Undgå at udløse alarmen, når dine elever er på museum

Vil du gerne undgå, at dine elever får en opsang af en vagt, når du er på museumsbesøg? Eller vil du vide, hvordan man håndterer det, hvis elever træder ved siden af, når de befinder sig i rum med værdifulde genstande?

Så skal du læse med her.

Lærer Rina Ghanoum er historielærer på en skole i Hvidovre. Hun benytter gerne hovedstadens store udbud af udstillinger. Hun er glad for at være på museumsbesøg med sine klasser og har gjort det mange gange. Men undervejs er hun også blevet opmærksom på, at det kræver noget særligt af læreren at tage eleverne med på udstillinger. 

”Børnegruppen er mere vant til biografbesøg. I biografen ved de, hvordan man sætter sig, og når lyset bliver slukket, bliver man stille, men museumsbesøg er oftere noget, de kun oplever i skoleregi. Derfor er det vigtigt, at vi forbereder dem hjemmefra,” siger hun. 

Det er vigtigt, at man på forhånd taler om, hvordan man taler i det offentlige rum, og at man med fordel allerede i transporten til museumsbesøget kan forvente, at eleverne er stille.

Sidst hun var på museumsbesøg, var det med en 3. klasse på Thorvaldsens Museum, hvor vægge, lofter og gulv er fredede.

"Der er vigtigt at vise dem billeder, så de ved, hvad det er for et sted, de skal besøge. Jeg taler med børnene om, at det er vigtigt, at de ikke læner sig op ad noget,” siger Rina Ghanoum og tilføjer, at børn er nysgerrige af natur.

”Derfor vil de gerne røre ved alting, men selv om en genstand ikke er gemt bag et glasparti, er den stadig fredet, og de må ikke røre ved det udstillede,” siger hun og understreger, at det skal italesættes, inden eleverne forlader skolen:

”Uanset alder er det vigtigt med forberedelse og forventningsafstemning på skolen. For de yngste skal der mange gentagelser og støtte til, men det bliver heldigvis lettere, jo ældre eleverne bliver.”

Rina Ghanoum bruger ofte sig selv som eksempel, når hun skal forklare elever, hvordan man opfører sig på et museum.

 ”Jeg synes også, at det er svært. Det er naturligt at læne sig op ad en væg, når man lytter og synes, det er lang tid at lytte. Så siger jeg, at nu øver vi os sammen. Det plejer at have en god effekt.”

Respekt for reglerne

Marie Odbjerg er uddannet lærer og kunstformidler på Den Hirschsprungske Samling i København. Sidste år havde samlingen omkring 6.000 elever på skolebesøg. Hun er helt enig i, at et succesfuldt museumsbesøg kræver meget forberedelse.

”Når man står med en 9. klasse, og der er 25 elever, er det rigtig vigtigt, at eleverne kan holde styr på deres egen krop i forhold til ikke at bumpe ind i noget og komme til at igangsætte en alarm,” siger hun.

Hun understreger, at der er meget stor forskel på, hvordan udstillinger er indrettet, og derfor er det en god ide at vise eleverne, hvordan indretningen er på det sted, de skal besøge.

”Find billeder på Google, og gør det klart, at hvis det er små rum, så forventes der en meget rolig adfærd,” siger Marie Odbjerg.

Rina Ghanoum taler også med eleverne om, at akustikken på et museum er meget anderledes end på en skole, og derfor er det ekstra vigtigt, at eleverne er stille.

I skoletjenesten trækker Marie Odbjerg på sin lærerbaggrund og opfordrer gerne besøgende lærere til at stille en delopgave, som skal løses i forbindelse med museumsbesøget.

 ”Det giver mere koncentrerede elever, hvis de har noget, som de skal lede efter, når de skal gennem udstillingen,” forklarer hun.

Når hun selv rundviser, gør hun meget ud af at fortælle eleverne, at hun ikke har talekort og derfor skal huske mange ting, så hvis eleverne er stille og lytter, hjælper det hende med at huske det hele.

”Det respekterer de,” siger Marie Odbjerg.

Eleverne respekterer også de regler, som ved hvert besøg bliver italesat: Vis respekt for museets andre gæster, tal ikke højt, løb ikke, og gør plads, så andre gæster kan komme forbi. Ingen mad og drikke i udstillingen. Tag gerne foto af værkerne, men gør det ikke med blitz. Sæt din telefon på lydløs eller flytilstand.

”Det er forskelligt, hvilke regler museerne har, men det er en god ide at have sat sig ind i dem, inden man kommer på besøg. Inde hos os får alle elever en introduktion til, hvad vi forventer af dem.”

Når vagten griber ind

Rina Ghanoum bruger museumsbesøg, når det passer ind i hendes planlægning – typisk i forbindelse med opstart af et forløb eller som en afslutning.

Marie Odbjerg lægger med de materialer, hun udarbejder for Den Hirschsprungske Samling, også op til, at lærerne på forhånd forbereder eleverne: Men efterbehandlingen af besøget er også meget vigtig, fortæller hun.

Læs også

Guide

Sådan bliver dit museumsbesøg en succes

”Man får mange informationer på et besøg, og ny viden sidder ikke nødvendigvis så godt fast i unge hjerner. Derfor er det godt, hvis der er en fordybelsesopgave, en quiz eller et oplæg til klassediskussioner, hvor eleverne selv kan få lov til at genfortælle. Så sætter det sig bedre fast, og så kan de huske det lang tid efter,” siger Marie Odbjerg og tilføjer:

”Derfor har vores undervisningsmaterialer to dele: én del til før besøget og en til efter.”

Men det skal helst være den faglige viden, som de kan huske fra besøget, og ikke at de har sat en alarm i gang, er de to lærere enige om.

Rina Ghanoum har prøvet, at en elev blev irettesat af en vagt under et museumsbesøg.

”Det er aldrig rart, når det sker, at en vagt må ind og irettesætte et barns adfærd,” siger hun. ”Det er ikke rart for barnet, for det er en voksen, barnet ikke kender, og det er med en helt anden tone, end jeg, som har en relation til barnet, bruger.”

I situationen er det vigtigt at være en meget tydelig voksen, mener Rina Ghanoum.

”I det tilfælde, hvor jeg prøvede det, var det ikke en rar oplevelse. Jeg måtte gribe ind med det samme og gribe barnet og formidle til barnet, at det også kunne være sket for mig. Det er vigtigt, at læreren er med til at viske tavlen ren, så eleven føler et fællesskab og er klar til at prøve igen.”