Ungdomsparlamentet ville især diskutere klima

Hvert andet år får 179 særligt udvalgte elever fra 8.- og 9.-klasser på skoler i Danmark, Færøerne og Grønland muligheden for at være parlamentsmedlemmer for en dag.

I år løb Ungdomsparlamentet af stablen mandag den 27. januar, og ligesom folketingsvalget i sommer er blevet kaldt for et klimavalg, var det ligeledes klodens tilstand, der havde ungdomsparlamentarikernes bevågenhed.

Eleverne udvælges på baggrund af lovforslag, som de selv har udarbejdet i samfundsfagsundervisningen og indsendt til Folketinget.

I løbet af dagen får eleverne muligheden for at arbejde i Folketingets 12 forskellige udvalg under ledelse af et folketingsmedlem samt at stille spørgsmål til ministre i Folketingets spørgetime.

Desuden skal eleverne fremsætte deres egne lovforslag og behandle dem efter alle kunstens regler med ordførere, debat og endelig afstemning i salen.

Under overskriften 'Hvad ville I ændre i samfundet, hvis I kunne bestemme?' har eleverne gennem seks lektioner arbejdet konkret med at formulere forslag til nye love inden for fem temaer klima, uddannelse, sundhed, straf og flygtninge.

Dagens unge er lige så politisk engagerede som 68'erne

I år varierede de forslag, eleverne stillede, fra for skolelever hverdagsnære emner som afskaffelse af karakterer og bedre uddannede vikarer til bedre psykologhjælp til flygtninge, obligatorisk DNA-register og hårdere straffe for besiddelse af hash.

I udvælgelsen af forslag er der taget hensyn til, at skoler fra hele landet skal repræsenteres, at alle fem emneområder dækkes ind og at forslagene er gennemarbejdede og begrundet med saglige argumenter.