Undervisningens nye sammenhænge

Læring er socialt-kulturelt betinget, og indledende slår forfatterne fast, at fordi kundskaber i sig selv i dag har en hurtig udløbsdato - mens deres omløbshastighed stiger - skal skolen sætte fokus på kompetencer som et beredskab til både analyse og syntese, altså evnen til at møde komplekse krav, situationer og udfordringer.

Undervisning og læring er et socialt fænomen, hvor mennesker udvikler kundskaber ved at agere sammen, herunder også kommunikere sammen.

Det er der ikke noget nyt i.

Det forfriskende nye i denne bog er forfatternes insisteren på læringstænkning som design mere end som didaktik, her forstået som læreplaner, eksamener og regler. Derfor ville jeg ønske, at jeg havde læst bogens afsluttende del først: "Undervisning som design" udgør en virkelig positiv forstyrrelse for enhver lærer, som ønsker at tilrettelægge for læring - måske med Vygotskys "Zonen for nærmeste udvikling" i baghovedet. Forfatterne skelner mellem undervisningsdesign, som er lærerens ansvar at udvikle, og læringsdesign, som er dét, lærer og elever foretager sig i undervisningen. Heri ligger realiseringen af intentionen, og pointen er, at læreren ikke selv kan designe fra start til slut i læreprocessen. Læringsdesignet er afgørende for, om indhold og resultater får mening for eleverne.

Denne forskelsmarkering til traditionel didaktisk tænkning sætter resten af bogen i perspektiv - og for mit eget vedkommende kvalificerer udbyttet.

Uanset om eleven arbejder alene, i gruppe eller lytter til en forelæsning, er det et stof, som styrer og organiserer de handlinger, som har til hensigt at skabe læring. For læreren er det ikke nok at kende målet i læreplanen, formulere opgavens ordlyd eller problemstilling. Læreren må forstå, hvilke perspektiver eleverne arbejder ud fra: Hvordan knytter eleverne sig til stoffet, og hvad er drivkræfterne for disse aktiviteter. Det kræver, at læreren iagttager, hvad eleverne gør, hvilket igen kræver, at læreren har designet aktiviteter.

Med kollektiv kundskabsudvikling øges mulighederne for at overskride eksisterende kundskaber og deltage i "knowledge creation".

Vi taler i øjeblikket meget om nødvendigheden af at "fastholde eleverne". Med inspiration fra bogen her kunne vi reformulere til "give eleverne lyst til" at deltage. Forfatterne viser, hvordan de sociale medier - digitale teknologier - bruges som komponenter i det netværk af aktiviteter, som undervisningen udgør.

Sammenhængen mellem social organisering, kulturelle resurser/redskaber og tænkning er den "bærende bjælke", siger forfatterne.

Teorier er resurser for handlinger, og dette synspunkt er med til at gøre bogen vedkommende og rigtig anvendelig. Casebeskrivelser med læringsaktiviteter i klassen udfoldes bogen igennem med teoretiske analyser og diskussion af muligheder i undervisningen.

Bogen her retter sig mod undervisere i både folkeskolen, ungdomsuddannelserne og læreruddannelsen. Og jeg mener, den er en gave til dem, som ønsker elev-aktivitet som det bærende grundlag i undervisningen ... Og det gør vi vel alle?