
Assens30,70%28,10%

Andel 9. og 10. klasseelever, der har søgt erhvervsuddannelser. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Siden erhvervsuddannelsesreformen har der dog været fremgang i mange kommuner – især i Jylland, på Fyn samt Syd- og Vestsjælland. Pt. opfylder 13 kommuner det landspolitiske 2025-mål om, at 30 procent af en årgang skal søge erhvervsuddannelserne efter grundskolen. Fire af de 13 er mindre ø-kommuner.

Yderligere har 38 kommuner opnået 2020-målet på 25 procent. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

”På trods af den store politiske bevågenhed, på trods af at arbejdsmarkedet skriger efter arbejdskraft, og på trods af at vi i Danmark står til at mangle 100.000 faglærte i 2030, så viser vores analyse, at der samlet set er lang vej endnu”, konstaterer Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og fortsætter:

”Samtidig viser vores analyse, at hvor erhvervsuddannelserne har rigtig godt fat på de unge i nogle kommuner, så går det langsomt med at få flere unge til at gå den faglærte vej andre steder”.

Brug for en anden fortælling

Helt i top ligger Læsø, Morsø, Langeland og Vesthimmerlands kommuner, hvor tallene fra marts i år viser en andel på henholdsvis 60, 38, 33 og 32,6 procent. Helt i bund ligger Gentofte, Rudersdal, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk, hvor andelen svinger fra 3,8 procent til 6,9 procent.

Top-5 fra bunden

Kommune20222015
Gentofte3,80%2,60%
Rudersdal5,60%4,40%
Hørsholm5,70%4,60%
Lyngby-Taarbæk6,90%6,90%
Frederiksberg7,80%8,00%

Andel 9. og 10. klasseelever, der har søgt erhvervsuddannelser. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Vi er et samfund, hvor vi bor mere og mere opdelt, og mange børn vokser op i dag og aner ikke, hvad det vil sige at være håndværker anno 2022. Så på den ene side er tallene naturlige, fordi de afspejler erhvervsdemografien i det pågældende område, men har en kommune en stigende søgning til erhvervsuddannelserne som et strategisk fokus, kan man godt ændre på udviklingen”, fortæller Mie Dalskov Pihl.

Hun mener, der er brug for markante ændringer, og en af hovedopgaverne er at få ændret fortællingen om erhvervsuddannelserne.

”I dag opfatter mange unge – og deres forældre – gymnasiet som det sikre valg. De unge tør ikke vælge ind på ét fag i en erhvervsuddannelse, for hvad hvis de fortryder. Men man kan altså godt blive elektriker og senere diplomingeniør. Eller social- og sundhedsassistent og så senere sygeplejerske”, siger hun og fortsætter:

”Vi skal lære folk at tænke erhvervsuddannelse som stolthed over en profession, en direkte vej til arbejdsmarkedet, god løn og som en vigtig brik i vores samfund. Hvis du gerne vil være selvstændig, er det for eksempel godt med en erhvervsuddannelse i bagagen, og i forhold til den grønne omstilling er faglært arbejdskraft helt afgørende, hvis vi skal komme i mål”.

Ny gruppe af ufaglærte

Hun mener, der skal mere fokus på, at en gymnasieuddannelse også kan være et forkert valg.

”I år har 71,6 procent af afgangseleverne fra grundskolen valgt en gymnasial uddannelse, i årene før var tallet højere, så det er et meget stort flertal af afgangseleverne, der går den vej. Men de gymnasiale uddannelser er ikke den rigtige vej for alle, og her i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er vi bekymret for, om vi er ved at danne en ny gruppe af ufaglærte. Som er blevet studenter med et dårligt resultat, og som ikke kommer i gang med hverken job eller uddannelse efterfølgende”, siger Mie Dalskov Pihl.

Sussie Johansen, UU-vejleder i Københavns Kommune, er enig:

”Der er for mange fordomme om erhvervsuddannelserne både i familierne, blandt unge og på skolerne. Rigtig mange unge følger bare strømmen, de skal på gymnasiet og have den hue – for hvis man vælger gymnasiet, har man flest muligheder bagefter. Men hvad er det for noget fis – for kommer du ud fra gymnasiet med 3,5 i snit – hvad kan du så bruge det til?”

