Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Undersøgelse: Nordiske forbrugere vil have flere nøglehuller

Nøglehullet har i løbet af kort etableret sig godt som ernæringsmærke på fødevarer blandt forbrugerne i Norden. I Sverige er der omkring 2.500 Nøglehulsprodukter på markedet, i Norge og i Danmark mindst 500.

Jan Kaare
Start debatten
18. juni 2010, kl. 07:42

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I Danmark og Norge, som tog mærket i brug for et år siden, stiger antallet af produkter kraftigt. Som led i en løbende fælles evaluering af Nøglehullet i nordisk regi har analyseinstituttet YouGov Zapera undersøgt Nøglehullets position blandt cirka 1.200 forbrugere af fødevarer i hvert land.

Undersøgelsen viser at forbrugerne ønsker flere produkter som er mærket med Nøglehullet. Netop udviklingen af sundere produkter er en af hovedmålsætningerne med en offentlig ernæringsmærkeordning. Der er derfor tilsyneladende et stort marked for fødevarer som opfylder kriterierne for Nøglehullet, og det er en fordel for producenterne at dette marked er nordisk.

Fint perspektiv

Produkter med Nøglehullet opfylder et eller flere af disse krav: mindre og sundere fedt, mindre sukker, mindre salt, mere kostfiber og fuldkorn. Kriterierne tager udgangspunkt i de nordiske kostanbefalinger som revideres hvert ottende år i regi af Nordisk Ministerråd.

"Jeg ser et fint perspektiv i at det nordiske samarbejde, her ved etårsjubilæet for lanceringen af Nøglehullet i tre af de nordiske lande, klart kan drage nytte af den fælles løbende evaluering og opfølgning, siger Halldór Ásgrímsson", generalsekretær for Nordisk Ministerråd.

Der er et godt kendskab til Nøglehullet i alle tre lande. I Danmark kender 83 procent af de indkøbsansvarlige til mærket. I Norge er tallet 89 procent og i Sverige, som har brugt Nøglehullet i 20 år, kender 98 procent af de indkøbsansvarlige til mærket.

Ikke synlig nok

Selv om mange kender mærket, viser undersøgelsen at de synes at det ikke er synligt nok, og at de ønsker flere produkter.

75 procent af danskerne mener at udvalget af Nøglehulsmærkede varer er meget dårligt eller dårligt. Svenskerne har naturligt nok langt flere Nøglehulsmærkede produkter end Norge og Danmark idet mærket har eksisteret i Sverige i 20 år. Alligevel mener 31 procent af svenskerne at udvalget af disse produkter er meget dårligt eller dårligt. I Norge synes 60 procent at udvalget er dårligt, og næsten halvdelen svarer at de ville købe flere produkter med Nøglehullet hvis udvalget var bedre

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Undersøgelse: Nordiske forbrugere vil have flere nøglehuller

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS