Undervisningen i indskolingen

Bogen vil være en nyttig hjælp for studerende, nye pædagoger og lærere i deres overvejelser over indskolingen og indeholder mange gode og praktiske forslag. Ideerne har rod i virkeligheden, men for de mere garvede er der ikke meget nyt at hente.

Bogen bygger på erfaringer fra Herlev og Slangerup, hvor pædagoger og lærere har fastlagt nogle mål for deres arbejde og omsat dem til handlinger og aktiviteter, der kan bidrage til, at børnene når målene. I disse år arbejder kommunerne på at udvikle et fælles værdigrundlag og gennemføre fælles pædagogiske lærerplaner i indskolingen, og bogen ligger i tydelig forlængelse af den herskende politiske dagsorden.

Man ønsker en flydende overgang fra børnehave til skole og skolefritidsordning. Det indebærer en samlet forståelse og enighed om, hvad en pædagogisk kvalitet er. Strategien problematiseres desværre ikke det mindste. Får vi et mindre righoldigt og mindre varieret børneliv ved bastant at skulle trække på samme hammel? Vil der være aspekter af børnenes udvikling, der lider skade?

Bogen argumenterer ukritisk for en længere skoledag. Timetallet i børnehaveklassen skal udvides, fordi det giver en mindre indholdstung dag, og børnehaveklassepersonale og fritidspædagoger får lettere ved at organisere arbejdet. Men længere skoledag bliver der ikke i sig selv mere fælles tid af? Er det ikke blot at klemme den fri tid og dets personale?

Bogen mener, at dannelsen af børnehaveklasserne er vigtig, og giver eksempler på forskellige former for dannelse af klasser, udskudt klassedannelse og rullende skolestart. I afsnittet om forældresamarbejde bliver der ridset forskellige modeller op for, hvordan forældrene kan involveres i skolens arbejde. Der lægges stor vægt på, at evaluering bliver et styreredskab i forhold til det enkelte barn og i tilrettelæggelsen af undervisningen.