”Hvis du har en håndværkeruddannelse – kan du til gengæld rejse med dit håndværk hele livet”, pointerer hun.

11,4 procent i København

I Sussie Johansens egen kommune viser analysen, at 11,4 procent af 9. og 10. klasserne her i marts søgte en erhvervsuddannelse – et lille fald i forhold til 2015, hvor andelen var 11,9 procent.

”Det er ikke overraskende, at tallet er så lavt. For København er en universitetsby, en hovedstad med meget få håndværks- og produktionsvirksomheder, og storbyer har notorisk svært ved at få unge til at søge mod erhvervsuddannelserne”, siger Sussie Johansen.

De 4 største byer

Kommune20222015
København11,40%11,90%
Aarhus13,20%12,20%
Odense15,10%15,90%
Aalborg19,60%16,50%

Andel 9. og 10. klasseelever, der har søgt erhvervsuddannelser. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Kigger man på kommunerne med de fire største byer i Danmark, ligger de da også alle fire med en andel på under 20 procent. Aalborg Kommune ligger højest med 19,6 procent – en stigning fra 16,5 procent i 2015.

Ny struktur på vejledning er nødvendig

Sussie Johansen tvivler på, at København kan lykkes med at komme op på den landspolitiske målsætning på 30 procent, men hun ser 20 procent som et realistisk tal.

”Trods erhvervsdemografien kan vi sagtens gøre det anderledes, men det kræver en anden struktur og organisering på vejledning, praktik og det timeløse fag Uddannelse & Job”, mener hun.

Med 73 folkeskoler plus flere privatskoler er det en omfattende opgave at lave vejledning på samtlige skoler, og i Københavns Kommune er der fx udelukkende vejledning til ikke-uddannelsesparate elever, og der er heller ikke fast erhvervspraktik til alle elever.

”Det timeløse fag Uddannelse & Job er heller ikke prioriteret særligt højt i København. Hvor mange kommuner lader UU-vejlederne stå for det, har København valgt en løsning, hvor enten en skoleleder eller en lærer har 40 timer på et år til at forsøge at få faget op at stå, og det står lidt sløjt til med faget”.

Ifølge Sussie Johansen er der brug for langt mere vejledning, mere erhvervspraktik og en opprioritering af det timeløse fag.

”Vi skal simpelthen give den noget mere gas i Uddannelse & Job. Vi skal ud at besøge nogle flere virksomheder med eleverne, og vi skal invitere flere virksomheder ind på skolerne. I Guldborgsund Kommune er man allerede i 4. klasse ude på virksomheder og tale om for eksempel robotter – så er man ligesom i gang”.

Større forældreindsats

Sussie Johansen mener, der er behov for en større forældreindsats. For mange forældre har svært ved at overskue adgangskrav, de mange forskellige uddannelser, og kommunens mange to- og tresprogede forældre har et meget entydigt fokus på de gymnasiale uddannelser.

”Mange af vores to- og tresprogede forældre har den holdning, at når de nu bor i et land med gratis uddannelse, skal deres børn tage uddannelser som læge, tandlæge, advokat mv., så vi skal også have fokus på forældrene”, siger Sussie Johansen.

Mindre modne unge

Hun peger også på, at mange af nutidens unge er mindre modne samt mere følsomme og sårbare, og derfor kan det være svært at se sig selv i en erhvervsuddannelse, hvor man efter et halvt års grundforløb på skolen i en alder af 16 år skal ud at sidde i en skurvogn med de ældre håndværkere.

”Det er langt sværere i dag end for 10-15 år siden. Så vi skal måske også have mere fokus på, at man i Danmark godt må tage to ungdomsuddannelser, og når man er færdig på gymnasiet, er man måske klar til at blive konditor, elektriker eller murer”, slutter Sussie Johansen.

Powered by Labrador CMS